Spring til indhold

Bruger:AstroOgier/Konjunktion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Illustrationen viser banerne for de fire terristriske planeter Merkur, Venus, Jorden og Mars med Solen i centrum. Banernes perihel er markeret med et P. Den lodrette prikkede linje går gennem Jorden (blå) og Solen. Den skærer banen for Venus i to punkter markeret med grå farve. Hvis Venus befinder sig i et af dem, ses den i samme retning som Solen, den er i konjunktion med Solen. Ved det nærmeste punkt taler man om nedre konjunktion, ved det fjerneste om øvre konjunktion. Merkur, markeret med sorte punkter, kan ligeledes befinde sig i nedre og øvre konjunktion. Mars, som er en ydre planet, kan også komme i konjunktion med Solen, hvis den befinder sig i det øverste røde punkt. Står den ved det nederste røde punkt, er der tale om en opposition, her ses den i modsat retning af Solen. Den skrå linje, som udgår fra Jorden, kan skære flere planetbaner. Hvis planeterne befinder sig i disse punkter, ses de tæt sammen på himlen, man taler om en planetkonjunktion. På illustrationen danner Merkur, Venus og Mars en planetkonjunktion.
For alternative betydninger, se Konjunktion. (Se også artikler, som begynder med Konjunktion)

Når to (eller evt. flere) medlemmer af Solsystemet tilsyneladende mødes på himlen, kaldes det for konjunktion ((latin): conjunctio, forbindelse). Eksempelvis mødtes Venus og Jupiter fredag morgen d. 1. februar 2008 kort før solopgang, idet de kunne ses i samme retning. Rumligt stod de dog langt fra hinanden.

En konjunktion indtræffer, når en planet har samme ekliptikale længde som Solen.

I diagrammer og tabeller benyttes symbolet for konjunktion.

Når Månen er i konjunktion, står den mellem Solen og Jorden, og det er nymåne.

Indre planeter

[redigér | rediger kildetekst]

Når Merkur og Venus er tættest på Jorden er de i nedre konjunktion. Planeterne vender da natsiden mod Jorden svarende til nymåne.

Når Merkur og Venus er fjernest fra Jorden er de i øvre konjunktion. Planeterne vender dagsiden mod Jorden, de er fuldt belyste svarende til fuldmåne, men de befinder sig langt fra Jorden.

Når Venus er i nedre konjunktion, har den samme ekliptikale længde som Solen. Men da dens ekliptikale bredde samtidigt kan nå en værdi på \beta = +d.d , står den nord for Solen og vil kunne iagttages både på aften- og morgenhimlen i nogle dage omkring tidspunktet for konjunktion. Hvis den ekliptikale bredde derimod er -d.dd, passerer planeten syd om Solen og vil ikke kunne ses på hverken morgen- eller aftenhimlen i uger omkring konjunktionstidspunktet.

Ydre planeter

[redigér | rediger kildetekst]

Når en ydre planet er på den anden side af Solen er den i konjunktion, når den er på samme side af Solen er den i opposition. Tiden mellem to oppositioner betegnes planetens synodiske omløbstid. Tabellen viser værdier for de ydre planeter.

Synodiske omløbstider for Månen og de ydre planeter
Planet Siderisk omløbstid Synodisk omløbstid
Månen 27 d 7 h 43 m 11.5 s 29 d 12 h 44 m 2.9 s
Mars 686.980 d 779.94 d
Jupiter 11.862 a 398.88 d
Saturn 29.4475 a 378.09 d
Uranus 84.0205 a 369.66 d
Neptun 164.8 a 367.49 d

Stor konjunktion

[redigér | rediger kildetekst]

Planeterne Jupiter og Saturn er de yderste, som kan se med det blotte øje og de har høje omløbstider om Solen: For Jupiter er = 11.862 år og for Saturn er = 29.4475 år. Hvis man afrunder værdierne til hhv. 12 og 30 år, kan man se, at efter et forløb på 20 år vil Jupiter have foretaget 1 2/3 og Saturn 2/3 omløb om Solen. De står så igen samlet på himlen. Defor gentages konjunktioner mellem dem med når Jupiter med ca. 20 års mellemrum indhenter Saturn. Et sådant møde mellem dem betegnes en stor konjunktion. Efter 60 år har Jupiter gennemløbet 5 og Saturn 2 hele omløb, så konjunktionen indtræffer da på samme sted på himlen.

Det nøjagtige tidsinterval, , mellem to konjunktioner kan findes ved at betragte de to planeters vinkelhastigheder i bevægelsen om Solen,

og

Den relative vinkelhastighed er

I løbet af tidsrummet er vinkelforskellen vokset til 360°, så

Ved kombination af disse ligninger får man

eller

Indsætte de ovenfor nævnte omløbstider for Jupiter og Saturn, finder man

Eksempler på store konjunktioner

[redigér | rediger kildetekst]
Kortet viser bevægelsen af Jupiter og Saturn mellem stjernerne i løbet af den tredobbelte konjunktion i 1980–81. Der er 10 døgn mellem hver positionsmarkering

I 1980-81 indtraf en stor konjunktion, oven i købet en tredobbelt af slagsen bevirket af planeternes bevægelse i deres oppositionssløjfer, se figuren. De tre konjunktioner indtraf 31. december 1980 samt 4. marts og 24. juli 1981. {Meeus, Math astr. Morsels, p. 250}

Tyve år senere, i 2000, indtraf en enkelt konjunktion den 28. maj.

Fotografiet viser Jupiter og Saturn samt deres største måner fire timer før den store konjunktion den 21. december 2020. Jupiter ses 6-7 bueminutter under Saturn. Hos Jupiter ses månerne Io, Ganymede og Europa og hos Saturn kan Titan skimtes ud for kl. 2. Billedet er sammensat af flere enkeltoptagelser.

Den 21. december 2020 indtraf en konjunktion, der var bemærkelsesværdig ved den meget ringe afstand mellem planeterne, kun 6 bueminutter, svarende til 1/5 af Månens vinkeldiameter. Planeterne og deres månesystemer kunne ses i samme kikkertfelt.

De to næste store konjunktioner vil indtræffe 31. oktober 2040 og 7. april 2080, men den næste tredobbelte konjunktion finder først sted i 2238-39.


Jupiter og Saturn er i konjunktion den 21. december 2020. De to planeter står i lige linje med hinanden set fra Jorden, hvilket er første gang i 800 år..[1]

Jeg har udvidet artiklen med nye illustrationer og supplerende tekst. Bemærkningen "Jupiter og Saturn er i konjunktion den 21. december 2020. De to planeter står i lige linje med hinanden set fra Jorden, hvilket er første gang i 800 år." er slettet, da den er forkert. Store konjunktioner indtræffer med ca. 20 års mellemrum.

Planetkonjunktioner

[redigér | rediger kildetekst]


Spire
Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.