Illustrationen viser et udsnit af himmelkuglen set fra Jorden. Den gule linje markerer Solens årlige bane på himlen, ekliptika. Tre planeter (eller den samme planet på tre forskellige tidspunkter) er anbragt i punkterne P1, P2 og P3. Ved planetens elongation forstås enten længden af buen mellem planeten og Solen, på figuren vist med blå farve og betegnet ε1, ε2 og ε3, eller forskellen i ekliptikal længde, på figuren vist med orange farve og betegnet λ1 og λ3. Planeten i P2 er i konjunktion med Solen, for den er λ2 = 0°, medens ε2 > 0°. Hvis planeten under konjunktionen skulle passere f. eks. præcis hen over solskiven centrum, så ville også ε2 = 0°.Illustrationen viser banerne for Merkur (sort ellipse med aphel og perihel markeret) og for Jorden (blå cirkel). Retningen til forårspunktet er markeret med et stiliseret vædderhoved. Hvis Merkur befinder sig i aphel (A), kan dens elongation blive op til 27.8°. Det kan ske i dagene omkring 8. april (Merkur på morgenhimlen) eller omkring 12. august (Merkur på aftenhimlen). Hvis planeten befinder sig i perihel (P), kan dens elongation kun blive op til 17.9°. Det kan ske i dagene omkring 20. februar (Merkur på aftenhimlen) eller omkring 27. september (Merkur på morgenhimlen). På den nordlige halvkugle er perihelelongationerne bedst for iagttagelse, på trods af den mindre elongation. Det skyldes, at ekliptika i disse tilfælde danner en stor vinkel med horisonten, så planeten kommer højt på himlen, medens ekliptika ved aphelelongationerne danner en lille vinkel med horisonten, så Merkur står lavt. Jorden passerer sit perihel omkring den 4. januar, markeret med en blå ring.
