Bruger:AstroOgier/sandkasse

Astronomi-artikler under udarbejdelse

Bruger:AstroOgier/Polaris (stjerne)  • Bruger:AstroOgier/Nordstjernen (supplement)  • Bruger:AstroOgier/Polaris (flertydig))  • Bruger:AstroOgier/Arcturus • Bruger:AstroOgier/Navboks:Positionsastronomi  • Bruger:AstroOgier/Ganymede  • Bruger:AstroOgier/Mælkevejen  • Bruger:AstroOgier/Mælkevejsgalaksen  • Bruger:AstroOgier/Vega  • Bruger:AstroOgier/Farveindeks  • Bruger:AstroOgier/Astronomisk katalog  • Bruger:AstroOgier/Gaia stjernekataloger  • Bruger:AstroOgier/Gaia (astrometrisk satellit)  • Bruger:AstroOgier/Hipparcos (astrometrisk satellit)  • Bruger:AstroOgier/RascDekl  • Bruger:AstroOgier/Shawprisen  • Bruger:AstroOgier/Magellanske Skyer

SI-systemet

Metersystemet  • Meterkonventionen  • SI-enhedssystemet  • CGS-enhedssystemet  • Internationale bureau for mål og vægt, BIPM  • Generalkonferencen for mål og vægt, CGPM  • Internationale komité for mål og vægt, CIPM  • Metrologi  • Danmarks nationale Metrologiinstitut  • SMKAKMC-skabelon  • Sekund  • Meter  • Kilogram  • Ampere  • Kelvin  • Mol  • Candela  • Cæsiumfrekvensen  • Planck-enheder • Internationale Avogadro-projekt  • Kvante-Hall-effekt  • Klaus von Klitzing  • von Klitzings konstant  • Josephsons konstant  • Kibble-vægt  • Prototypekilogrammets dimensioner  • Skabelon til SI-enhedssystemet

Matematik-artikler

Bruger:AstroOgier/Komplekse tal  • Bruger:AstroOgier/Eksempel på en relation

Artikler for Bruger:AstroOgier

Formatering af tekst

Formatering af formler med opmærkningskoder

Test af skabeloner til formatering af tekst

Skabeloner til brug med ligninger

Videnskabelig notation

Testside

Test af Starbox

Ofte brugte links

Formatering af formler med opmærkningskoder

Teknisk forum

Oplægning af filer: https://commons.wikimedia.org/wiki/Special:UploadWizard

File Upload Wizard: https://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:File_upload_wizard

Brugerside på engelsk Wikipedia en:User:AstroOgier

Brugerside på tysk Wikipedia de:User:AstroOgier

Brugerside på Wikimedia Commons : [[1]]

Modul:Sexagesimal

− 06° 25′ 00.613″

00^h 25^m 40.041^s

− 66° 25′ 00.61″

+ 66° 25′ 01″

  00° 00′ 00.00″

https://www.mediawiki.org/wiki/MediaWiki

Spørgsmål

Ny navigationsboks

Jeg vil gerne oprette en ny navigationsboks. Skabelon:Navboks fortæller, at Denne skabelon gør opsætningen af en navigationsskabelon hurtig og nem -- det eneste, du skal gøre, er at fodre den med indholdet.. Hmm... Skabelonsiden viser instruktivt en lang række eksempler vedrørende Malaysia, og med dem kan jeg sagtens opbygge min egen kildetekst(?) fra starten "{{Navboks" til slutningen "}}". Men hvad gør jeg med den?

Fot at oprette en ny artikel skriver jeg "[[Ny artikel]]" på min brugersides sandkasse og dobbeltklikker.

• Men hvad skal jeg gøre for at oprette en navboks?
• Når jeg er blevet færdig med redigeringen på min sandkasseside, skal jeg flytte den, så den kan bruges i praksis men hvorhen?
• Findes der en mulighed for at se, hvilke navigationsbokse, der er i brug på da:wiki? Jeg er blandt andet stødt på navigationsboksen {{StjernebilledListe}}, men har ikke kunnet opspore dens kilde.
• Hvorfor er indholdet på Skabelon:Navboks og Skabelon:Navboks/doc stort set ens?

Måske står svarene på mine spørgsmål et eller andet sted på da:wiki, men jeg har desværre ikke kunnet finde hvor.

Ny infoboks

Jeg vil gerne oprette en ny infoboks. Som jeg har forstået det skal der skrives en kildekode, udarbejdes et skelet til brug for brugere af infoboksen samt en brugervejledning. Hvordan gøres det?

Lad os konkret sige, at jeg vil oprette en infoboks med for eksempel navnet "Test", hvis tabelstruktur kunne se sådan ud:

En bette overskrift
Hvid tekst på sort baggrund
Informationslinje
a =	50.00	km
e =	0.21
q =	39.50	km
Q =	60.50	km

• Hvordan får jeg begyndt på at oprette kildekode, en brugerside og en dokumentation?
• Og, hvad jeg er mest spændt på om er muligt: Kan man foretage beregninger i en infoboks med Lua eller noget andet? I dette tilfælde ar $a$ og $e$ givne tal medens $q$ og $Q$ er beregnet ud fra dem ($q=(1-e)\cdot a$ og $Q=(1+e)\cdot a$). Hvordan henter man input fra givne celler i tabellen og putter output i den ønskede celle?

Måske står svarene på mine spørgsmål et eller andet sted på da:wiki, men jeg har desværre ikke kunnet finde hvor. Så jeg håber, at jeg igen kan få gode svar fra mere erfarne brugere.

Diskussion

Da jeg var dreng, var der ikke noget, der hed Mælkevejsgalaksen. Man havde dengang et begrænset kendskab til de fjernere dele fra radioastronomiske undersøgelser. Men siden er der sket meget, takket være større teleskoper, ny teknik (ccd-chips, optisk), målinger i infrarødt lys, kraftig anvendelse af edb til bl. a. simuleringer, studier med rumfartøjer. I 1970-erne blev betegnelsen "Mælkevejssystemet" almindeligt, i dag er der skiftet til "Mælkevejsgalaksen".

Her er et par moderne kilder:

• Michael A. Seeds: "Horizons. Exploring the Universe" er en amerikansk universitetslærebog for humanister (læs: der er ingen formler). Her forklares på side 6, at "In the night sky, we see our galaxy as a great, cloudy wheel of stars ringing the sky as the Milky Way, and we refer to our galaxy as the Milky Way Galaxy" (bogens frenhævelser).
• Caroll & Ostlie: "An Introduction to Modern Astrophysics", en moppedreng til undervisning i astrofysik (læs: med formler). Her omtales Mælkevejen kort i en historisk indledning. Om Galilei (side 29): "In particular, he discovered that the bands of light known as the Milky Way, which runs from horizon to horizon, is not merely a cloud, as had previously been supposed, but actually contains an enormous number of individual stars...". I bogens register henvises til "Milky Way Galaxy" på 8 sider i bogen og vedrørende underemner til 43 sider.
• Der udgives ikke længere lærebøger i astronomi på dansk. Men i "Gyldendals store stjernehåndbog" fra 1995 har jeg på side 284 fundet følgende opdeling: "Mælkevejen. Et lysende bånd af svage stjerner. Det strækker sig 360° over himlen og markerer skiven for den spiralgalakse (Mælkevejsgalaksen) som Solen tilhører, set indefra". Som talt ud af min mund. På side 28 vises et (ikke særlig godt) billede af Mælkevejsgalaksen under dette navn. Mælkevejen omtales flere steder, f. eks. i beskrivelsen af stjernebilledet Skytten side 206: "Sagittarius ligger på Mælkevejen i retning mod vor galakses centrum. Her er Mælkevejen bredest, skønt den gennemskæres af mørke strøvbånd". Og det er jo helt rigtigt.

De tre nævnte kilder skelner tydeligt mellem "Mælkevejen" og "Mælkevejsgalaksen"

• Kartebolle nævner, at andre Wikipediaer ikke foretager denne skelnen. Det er rigtigt nok, det gør de ikke endnu. Men hvis man synes, at vi kun skal gøre som alle andre, så bliver der jo ikke plads til nytænkning. Kartebolle henviser til en walisisk side, som jeg ikke kendte til, formodentlig denne side. Jeg kan ikke læse walisisk, men illistrationerne og en oversættelse til engelsk med Google Oversæt viser, at titlen er "Milky Way in the night sky", hvilket for mig på dansk burde hedde "Mælkevejsgalaksen set fra Jorden" eller ganske enkelt "Mælkevejen". Den første linje lyder oversat: "This is an article about the Milky Way as it appears in the night sky. For the Milky Way Galaxy as an astronomical object, see Milky Way Galaxy". Så waliserne har altså brudt isen med to separate artikler.

• Glenn omtaler et problem med en evt. mangel på interwiki. Det er jeg ikke nok inde i til at kunne forstå. Men hvis en oprettelse af artiklen "Mælkevejsgalaksen" på daWiki skulle give vanskeligheder på interwiki, så er det interwikis problem. Glenn omtaler også to artikler på lex.dx, som jeg ikke kendte til. Kartebolle synes, at de er dubletter. Her er jeg helt uenig. I artiklen Mælkevejssystemet fra 2010 behandles systemets astrofysiske forhold. Det nævnes, at "Systemet er navngivet efter Mælkevejen, hvis lysende stjernebånd fastlægger skivens rumlige orientering". Der skelnes altså mellem de to begreber. I artiklen Mælkevejen beskrives hovedsageligt det optiske syn på himlen, etymologi, Galileis opdagelse af enkeltstjerner og navnets mytologiske baggrund. I lex.dk-artiklerne spiralgalakse og M87 benyttes betegnelsen "Mælkevejsgalaksen". Glenn mener også, at Mælkevejs-artiklen ville blive kort. Ifølge mit opdelingsforslag herover er der rigeligt at tale om. I øvrigt vrimler Wikipedia med korte artikler.

• Søren Bidstrup mener, at de to begreber anvendes synonymt. Det synes jeg at have dokumenteret ikke er tilfældet. Han omtaler uden kilder begrebet "Galaksen". Den betegnelse kan jeg ikke huske at være stødt på i denne sammenhæng. Måske er der blot tale om en afkortet form af "Mælkevejsgalaksen" for at give sproglig variation? En Google-søgning på "Galaksen" giver ikke relevante resultater (et kulturhus, en børnehave og andet).

Hvis waliserne uden problemer kan have en Wikipedia-artikel om Mælkevejsgalaksen, så kan vi vel også. Jeg opretholder mit opdelingsforslag.

Information om infobokse

Oversigt over skabeloner

Danske	Engelske	Tyske
Wikipedia:Skabeloner Wikipedia:Skabeloner/Astronomi Skabelon:Stjernebillede Skabelon:Infoboks stjerne Skabelon:Navboks Skabelon:Navboks Partikler Skabelon:Navboks StjernebilledListe Hjælp:Navigationsbokse {{Himmel|02|00|00|+|30|00|00|10}} {{Ptolemæus' stjernebilleder}} {{StjernebilledListe}}	en:Help:Extension:ParserFunctions https://www.mediawiki.org/wiki/Manual:Expr_parser_function_syntax en:Manual:Expr_parser_function_syntax en:Template:Infobox star en:Template:Infobox star/doc en:Template:Infobox star/sandbox en:Template:Infobox star/testcases en:Template:Starbox begin en:Template:Starbox observe en:Template:Starbox observe 2s en:Template:Starbox observe 3s en:Template:Starbox character en:Template:Starbox astrometry en:Template:Starbox orbit en:Template:Starbox detail en:Template:Starbox relpos en:Template:Starbox catalog en:Template:Starbox reference en:Template:Starbox sources en:Template:Starbox end en:Template:Starbox short en:Template:Orbitboxes en:Template:Infobox_spaceflight	de:Vorlage:Infobox Stern de:Vorlage:Infobox Doppelstern de:Vorlage:Infobox Dreifachstern de:Vorlage:Infobox Brauner Zwerg de:Hilfe:Vorlagen de:Hilfe:Vorlagen/Programmierung de:Vorlage:Infobox_Astronomie de:Vorlage Übersicht

Navnerumsbetegnelser på forskellige sprog

Dansk	Engelsk	Tysk	Fransk	Svensk	OK?
Navnerum	namespace	Namensraum	Espace de noms	Namnrymd	D E T F S
Hjælp:	Help:	Hilfe:	Aide:	Hjälp:	D E T F S
Bruger:	User:	Benutzer namensraum:	Page utilisateur	Användersidor	D E T
Skabelon:	Template:	Vorlage:	Modèle:	Mall:
Infoboks:	Infobox:	Infobox:	Modèle:	Faktamall:
Navboks:	Navbox:	Navigations leiste:	?	Navbox:
Modul:	Module:	Modul:	Module:	Modul:
Sandkassen	Sandbox	Spielwiese	Boi à sable	Sandlådan	D E T F S
Astronomi-skabeloner	Astronomy infobox templates	Infobox Astronomie	Modèle infobox astronomie	Astronomi faktamaller	D E T F S

Nyttige links

Dansk Wikipedia forside

Teknisk forum

English Wikipedia, Main Page

Deutsche Wikipedia, Haupseite

Svensk Wikipedia, huvudsida

Norsk Wikipedia, forside

Wikimedia Commons, forside

Upload Wizard at Wikimedia Commons

SVG viewer and editor

Commons SVG Checker

Help:Displaying a formula

Help:Wikitext

Help:Pictures

Help:SVG images

Help:Collapsing

Hjælp:Farver

Help:Displaying a formula

List of LaTeX mathematical symbols

Module:Solar_eclipse

Skabeloner fra enWiki:

Blok med indrykket ligning og ligningsnummer i højre margin

Symmetrisk opstillede ligninger, grimt

Definition af et ligningsnummer

Link til en nummereret ligning andetsteds på siden

Ligning i rektangulær en kasse, evt. nummereret

Anvendelse af de engelske skabeloner {{NumBlk}} og {{Val}} på dansk Wikipedia giver anledning til en `UNIQ--postMath-00000001-QINU`-fejlmeddelelse, der fremkommer, når siden offentliggøres, men ikke ses ved forhåndsvisning.

7000100000000000000♠10⁰

$\mathbf {a} (t)={\frac {\text{d}}{{\text{d}}t}}\mathbf {v} (t)$

$(1.1)$

$\mathbf {a} (t)={\frac {\text{d}}{{\text{d}}t}}\mathbf {v} (t)$

$(1.2)$

Lua

Lua på dansk Wikipedia

Lua på engelsk Wikipedia

Lua Module:Math, engelsk udgave

Lua Module:Math, dansk udgave

Scribunto Lua reference manual

Lua 5.1 Reference Manual

Eksempel på Lua-kald

Funktion	Kildekode	Resultat
Tilfældigt heltal fra 1 til 10	{{#invoke:math|random|10}}	3
Tilfældigt heltal fra -3 til 12	{{#invoke:math|random|-3|12}}	4
Sum af tal i liste	{{#invoke:math|sum|49|50|51}}
Afrunding	{{#invoke:math|round|54.376|2}}	54.38
Afrunding	{{#invoke:math|round|68.4273E12|-10}}	68430000000000
Titalslogaritme	{{#invoke:math|log10|2}}
Største fælles divisor	{{#invoke:math|gcd|544|119}}	17

På den engelse Lua-side, en:Module:Math, defineres 15 funktioner. Men på den danske, Modul:Math, er der uvist af hvilken grund kun medtaget 12. Følgende mangler:

• 6 median
• 8 sum
• 11 log10

Lua-moduler til test og astronomisk brug

modul:AstroOgier/StrTest

Kald af Lua-funktion: 05/11/2024.79

modul:AstroOgier/Sexagesimal

modul:Sexagesimal

Tekstformattering

Attribut	Eksempel Attributkode farvet	Eksempel Kode til kopiering	Resultat
Lineskift	Linje 1<br/>Linje 2	Linje 1<br/>Linje 2	Linje 1 Linje 2
Skråskrift	''Skråt!''	''Skråt!''	Skråt!
Fed skrift	'''Fedt!'''	'''Fedt!'''	Fedt!
Fed skråskrift	'''''Overfedt!'''''	'''''Overfedt!'''''	Overfedt!
Formindsket størrelse	<small>Formindsket</small>	<small>Formindsket</small>	Formindsket
Forøget størrelse	<big>Forøget</big>	<big>Forøget</big>	Forøget
Lavtstillet skrift	''E''<sub>kin</sub>	''E''<sub>kin</sub>	Ekin
Højtstillet skrift	10<sup>12</sup>	10<sup>12</sup>	1012
Farvet tekst med farvenavn	<span style="color:Red">, <span style="color:Green">, <span style="color:Blue">.	<span style="color:Red">Rød</span>, <span style="color:Green">grøn</span>, <span style="color:Blue">blå</span>.	Rød, grøn, blå.
Farvet tekst med RGB-hexadecimal kode	<span style="color:FFB500">, <span style="color:008080">, <span style="color:FF00FF">.	<span style="color:FFB500">Orange</span>, <span style="color:008080">grønblå</span>, <span style="color:FF00FF">lilla</span>.	Orange, grønblå, lilla.
Matematikstil	<math>p = (1 - e) \cdot a</math>	<math>p = (1 - e) \cdot a</math>	$p=(1-e)\cdot a$
Kemistil	<chem>H2SO4</chem>	<chem>H2SO4</chem>	${\ce {H2SO4}}$

Negative cifre

Navn	Roteret glyf	Spejlvendt glyf
ne	1	1
ot	2	2
ert	3	3
erif	4	4

Henvisninger

Inden for Wikipedia

Interne og eksterne Wikipedia-henvisninger

Wikipedia-kode	Resultat i Wikipedia
Henvisninger til andre Wikipedia-artikler: Et afsnit på en side indledes med "#"
[[Jupiter (planet)]]	Jupiter (planet)
[[Jupiter (planet)|Jupiter, planetsystemets kæmpe]]	Jupiter, planetsystemets kæmpe
[[Jupiter (planet)#Jupiters røde plet|Jupiters røde plet]]	Jupiters røde plet
[[Jupiter (planet)#Jupiters røde plet|Den store røde Plet]]	Den store røde Plet
[[Bruger:Palnatoke/Julequiz/2018#Trettende december|Julequiz 2018-12-13]]	Julequiz 2018-12-13
[[:en:Unicode#Code point planes and blocks|Fremmedsproglig side.]]	Fremmedsproglig side.
Henvisninger til et andet afsnit i samme artikel
[[#Afsnitsformattering|Om formattering af afsnit]]	Om formattering af afsnit
Eksterne henvisninger: Bemærk mellemrum mellem url og infotekst
[https://www.ft.dk/]	[2]
[https://www.ft.dk/ Folketingets hjemmeside]	Folketingets hjemmeside
[https://www.ft.dk/da/udvalg Folketingets udvalg]	Folketingets udvalg

Uden for Wikipedia

Henvisninger til bøger, tidsskrifter og web

Medie	Skabelon	Eksempler
Bøger	Skabelon: Kilde_bog	{{kilde bog | efternavn = Bramsen | fornavn = Bo | forfatterlink = Bo Bramsen | titel = Huset Glücksborg. | udgave = 2. | år = 1992 | udgiver = [[Forlaget Forum|Forum]] | sted = København | isbn = 87-553-1843-6 }}: Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6. {{kilde bog |efternavn=Bloggs |fornavn=Jean | år=1974 |titel=Livre de Bloggs | udgave=1. |sprog=fransk |trans-title=Bogen om Bloggs |url=http://en.wikipedia.org/ |hentet=2006-02-17} Bloggs, Jean (1974). Livre de Bloggs [Bogen om Bloggs] (fransk) (1. udgave). Hentet 2006-02-17. {{kilde bog | redaktør=A. Jensen | titel=Om hekse hos Storm P. | forlag=Springer | år=2024 | udgave=1.}} A. Jensen, red. (2024). Om hekse hos Storm P. (1. udgave). Springer. {{kilde bog | titel=Om hekse | forfatter=A. Jensen | vis-forfattere=etal | år=2024 | udgave=7. | isbn = 87-553-1843-6 }} A. Jensen; et al. (2024). Om hekse (7. udgave). ISBN 87-553-1843-6. {{kilde bog | efternavn = Lancaster Brown | fornavn = Peter | titel = Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor | side = 252 - 256| udgave = 1. | år = 1975 | udgiver = [[Politikens Forlag]] | sted = København | isbn = 87-567-1771-7}} Lancaster Brown, Peter (1975). Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor (1. udgave). København: Politikens Forlag. s. 252 - 256. ISBN 87-567-1771-7. {{kilde bog | efternavn = Helt | fornavn = Bodil E. | titel = Klassisk astronomi | side = 6 - 15| år = 1975 | udgiver = [[Akademisk Forlag]] | sted = København | isbn = 87-500-1566-4}}/ Helt, Bodil E. (1975). Klassisk astronomi. København: Akademisk Forlag. s. 6 - 15. ISBN 87-500-1566-4.
Tidsskrifter	Skabelon: Kilde nyheder	{{kilde nyheder |first=Cassandra |last=Jardine |title=The return of the secondary modern |url=http://www.telegraph.co.uk/culture/tvandradio/3621779/The-return-of-the-secondary-modern.html |location = London |work=The Daily Telegraph |date=2004-08-05 }} Jardine, Cassandra (2004-08-05). "The return of the secondary modern". The Daily Telegraph. London. {{kilde nyheder |first=Arthur |last=Reed |title=Four-rate plan in air-fare 'jungle' |page=3 |date=1976-12-09 |work=The Times |location = London }} Reed, Arthur (1976-12-09). "Four-rate plan in air-fare 'jungle'". The Times. London. s. 3. {{kilde nyheder |first=Holger |last=Nielsen |title=Gravitationsbølger og tyngdebølger |journal=Kvant. Tidsskrift for fysik og astronomi |volume = 29 |issue = 4 |pages=17 - 19 |year= 2018 |location = København }} Nielsen, Holger (2018). "Gravitationsbølger og tyngdebølger". Kvant. Tidsskrift for fysik og astronomi. Vol. 29, no. 4. København. s. 17-19.
World Wide Web	Skabelon:Kilde www	{{kilde www |url=http://www.example.org/ |titel=My Favorite Things, Part II |forfatter=Doe, John |udgiver=Open Publishing |dato=2005-04-30 |website=Encyclopedia of Things |hentet=2005-07-06 }} Doe, John (2005-04-30). "My Favorite Things, Part II". Encyclopedia of Things. Open Publishing. Hentet 2005-07-06. {{kilde www |url=http://www.incb.org/pdf/e/list/green.pdf |titel=List of psychotropic substances under international control |udgiver=International Narcotics Control Board |format=PDF |hentet=2005-07-06 }} "List of psychotropic substances under international control" (PDF). International Narcotics Control Board. Hentet 2005-07-06. {{kilde www |url=http://www.example.org/ |titel=Honni soit qui mal y pense |forfatter=Joliet, François |dato=2005-04-30 |hentet=6. juli 2005 |sprog=fransk |titel_oversat=Skam få den som tænker ilde herom }} Joliet, François (2005-04-30). "Honni soit qui mal y pense" [Skam få den som tænker ilde herom] (fransk). Hentet 6. juli 2005. {{kilde www |url=http://www.incb.org/pdf/e/list/green.pdf |titel=List of psychotropic substances under international control |dato=2005-04-30 |format=PDF |hentet=2005-07-06 |arkivurl=http://www.archive.org/2005-09-11/www.incb.org/pdf/e/list/green.pdf |arkivdato=2005-09-11 }} "List of psychotropic substances under international control" (PDF). 2005-04-30. Arkiveret fra originalen (PDF) 2005-09-11. Hentet 2005-07-06.

Anvendelse i Wikipedia

Referencer i kildeteksten:

• <ref name = "EjKursiv"/>
• <ref name = "Carstensen"/>{{rp|59}}
• <ref name = "Rudkjøbing"/>{{rp|60}}
• <ref name = "JørgensenHelt"/>{{rp|72,104}}
• <ref name = "Karttunen"/>{{rp|26}}

Referenceliste sidst i dokument:

== Henvisninger ==

{{reflist|refs=

<ref name = "KR">Erik Kristensen, Ole Rindung (1964). ''Matematik III''. Kapitel III. G.E.C. Gads Forlag.</ref>

<ref name = "Wessel1799">{{cite journal | last=Wessel | first=Caspar | date=1799 | url=https://archive.org/stream/nyesamlingafdetk5179kong#page/468/mode/2up | title=Om Directionens analytiske Betegning, et Forsøg, anvendt fornemmelig til plane og sphæriske Polygoners Opløsning | journal=Nye Samling af det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter| volume=5 | pages=469–518 | location=København | publisher=Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab}} </ref>

<ref name="Rudkjøbing">{{Kilde bog | fornavn = Mogens | efternavn = Rudkjøbing | titel = Astronomi, I | sted = Århus | år = 1966 | udgiver = Astronomisk Institut, Aarhus Universitet}}</ref>

<ref name="TeorAstr"> {{Kilde bog | fornavn = Henning E. |efternavn = Jørgensen | titel = Teoretisk astrofysik | sted = København | år = 1969 | forlag = Københavns Universitets fond til tilvejebringelse af læremidler }}</ref>

<ref name="Mælkevejssystemet "> {{Kilde bog | fornavn = Henning E. |efternavn = Jørgensen | titel = Mælkevejssystemet | sted = København | år = 1969 | forlag = Københavns Universitets fond til tilvejebringelse af læremidler}}</ref>

<ref name = "KlassAstr"> {{Kilde bog | fornavn = Bodil E. | efternavn = Helt | titel = Klassisk astronomi | sted = København | år = 1975 | forlag = Akademisk Forlag | isbn =87-500-1566-4}}.</ref>

<ref name="Astrofysik"> {{Kilde bog | fornavn1 = Henning E. |efternavn1 = Jørgensen | fornavn2 = Bodil E. | efternavn2 = Helt | titel = Astrofysik | sted = København | år = 1981 | forlag = Akademisk Forlag | ISBN = 87-500-1680-6}}</ref>

<ref name = "Brown"> {{Kilde bog | fornavn = Peter | efternavn = Lancaster Brown | titel = Bogen om astronomi. Universets hvem-hvad-hvor | sted = København | år = 1975 | forlag = Politikens Forlag | ISBN = 87-567-1771-7}}</ref>

<ref name = "Sydhimlen"> {{kilde bog |forfatter=Sven Laustsen, Claus Madsen, Richard M. West|titel=Sydhimlens stjerner. Stjerneatlas fra Det Europæiske Sydobservatorium (ESO)| forlag = Rhodos, 1987 | isbn=87-7245-214-5}} </ref>

<ref name="StjHåndbog"> {{Kilde bog | fornavn1 = David | efternavn1 = Levy | fornavn2 = Jan | efternavn2 = Teuber | titel = Gyldendals store stjernehåndbog | sted = København | år = 1995 | forlag = Gyldendal | ISBN = 87-00-23102-9}}</ref>

<ref name="Karttunen"> {{Kilde bog | fornavn1 = Hannu | efternavn1 = Karttunen | fornavn2 = Pekka | efternavn2 = Kröger | fornavn3 = Heikki | efternavn3 = Oja | fornavn4 = Markku | efternavn4 = Poutanen | fornavn5 = Karl J. | efternavn5 = Donner | titel = Fundamental Astronomy | edition = 4. | sted = Berlin-Heidelberg-New York | år = 2003 | forlag = Springer-Verlag | ISBN = 3-540-00179-4 | sprog = en}}</ref>

<ref name="AstrAlgorithms"> {{Kilde bog | fornavn = Jean | efternavn = Meeus | titel = Astronomical algorithms | sted = Richmond, VA | år = 1991 | forlag = Willmann-Bell, Inc. | ISBN = 0-943396-35-2}}</ref>

<ref name="MorselsI"> {{Kilde bog | fornavn = Jean | efternavn = Meeus | titel = Mathematical Astronomy Morsels | sted = Richmond, VA | år = 1997 | forlag = Willmann-Bell, Inc. | ISBN = 0-943396-51-4}}</ref>

<ref name="MorselsII"> {{Kilde bog | fornavn = Jean | efternavn = Meeus | titel = More Mathematical Astronomy Morsels | sted = Richmond, VA | år = 2002 | forlag = Willmann-Bell, Inc. | ISBN = 0-943396-74-3}}</ref>

<ref name="Databog"> {{Kilde bog | fornavn1 = Erik | efternavn1 = Strandgaard Andersen | fornavn2 = Paul | efternavn2 = Jespersgaard | fornavn3 = Ove | efternavn3 = Østergaard | titel = Databog fysik kemi | sted = | år = 2007 | udgave = 11 | forlag = F & K Forlaget | ISBN = 978-87-87229-61-6}}</ref>

<ref name="Kosmologi"> {{Kilde bog | fornavn = Holger | efternavn = Nielsen | titel = Kosmologi | år = 2016 | forlag = Forlaget Hax | url = www.hax.dk | ISBN = 978-87-89839-47-9}}</ref>
}}

Referencer

Syntaks og eksempler med skabelonen {{kilde}}: Skabelon:Kilde.

Se også Wikipedia:Referencer.

Skabelonen Cite Book: [3]

Kompakt version:

{{cite book}}: Tom reference (hjælp)

Holger Nielsen (2016-03-01), Kosmologi, Silkeborg: Forlaget Hax [4], s. 289, ISBN 978-87-89839-47-9 {{citation}}: Ekstern henvisning i |forlag= (hjælp)

Boole, George (1854), An Investigation of the Laws of Thought on Which are Founded the Mathematical Theories of Logic and Probabilities, Macmillan Genoptrykt med rettelser, Dover Publications, New York, NY, 1958.

Ligningsnumre og ligningsbokse

Skabelonerne {{NumBlk}} og {{EquationRef}} kan benyttes til at nummerere ligninger. Skabelonen {{EquationNote}} kan anvendes til at henvise og linke til en nummereret ligning andetsteds i teksten. For eksempel frembringer følgende syntaks

{{NumBlk|:|<math>x^2 + y^2 + z^2 = 1</math>|{{EquationRef|1}}}}

dette resultat (bemærk, at ligningsnummeret er anbragt i højre margin):

$x^{2}+y^{2}+z^{2}=1$

(1)

Andetssteds i teksten kan man henvise til ligningen via dens nummer med følgende syntaks:

Som det fremgår af ligning ({{EquationNote|1}}), blah blah blah...

Resultatet ser således ud:

Som det fremgår af ligning (1), blah blah blah...

Det frembragte ligningsnummer er et link, som brugeren ved at klikke på kan spring frem til den pågældende ligning.

$\mathbf {B} \cdot {\rm {d}}\mathbf {S}$

Ved at indsætte tyngdeloven i Newtons anden lov fås bevægelsesligningen for en planet:

${\ddot {\vec {r}}}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}\cdot {\hat {r}}$

(1)

Ovenstående med brug af {{subst:Bruger:AstroOgier/LigningsBlok|:|<math>\ddot{\vec{r}}=-\frac{G \cdot M}{r^2} \cdot \hat{r}</math>|{{EquationRef|2}}}}:

${\ddot {\vec {r}}}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}\cdot {\hat {r}}$

Text1  Text2  Text3  Text4

(2)

Samme men med ekstra indrykning og stiplet linje:

${\ddot {\vec {r}}}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}\cdot {\hat {r}}$

(3)

Ved at indsætte tyngdeloven i Newtons anden lov fås bevægelsesligningen for en planet:

${\ddot {\vec {r}}}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}\cdot {\hat {r}}$

(4)

Dermed bliver bevægelsesligningen:

${\ddot {r}}-r\cdot {\dot {\theta }}^{2}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}$

(5)

Her er en henvisning til bevægelsesligningen 1.

$y=ax+b$

(Eq. 9)

Jævnfør ligning (1).

$\mathbf {a} (t)={\frac {d}{dt}}\mathbf {v} (t)$

5

Første eksempel

(Eks. 1)

Andet eksempel

(Eksempel 2)

Tredie eksempel

(Tredie eksempel)

Fjerde eksempel

(Eks. 4)

En ny ligning 23

((23))

En ny ligning 24

(Fire og tyve)

En ny ligning 25

(25)

Også jævnfør ligning 2

eller (2)

.

Da impulsmomentet $L$ er konstant, kan ligningen (5) skrives:

${\ddot {r}}-{\frac {L^{2}}{m^{2}\cdot r^{3}}}=-{\frac {G\cdot M}{r^{2}}}$

(10)

Ellipseform:

$r(\theta )={\frac {p}{e\cdot \cos(\theta -\delta )+1}}$

(6)

Arealhastighedssætningen:

Arealhastighedssætningen:

${\frac {{\text{d}}A}{{\text{d}}t}}={\frac {1}{2}}\cdot r^{2}\cdot {\frac {{\text{d}}\theta }{{\text{d}}t}}=k$

(7)

Arealhastighedssætningen, men nu kaldt med brug af {{subst:Equation box 1}}:

Arealhastighedssætningen:

${\frac {{\text{d}}A}{{\text{d}}t}}={\frac {1}{2}}\cdot r^{2}\cdot {\frac {{\text{d}}\theta }{{\text{d}}t}}=k$

()

8

Her er lidt "EquationRef": 101

Jævnfør ligning 3 eller måske (3).

Se også eksempel Eks. 1 eller måske eksempel 2 eller snarere eksempel 3.

Henvisning til ligning (23).

Afsnitsformattering

Punktlister

Unummererede: Start linjen med *.

• En bemærkning.
• En ytring.
• Et udsagn.

Nummererede: Start linjen med #.

1. Første argument.
2. Andet argument.
3. Tredje argument.

Indrykning

Indrykning markeres med ét eller flere kolonner

Ét indryk. Kildetekst: : Ét indryk

To indryk. Kildetekst: :: To indryk

Tre indryk. Kildetekst: ::: Tre indryk

Tilbage til venstre margin.

Indrykning med ligningsnumre: Supplerende brug af nonbreaking space er ikke elegant:

(56)    Tekst indrykket med fire nonbreaking space.

Formatering med tabeller

Indrykning med tabel uden rammelinjer giver gode styringsmuligheder:

	(56)	$a^{2}+b^{2}=c^{2}$	Pythagoras´ sætning
	(57)	${\ce {H2SO4}}$	Svovlsyre

Tabeller kan også bruges til styring af matematiske ligninger:

$60$	$\,=\,$	$1\cdot 60$	$\,=\,$	$2\cdot 30$	$\,=\,$	$3\cdot 20$
	$\,=\,$	$4\cdot 15$	$\,=\,$	$5\cdot 12$	$\,=\,$	$6\cdot 10$

$f(x)$	$\,=\,$	$(x-3)\cdot (x+7)^{2}$	$\,=\,$	$(x-3)\cdot (x^{2}+14\cdot x+49)$
	$\,=\,$	$x^{3}+14\cdot x^{2}+49\cdot x-3\cdot x^{2}-42\cdot x-147$	$\,=\,$	$x^{3}+11\cdot x^{2}+7\cdot x-147$

Tabel til andengradsligning

	$d<0$	Venstre side er et kvadrat og derfor ikke-negativ.   Højre side er negativ.   Lighedstegnet er derfor ikke opfyldt.
		Andengradsligningen har ingen løsninger.
	$d=0$	$2\cdot a\cdot x+b=0$	Anvendelse af nulreglen.
		$x=-{\frac {b}{2\cdot a}}$	Lovlig division, da $a\neq 0$.
		Andengradsligningen har én løsning: $x=-{\frac {b}{2\cdot a}}$.
	$d>0$	$(2\cdot a\cdot x+b)^{2}-({\sqrt {d}})^{2}=0$	Diskriminanten omskrives til $d=({\sqrt {d}})^{2}$.
		$(2\cdot a\cdot x+b+{\sqrt {d}})\cdot (2\cdot a\cdot x+b-{\sqrt {d}})=0$	Tredie kvadratsætning benyttes.
		$(2\cdot a\cdot x+b+{\sqrt {d}}=0)\lor (2\cdot a\cdot x+b-{\sqrt {d}}=0)$	Anvendelse af nulreglen.
		$\left(x=-{\frac {b+{\sqrt {d}}}{2\cdot a}}\right)\lor \left(x=-{\frac {b-{\sqrt {d}}}{2\cdot a}}\right)$	Lovlig division, da $a\neq 0$.
		Andengradsligningen har to løsninger: $x=-{\frac {b+{\sqrt {d}}}{2\cdot a}}$ og $x=-{\frac {b-{\sqrt {d}}}{2\cdot a}}$.

Billedformatering

Se eksempler på [[5]].

Forudvalgt placering af billeder er i højre side

[[Billede:Wikipedesketch.png|thumb|alt=Et tusindben redigerer en Wikipedia-artikel.|Tusindben redigerer ''[[Leddyr]]''.]]

Vir bonus amico potenti non blanditur. Vir bonus, anteqvam exspiravit, exclamavit: Mala non modo timenda, sed etiam prohibenda sunt. Carthaginem urbem Phoenices in ora Africae anno fere nongentesimo condiderant. 'Non sine justa causa necor, nam ferae necandae vitam donavi.' Vir bonus amico potenti non blanditur. Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt.

Tusindben redigerer Leddyr.

Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Filius servi ad laborandum satis validus est. Interim praesidium Punicum arcem Messanae occupaverat, Hieroqve pacem cum Mamertinis fecerat. ]]Duillius consul, qvi ei classi praeerat, adversus classem Poenorum prospere pugnavit primusqve omnium Romanorum ducum triumphum victoriae navalis egit, qvare etiam singularis honor ei a civibus habitus est. Vir bonus amico potenti non blanditur. Patientia nostra abuteris. Sardinia insula est. Populus Romanus, Poenos metuens, consules exercitum in Siciliam ducere jussit. Vir bonus amico potenti non blanditur. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Itaqve centum triginta naves longas aedificaverunt. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Id ita factum est. Ita enim Romani Carthaginienses nominabant. Antea pax inter Poenos et Romanos fuerat, sed anno ducentesimo sexagesimo sexto hi, tota Italia occupata, ad fretum Siciliae venerant. Multi Graeci in Asiam militatum navigaverunt.

Anbringelse i venstre side

[[Billede:Wikipedesketch.png|thumb|left|alt=Et tusindben redigerer en Wikipedia-artikel.|Tusindben redigerer ''[[Leddyr]]''.]]

Vir bonus amico potenti non blanditur. Vir bonus, anteqvam exspiravit, exclamavit: Mala non modo timenda, sed etiam prohibenda sunt. Carthaginem urbem Phoenices in ora Africae anno fere nongentesimo condiderant. 'Non sine justa causa necor, nam ferae necandae vitam donavi.' Vir bonus amico potenti non blanditur. Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt.

Tusindben redigerer Leddyr.

Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Filius servi ad laborandum satis validus est. Interim praesidium Punicum arcem Messanae occupaverat, Hieroqve pacem cum Mamertinis fecerat. ]]Duillius consul, qvi ei classi praeerat, adversus classem Poenorum prospere pugnavit primusqve omnium Romanorum ducum triumphum victoriae navalis egit, qvare etiam singularis honor ei a civibus habitus est. Vir bonus amico potenti non blanditur. Patientia nostra abuteris. Sardinia insula est. Populus Romanus, Poenos metuens, consules exercitum in Siciliam ducere jussit. Vir bonus amico potenti non blanditur. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Itaqve centum triginta naves longas aedificaverunt. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Id ita factum est. Ita enim Romani Carthaginienses nominabant. Antea pax inter Poenos et Romanos fuerat, sed anno ducentesimo sexagesimo sexto hi, tota Italia occupata, ad fretum Siciliae venerant. Multi Graeci in Asiam militatum navigaverunt.

Centreret anbringelse uden ombrydning

[[Billede:Wikipedesketch.png|thumb|center|alt=Et tusindben redigerer en Wikipedia-artikel.|Tusindben redigerer [[Leddyr]].]]

Vir bonus amico potenti non blanditur. Vir bonus, anteqvam exspiravit, exclamavit: Mala non modo timenda, sed etiam prohibenda sunt. Carthaginem urbem Phoenices in ora Africae anno fere nongentesimo condiderant. 'Non sine justa causa necor, nam ferae necandae vitam donavi.' Vir bonus amico potenti non blanditur. Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt.

Tusindben redigerer Leddyr.

Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Filius servi ad laborandum satis validus est. Interim praesidium Punicum arcem Messanae occupaverat, Hieroqve pacem cum Mamertinis fecerat. Duillius consul, qvi ei classi praeerat, adversus classem Poenorum prospere pugnavit primusqve omnium Romanorum ducum triumphum victoriae navalis egit, qvare etiam singularis honor ei a civibus habitus est. Vir bonus amico potenti non blanditur. Patientia nostra abuteris. Sardinia insula est. Populus Romanus, Poenos metuens, consules exercitum in Siciliam ducere jussit. Vir bonus amico potenti non blanditur. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Itaqve centum triginta naves longas aedificaverunt. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Id ita factum est. Ita enim Romani Carthaginienses nominabant. Antea pax inter Poenos et Romanos fuerat, sed anno ducentesimo sexagesimo sexto hi, tota Italia occupata, ad fretum Siciliae venerant. Multi Graeci in Asiam militatum navigaverunt.

Billedet herunder tilstræbes at have bredde på 400 px og er centreret på siden. Men bredden er ikke 400 px.

Tusindben redigerer Leddyr.

Tusindben redigerer Leddyr.

Macroclimates of the earth. Tans represent desert, dark greens humid continental, and light green tropical rainforest. Light blue and white represent tundra and ice cap.

Billedstørrelse

Størelsen af et billede kan angives med en px-parameter:

Koden [[Billede:Wikipedesketch.png|30px]] giver resultatet .

koden [[Billede:Wikipedesketch.png|50px]] giver resultatet .

Et thumbnail billede har en bredde på 220 pixler (px). Høje billeder kan få bredden reduceret til ca. 75 % eller 170 px med parameteren upright. Denne kan suppleres med et decimaltal. En værdi på upright = 1.35 vil resultere i en bredde på $1.35\cdot 220$, der afrundes til nærmeste multiplum af 10 fra 297 til 300 pixler.

[[Billede:Wikipedesketch.png|thumb|upright=2|alt=Et tusindben redigerer en Wikipedia-artikel.|Tusindben redigerer ''[[Leddyr]]'', dobbelt størrelse.]]

Vir bonus amico potenti non blanditur. Vir bonus, anteqvam exspiravit, exclamavit: Mala non modo timenda, sed etiam prohibenda sunt. Carthaginem urbem Phoenices in ora Africae anno fere nongentesimo condiderant. 'Non sine justa causa necor, nam ferae necandae vitam donavi.' Vir bonus amico potenti non blanditur. Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt.

Tusindben redigerer Leddyr, dobbelt størrelse.

Romani adversus urbem Syracusas profecti sunt Hieronemqve coëgerunt pacem facere; deinde celeriter et facile maximam insulae partem Poenis, qvi ibi valde invisi erant, eripuerunt. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Filius servi ad laborandum satis validus est. Interim praesidium Punicum arcem Messanae occupaverat, Hieroqve pacem cum Mamertinis fecerat. Duillius consul, qvi ei classi praeerat, adversus classem Poenorum prospere pugnavit primusqve omnium Romanorum ducum triumphum victoriae navalis egit, qvare etiam singularis honor ei a civibus habitus est. Vir bonus amico potenti non blanditur. Patientia nostra abuteris. Sardinia insula est. Populus Romanus, Poenos metuens, consules exercitum in Siciliam ducere jussit. Vir bonus amico potenti non blanditur. Jam, sum haec insula, adeo propinqva, fertilitate Romanos alliceret, bellum vix evitari potuit. Itaqve centum triginta naves longas aedificaverunt. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Hiero, rex Syracusanorum, eos proelio vicit et Messanam obsedit. Id ita factum est. Ita enim Romani Carthaginienses nominabant. Antea pax inter Poenos et Romanos fuerat, sed anno ducentesimo sexagesimo sexto hi, tota Italia occupata, ad fretum Siciliae venerant. Multi Graeci in Asiam militatum navigaverunt.

Galleri

W Wikipedia!

Wikipedia's W

Tusindben redigerer Leddyr.

Det skotske flag.

Images of Messier 94

Central part of Messier 94. Central part of Messier 94.   The same, mirror reversed. The same, mirror reversed.   Rotated 110°. Rotated 110°.   ESA/Hubble image of the central part of the galaxy. ESA/Hubble image of the central part of the galaxy.

Drejning af billede

Jeg har brug for at dreje et eksisterende billede 180° og har prøvet mig frem med Skabelon:Transform-rotate, der virker fint på tekst.

Her er først et standardbillede med tekst:

Denne billedtekst vises fint nok.

Og så mit forsøg med Transform-rotate:

Denne billedtekst vises på hovedet.

<div style="position:relative; top:200px; left:500px; {{Transform-rotate|180|display=block}}">[[fil:Wikipedia-logo.png|200px|thumb|Denne billedtekst vises på hovedet.]]</div>

Det er selvfølgelig kun billedet, som skal drejes, ikke billedrammen. Parametrene top og left beskrives ikke, men regnes åbenbart fra afsnittets start.

Er det muligt kun at rotere billedet?

Alternativt kunne man forestille sig, at downloade originalbilledet, rotere det og uploade det igen - som en ny version? Men vil det ikke give problemer med rettigheder?

Tabeltyper

Hjælp til tabeller:

• Hjælpeside: Hjælp:Tabeller
• Help page: en:Help:Tables
• Tabell-Hilfe: de:Hilfe:Tabellen
• Advanced table formatting: en:Wikipedia:Advanced table formatting

Tabel uden randlinjer

Søjle 1	Søjle 2
Række 1, søjle 1	Række 1, søjle 2
Række 2, søjle 1	Række 2, søjle 2

Tabel af type 1

Søjle 1	Søjle 2
Række 1, søjle 1	Række 1, søjle 2
Række 2, søjle 1	Række 2, søjle 2

Tabel af type 2 (wikitable)

Overskrift

Søjle 1	Søjle 2
Række 1, søjle 1	Række 1, søjle 2
Række 2, søjle 1	Række 2, søjle 2

Eksempler på anvendelse af modulet Sexagesimal

Input	Output
Kald	Resultat
Kald	Resultat

Jævndøgn og solhverv for årene 2020 til 2050
Alle tider i Greenwich Mean Time
Planetary Ephemeris Data Courtesy of Fred Espenak, www.Astropixels.com

År	Forårsjævndøgn Marts		Sommersolhverv Juni		Efterårsjævndøgn September		Vintersolhverv December
2024	20	03:07	20	20:51	22	12:44	21	09:20
2025	20	09:02	21	02:42	22	18:20	21	15:03
2026	20	14:46	21	08:25	23	00:06	21	20:50
2027	20	20:25	21	14:11	23	06:02	22	02:43
2028	20	02:17	20	20:02	22	11:45	21	08:20
2029	20	08:01	21	01:48	22	17:37	21	14:14
2030	20	13:51	21	07:31	22	23:27	21	20:09

Omregningstabel for længdeenheder

	pc	la	au	$R_{\odot }^{\text{N}}$	m
1 pc =	1	3,2616	206265	4,4354∙107	3,0857∙1016
1 la =	0.3066	1	63241	1,3599∙107	9,460715
1 au =	4,8481∙10−6	1,5813∙10−5	1	215,032	1.4959811
1 $R_{\odot }^{\text{N}}$ =	2,2546∙10−8	7,3536∙10−8	4,6505∙10−3	1	695700000
1 m =	3,2408∙10−17	1,0570∙10−16	6,6846∙10−12	1,4374∙10−9	1

Koordinat­system	Origo (udgangspunkt)	Grundplan	Poler	Koordinater		Nulretning
				Langs planet	Vinkelret på planet
Horisont- system	Iagttager	Horisonten	Zenit / Nadir	Azimut Az	Højde h	Horisonten syd- eller nordpunkt
Timevinkel- system	Iagttager eller Jordens centrum	Himlens ækvator	Himmel- polerne	Timevinkel $\tau$	Deklination $\delta$	Lokal meridian
Ækvator- system	Jordens centrum			Rektascension $\alpha$		Forårspunktet
Ekliptikale system	Jordens eller Solens centrum	Ekliptika	Ekliptikas poler	Ekliptikal længde $\lambda$	Ekliptikal bredde $\beta$
Galaktiske system	Solens centrum	Mælkevejs- galaksens plan	Galaktiske poler	Galaktisk længde l	Galaktisk længde b	Mælkevejs- galaksens centrum

Anvendelse af style-elementer til formattering

• style="vertical-align: top;"
• style="vertical-align: top; border-bottom-style:hidden;"

Udeladelse af udvalgte cellerande

A	Højrejusteret	Venstrejusteret	Ingen bundrand
			Ingen toprand
B	Ingen cellerand mellem højre og venstre dele		Ingen cellerand mellem bund og top

This is the English version	Her er den danske oversættelse
Section 1	Afsnit 1
This is some English text which goes on word after word and does not seem to come to end end and really has not much information in it, to say the least. [A]	Den danske version er ganske kort. [B]
Here we have more text, and once again it is completely without interest, as it is actually just used to fill up some table space. [C]	Kort dansk udgave. [D]
Section 2	Afsnit 2
The beginning. [E]	Den danske version fylder i dette tilfælde meget mere. I alle tilfælde ønsker jeg, at sætninger i de to versioner står over for hinanden og at teksten i hver celle, som her, er justeret mod toppen. [F]
The end. [G]	Men jeg vil gerne undgå synlige cellekanter mellem sætninger i samme afsnit, altså ingen kant mellem cellerne AC, BD, EG og FH og kun disse. Er det muligt? Venlig hilsen AstroOgier. [H]

• style="border-bottom-style:hidden;"

Emne	<chem>...</chem> syntaks	Resultat
Generel reaktionsligning	<chem> \alpha_1 R1{} +\alpha_2 R2{} +...+\alpha_{\mathit i} R_{\mathit i}{} +...\rightarrow \nu_1 P1{} + \nu_2 P2{} +...+\nu_{\mathit j} P_{\mathit j}{} +...</chem>	${\ce {\alpha _{1}R1{}+\alpha _{2}R2{}+...+\alpha _{\mathit {i}}R_{\mathit {i}}{}+...\rightarrow \nu _{1}P1{}+\nu _{2}P2{}+...+\nu _{\mathit {j}}P_{\mathit {j}}{}+...}}$
	<<math>\alpha_1 \rm{R}_1 +\alpha_2 \rm{R}_2 +...+\alpha_i \rm{R}_i +...\rightarrow \nu_1 \rm{P}_1 + \nu_2 \rm{P}_2 +...+\nu_j \rm{P}_j +...</math>	$\alpha _{1}{\rm {{R}_{1}+\alpha _{2}{\rm {{R}_{2}+...+\alpha _{i}{\rm {{R}_{i}+...\rightarrow \nu _{1}{\rm {{P}_{1}+\nu _{2}{\rm {{P}_{2}+...+\nu _{j}{\rm {{P}_{j}+...}}}}}}}}}}}}$

Emne	<math>...</math> syntaks	Resultat
Emne 1	A1	B1
	A2	B2
	A3	B3
	A4	B4
	A5	B5
Emne 2	A1	B1
	A2	B2
	A3	B3

Kompleks tabel

• Fuld sidebredde.
• Celler med centreret, venstrestillet og højrestillet tekst.
• Celler uden randlinje.
• Celler som strækker sig over flere kolonner.
• Vandret og lodret skillestribe.

A	Epoke: Ekvinoktium:	J2000.0 J2000.0		B	Epoke: Ekvinoktium:	J3000.0 J2000.0
Billede A				Billede B
Info billede A				Info billede B
C	Epoke: Ekvinoktium:	J2000.0 J3000.0		D	Epoke: Ekvinoktium:	J3000.0 J3000.0
Billede C				Billede D
Info billede C				Info billede D

Tabel med vandret og lodret skillestribe

Tabel med vandret og lodret skillestribe

A		B
Række 1, søjle 1		Række 1, søjle 2
Række 2, søjle 1		Række 2, søjle 2
C		D
Række 3, søjle 1		Række 3, søjle 2
Række 4, søjle 1		Række 4, søjle 2

Tabel med farvet tekst og farvet baggrund

Celle 1: Rød	Celle 2: Blå	Celle 3: Grøn
Celle 4: #FFEBD2	Celle 5: #FFF0F0	Celle 6: #FFEEFF

Kildekode:

{| 
|-
| style="width: 180px; background: red;"|Celle 1: Rød
| style="width: 180px; color:white; background: blue;"|Celle 2: Blå
| style="width: 210px; color:white; background: green;"|Celle 3: Grøn
|-
| style="background: #FFEBD2;"|Celle 4: #FFEBD2
| style="background: #FFF0F0;"|Celle 5: #FFF0F0
| style="background: #FFEEFF;"|Celle 6: #FFEEFF
|}

Rækker med samme cellefarve

Celle 1: Sort	Celle 2: Blå	Celle 3: Grøn
Celle 4: #FF0000	Celle 5: #00FF00	Celle 6: #0000FF
Celle 7: #FF0000	Celle 8: #008080	Celle 9: #0000FF

Kildekode:

{| 
|- style="background:#FFFFCC;"
| style="width: 180px; |Celle 1: Sort
| style="width: 180px; color:blue;"|Celle 2: Blå
| style="width: 180px; color:green;"|Celle 3: Grøn
|- style="background:#CCFFFF;"
| style="color:#FF0000;"| Celle 4: #FF0000
| style="color:#00FF00;"| Celle 5: #00FF00
| style="color:#0000FF;"| Celle 6: #0000FF
|- style="background:#FFCCFF;"
| style="color:#FF0000;"| Celle 7: #FF0000
| style="color:#008080;"| Celle 8: #008080
| style="color:#0000FF;"| Celle 9: #0000FF
|}

En bette overskrift
Hvid tekst på sort baggrund
Informationslinje
a =	50.00	km
e =	0.21
q =	39.50	km
Q =	60.50	km

Tabel med enkelt celle med farvet rand

Ingen indrykning:

Celle med farvet rand og lidt indhold

Tom (?) celle uden rand

(11)

Enkelt indrykning:

Celle med farvet rand og lidt indhold

Tom (?) celle uden rand

(12)

Dobbelt indrykning:

Celle med farvet rand og lidt indhold

Tom (?) celle uden rand

(12)

Dobbelt indrykning:

Celle med farvet rand  og lidt indhold

Tom (?) celle uden rand

Lign. (12)

Tabel med grupperede celler

Celler i samme søjle grupperes med rowspan="n", hvor n er antallet af rækkeceller, som skal samles i søjlen.

Celler i samme række grupperes med colspan="n", hvor n er antallet af søjleceller, som skal samles i rækken.

I eksemplet herunder er celle A dannet med rowspan="2".

Søjle 1	Søjle 2	Søjle 3
A	B	C
	D	E

Kildekode:

{| class="wikitable" style="text-align: center;"
|-
! Søjle 1 !! Søjle 2 !! Søjle 3
|-
| rowspan="2" | A
| B 
| C
|-
| D <!-- Søjle 1 er blevet optaget af celle A -->
| E
|}

I eksemplet herunder er cellerne A og F dannet med rowspan="2", cellerne B og F dannet med colspan="2" og celle H med colspan="3".

Søjle 1	Søjle 2	Søjle 3
A	B
	C	D
E	F
G
H

Kildekode:

{| class="wikitable" style="text-align: center;"
|-
! Søjle 1 !! Søjle 2 !! Søjle 3
|-
| rowspan="2" | A
| colspan="2" style="text-align: center;" | B
|-
| C <!-- Søjle 1 er blevet optaget af celle A -->
| D
|-
| E
| rowspan="2" colspan="2" style="text-align: center;" |F
|-
| G <!-- Søjle 2 og 3 er blevet optaget af celle F -->
|-
| colspan="3" style="text-align: center;" | H
|}

Søjle 1	Søjle 2	Søjle 3	Søjle 4	Søjle 5	Søjle 6
1	2	3	4	5	6
1 2 3 4 5 6
1 2 3			4 5 6
1 2		3 4		5 6
1 2		3 4 5 6
1 2 3 4				5 6
1	2 3		4 5 6

Kildekode:

{| class="wikitable" style="text-align: center;"
|-
! Søjle 1 !! Søjle 2 !! Søjle 3 || Søjle 4 !! Søjle 5 !! Søjle 6
|-
| 1 
| 2 
| 3
| 4
| 5
| 6
|-
| colspan="6" | 1 2 3 4 5 6
|-
| colspan="3" | 1 2 3
| colspan="3" | 4 5 6 
|-
| colspan="2" | 1 2
| colspan="2" | 3 4
| colspan="2" | 5 6 
|-
| colspan="2" | 1 2
| colspan="4" | 3 4 5 6 
|-
| colspan="4" | 1 2 3 4
| colspan="2" | 5 6 
|-
| colspan="1" | 1
| colspan="2" | 2 3
| colspan="3" | 4 5 6 
|}

Tabel med forskudte celler

Søjle A	Søjle B	Søjle C	Søjle D	Søjle E	Søjle F
A1		C1	D1		F1
	B1			E1
A2		C2	D2		F2
	B2			E2
A3		C3	D3		F3
	B3			E3
A4		C4	D4		F4

Kildekode:

{| class="wikitable" style="text-align: center;"
|-
! Søjle A !! Søjle B !! Søjle C !! Søjle D !! Søjle E || Søjle F
|-
| rowspan="2" | A1
| style="background:#FEFEFE; | 
| rowspan="2" | C1
| rowspan="2" | D1
| style="background:#FEFEFE; | 
| rowspan="2" | F1
|-
| rowspan="2" | B1
| rowspan="2" | E1
|-
| rowspan="2" | A2
| rowspan="2" | C2
| rowspan="2" | D2
| rowspan="2" | F2
|-
| rowspan="2" | B2
| rowspan="2" | E2
|-
| rowspan="2" | A3
| rowspan="2" | C3
| rowspan="2" | D3
| rowspan="2" | F3
|-
| rowspan="2" | B3
| rowspan="2" | E3
|-
| rowspan="2" | A4
| rowspan="2" | C4
| rowspan="2" | D4
| rowspan="2" | F4
|-
| style="background:#FEFEFE; | 
| style="background:#FEFEFE; | 
|}

Perihelpassager for Jorden

Tidspunkt	Forskel
1997 jan 1d 23h
	367d 22h
1998 jan 4d 21h
	363d 16h
1999 jan 3d 13h
	364d 16h
2000 jan 3d  5h

Kildekode:

{| class="wikitable" style="text-align: center;"
|+ '''Perihelpassager for Jorden'''
|-
! style="width:12em;" |Tidspunkt
! style="width:10em;" |Forskel
|-
| rowspan="2" |1997 jan 1<sup>d</sup> 23<sup>h</sup>
| style="background:#FEFEFE; | 
|-
| rowspan="2" |367<sup>d</sup> 22<sup>h</sup>
|-
| rowspan="2" |1998 jan 4<sup>d</sup> 21<sup>h</sup>
|-
| rowspan="2" |363<sup>d</sup> 16<sup>h</sup>
|-
| rowspan="2" |1999 jan 3<sup>d</sup> 13<sup>h</sup>
|-
| rowspan="2" |364<sup>d</sup> 16<sup>h</sup>
|-
| rowspan="2" |2000 jan 3<sup>d</sup>  5<sup>h</sup>
|-
| style="background:#FEFEFE; | 
|}

		Ligning A		Kommentar A
$\Updownarrow$
		Ligning B		Kommentar B
$\Updownarrow$
		Ligning C		Kommentar C
$\Updownarrow$
		Ligning D		Kommentar D

Kildekode:

{| style="text-align: right;"
|-
|   
| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Ligning A|| rowspan="2" |   ||rowspan="2" |Kommentar A
|-
| rowspan="2" | <math>\Updownarrow</math>
|-
| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Ligning B|| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Kommentar B
|-
| rowspan="2" | <math>\Updownarrow</math>
|-
| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Ligning C|| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Kommentar C
|-
| rowspan="2" | <math>\Updownarrow</math>
|-
| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Ligning D|| rowspan="2" |  || rowspan="2" |Kommentar D
|-
|  
|}
|}

Tabeller justeret mod højre og venstre

Venstrejusteret tabel

Søjle 1, række 1	Søjle 2, række 1 og 2
Søjle 1, række 2

Højrejusteret tabel

Søjle 1, række 1	Søjle 2, række 1 og 2
Søjle 1, række 2

Tabellen til venstre er fremkommet ved at benytte attributtet floatleft, tabellen til højre anvender floatright, se kildekoden herunder.
Denne tekst klemmes ind mellem tabellerne og breder sig videre hen under dem.

Kildekoder:

{| class="wikitable floatleft" |+ '''Venstrejusteret tabel''' | Søjle 1, række 1 | rowspan="2" | Søjle 2, række 1 og 2 |- | Søjle 1, række 2 |}

{| class="wikitable floatright" |+ '''Højrejusteret tabel''' | Søjle 1, række 1 | rowspan="2" | Søjle 2, række 1 og 2 |- | Søjle 1, række 2 |}

Tabel med sortering

Tekst	Tal	Valuta	Tid	Dato	ISO-dato
A	-5 m	1,72 kr	6:30	1. januar 12	2012-01-01
Æ	3,2 m	3 kr	9:59:59	02. dec. 2012	2012-12-02
Ab	20 m	2000 kr	10:00	03.01.2012	2012-01-03

Tekst	Tal, komma	Tal, punktum	Tid, ucMinus
A	+0,02 m	+0.02	+0.02
B	3 m	3	3
C	+3 m	+3	+3
D	-0,08 m	-0.08	−0.08
E	-12 m	-12	−12

Sammenklappelig tabel, forudvalgt sammenklappet

Søjle 1	Søjle 2
Række 1, søjle 1	Række 1, søjle 2
Række 2, søjle 1	Række 2, søjle 2

Kildekode:

{| class="wikitable collapsible collapsed" style="text-align: left;margin:0px;"
|- 
! style="width:20em;" |Søjle 1
! style="width:20em;" |Søjle 2
|- 
|Række 1, søjle 1
|Række 1, søjle 2
|-
|Række 2, søjle 1
|Række 2, søjle 2
|-
|}

Simpel tabel inde i wiki-tabel

Søjle 1	Søjle 2
Række 1, søjle 1	Række 2, søjle 2
Her er første linie af et citat: Guld og sølv er ikke alt! Og den anden: Der findes også platin!	Række 2, søjle 2

Tabel med én farvelagt celle og en kort tekst

[[File: $\mathbb {C}$|Tekstpx|class=noviewer|]]

${\color {White}\mathbb {C} }$

Mængden af komplekse tal betegnes med bogstavet C med dobbeltstreg.

Sammenklappelig tabel med kompliceret indhold

Prototypekilogrammets dimensioner: Beregninger

Det oprindelige prototypekilogram og dets kopier var fremstillet af en legering af ædelmetallerne platin og iridium med 90% platin og 10% iridium (for at øge hårdheden) og formen var specificeret til at være en cylinder med samme højde $h$ og diameter $d$ (for at minimere overfladearealet). I det følgende beregnes, hvilken værdi $h$ og $d$ skal have for at opfylde kravene og det begrundes, at en cylinder med $h=d$ faktisk har mindst overfladeareal. Prototypekilogrammets højde og diameter Volumen af en cylinder med højde $h$ og diameter $d$:       $V=\pi /4\cdot d^{2}\cdot h$ Volumen af en cylinder med $h=d$: $V=\pi /4\cdot d^{3}$     Masse af cylinderen: $m=1{\text{ kg}}=1000{\text{ g}}$ Massebrøk for platin: $k=0.9000$ Massebrøk for iridium: $1-k=0.1000$     Densiteten af platin: $\rho _{\text{Pt}}=19.77{\text{ g/cm}}^{3}$ Densiteten af iridium: $\rho _{\text{Ir}}=22.56{\text{ g/cm}}^{3}$     Masse af platin: $m_{\text{Pt}}=k\cdot m=900.0{\text{ g}}$ Masse af iridium: $m_{\text{Ir}}=(1-k)\cdot m=100.0{\text{ g}}$     Volumen af platin: $V_{\text{Pt}}=m_{\text{Pt}}/\rho _{\text{Pt}}=45.52352{\text{ cm}}^{3}$ Volumen af iridium: $V_{\text{Ir}}=m_{\text{Ir}}/\rho _{\text{Ir}}=4.432624{\text{ cm}}^{3}$ Volumen af cylinderen: $V=V_{\text{Pt}}+V_{\text{Ir}}=49.95614{\text{ cm}}^{3}$     Densiteten af cylinderen: $\rho =m/V=20.02{\text{ g/cm}}^{3}$ Højde og diameter af cylinderen: $h=d={\sqrt[{3}]{4\cdot V \over \pi }}=3.992{\text{ cm}}=\mathbf {39.92{\text{ mm}}}$

Test af rammer

Skabelon:Teorema

Systemkabeloner

Skabelonkode	Skabelon
{{IBrug|AstroOgier}}	Der arbejdes på denne tekst i øjeblikket! Vent venligst med at redigere den, eller kontakt den bruger som satte denne skabelon på siden. Med venlig hilsen AstroOgier
{{Flertydig}}	Dette er en artikel med en flertydig titel. Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "AstroOgier/sandkasse").
{{Forveksles|gravitationsbølge}}	Ikke at forveksle med gravitationsbølge.
{{Flyt|artikel}}	Flytteforslag Denne side er foreslået flyttet til artikel. Klik her for at se flytteforslaget.
{{Flyt afsnit|artikel}}	Flytteforslag Dette afsnits indhold er foreslået flyttet til artikel. Se denne sides diskussionsside, sidens historik, eller Wikipedia:Flytteforslag.
Fremgangsmåde ved forslag om sletning på Wikipedia:Sletningsforslag. {{Slet|artikel}}	En bruger mener at denne artikel bør overvejes slettet - af grunde der ikke dækkes ind af {{Notabilitet}}, {{Reklame}}, {{Snævert emne}}, {{Tætpå}} eller {{Uencyklopædisk}} (overvej evt. om en af disse skabeloner er mere dækkende). Klik her for at se sletningsforslaget. (Ved anvendelse af denne skabelon skal Wikipedia:Sletningsforslag opdateres)
{{Hurtigslet|Slet, da jeg har givet siden et nyt navn. AstroOgier}} }	Denne side er foreslået slettet hurtigt Slet, da jeg har givet siden et nyt navn. AstroOgier
{{Dødt link}}	(Webside ikke længere tilgængelig)
{{Kilde mangler}}	[kilde mangler]
{{Aktuel}}	Denne artikel beskriver en aktuel begivenhed Informationerne kan blive ændret hurtigt, som begivenheden skrider frem.

Wikipedia-artikler

Wikipedia-artikler, som er færdigskrevne

Tyngdebølger  • 1036 Ganymed  • Artikel om Ultima Thule  • Soldøgn på Mars  • Kvadratsætninger  • Andengradsligning  • Komplekse tal

Wikipedia-artikler under planlægning eller udarbejdelse

Siderisk og synodisk omløbstid • Helioseismologi • Asteroseismologi • Jørgen Christensen Dalsgaard • Radian • Trigonometrsike funktioner • Sinus og cosinus • Tangens og cotangens • Perihel og aphel • Urania Observatoriet (Aalborg) • Urania Observatoriet (Frederiksberg) • Stjerneudvikling • Solradius • Solens radius • Anholt-bidrag • Grundstoffers navne og etymologi

Skabeloner

Demo af små skabeloner • Småplanetnavigator • Infoboks:Baneelement • Infoboks:Småplanet • Brugerbokse • Månens geologiske tidsaldre. • Tidslinje • Månekrater • Skabelonprogrammering • Test-skabelon • Skabelontest • SI-præfikser • Navboks: Astronomiske afstande  • Skabelon: Tekstramme  • Skabelon: Definition  • Skabelon: LigningsNr  • Skabelon: LigningsRef  • Skabelon: LigningsBlok  • Skabelon: TextFormat  • Skabelon: DegToHMS

JPG-billeder

Vignetter • PerihelionAphelion • Formørkelser

SVG-billeder

Polaris fundet med Store Bjørn • Månens bane • Radianmål

Farver

Farvet tekst kan fremkomme med skabelonen {{font color | color | text }}. For eksempel giver

{{font color | green | Grøn }} {{font color | yellow | Gul }} {{font color | red | Rød }}

resultatet

Grøn Gul Rød

Farvetabel

Kilde:

#330000

#331900

#333300

#193300

#003300

#003319

#003333

#001933

#000033

#190033

#330033

#330019

#000000

#660000

#663300

#666600

#336660

#006600

#006633

#006666

#003366

#000066

#330066

#660066

#660033

#202020

#990000

#994C00

#999900

#4C9900

#009900

#00994C

#009999

#004C99

#000099

#4C0099

#990099

#99004C

#404040

#CC0000

#CC6600

#CCCC00

#66CC00

#00CC00

#00CC66

#00CCCC

#0066CC

#0000CC

#6600CC

#CC00CC

#CC0066

#606060

#FF0000

#FF8000

#FFFF00

#80FF00

#00FF00

#00FF80

#00FFFF

#0080FF

#0000FF

#7F00FF

#FF00FF

#FF007F

#808080

#FF3333

#FF9933

#FFFF33

#99FF33

#33FF33

#33FF99

#33FFFF

#3399FF

#3333FF

#9933FF

#FF33FF

#FF3399

#A0A0A0

#FF6666

#FFB266

#FFFF66

#B2FF66

#66FF66

#66FFB2

#66FFFF

#66B2FF

#6666FF

#B266FF

#FF66FF

#FF66B2

#C0C0C0

#FF9999

#FFCC99

#FFFF99

#CCFF99

#99FF99

#99FFCC

#99FFFF

#99CCFF

#9999FF

#CC99FF

#FF99FF

#FF99CC

#E0E0E0

#FFCCCC

#FFE5CC

#FFFFCC

#E5FFCC

#CCFFCC

#CCFFE5

#CCFFFF

#CCE5FF

#CCCCFF

#E5CCFF

#FFCCFF

#FFCCE5

#FFFFFF

Tabel som demonstrerer style-parametre

stu	vwx	yz
stu	vwx	yz
stu	vwx	yz

	Lysstærk stjerne; visuel størrelsesklasse er mindre eller lig 3
	Stjerne opkaldt efter en astronom
	Stjerne med exoplanet, IAU-navn fra 2015
	Stjerne med exoplanet, IAU-navn fra 2019
	Stjerne med exoplanet, IAU-navn fra 2022

Unicode

Unicode

Matematik

Formatering af formler

Links til hjælpesider i Wikipedia

Hjælp:Nybegynderforum • Hjælp:Teknisk forum • Skabelon:Navboks • Skabelon:Navboks med sammenklappelige afsnit

Spørgsmål og kommentarer

Tyve spørgsmål til Wikipediaprofessorerne  • Ganymede  • Parenteser i asteroidenavne • Artikler om metersystemet