Bruger:Økonom/almen studentereksamen

Almen studentereksamen eller stx er den ældste og mest almindelige af de fire gymnasiale uddannelser i Danmark. Den varer tre år og indeholder en bred vifte af samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske fag. Ved uddannelsens afslutning kan eleverne tage studentereksamen og derigennem få adgang til korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.

Opbygning

Undervisningen er først og fremmest klasseundervisning iblandet gruppe- og projektarbejde. I løbet af den treårige uddannelse skriver eleverne flere større skriftlige opgaver.

Uddannelsen afsluttes med en eksamen. I alt skal eleverne op til mindst 10 eksaminer i løbet af uddannelsen, de fleste ved afslutningen af 3.g.

Historie

Gymnasiet indtil 1903

I Danmark oprettedes der latinskoler efter reformationen i de fleste købstæder. De første skoler ved navn gymnasium grundlagdes i 1529 i Malmø (nedlagt 1537) og i Lund 1620 (nedlagt 1668). I Odense blev der oprettet et gymnasium i 1621, som blev lagt sammen med Odense Katedralskole i 1802.

Studentereksamenen var i mange år en optagelsesprøve ved universitetet, Examen artium (også kaldet Første Eksamen) indtil 1850, hvor afgangseksamen fra de enkelte skoler blev indført.

I 1871 fik skolerne en matematisk-naturvidenskabelig linje, og den hidtidige studentereksamen fortsatte som sproglig-historisk linje, dog fra nu af uden hebræisk, hvormed de forskellige typer studentereksamen blev en realitet. Ved samme lejlighed afskaffede man muligheden for at tage examen artium ved universitetet, som privatister indtil da stadig havde haft. Fra 1875 havde også kvinder adgang til at tage studentereksamen.

Reformen i 1871 var en følge af, at industrialiseringen i Danmark stillede krav om nye uddannelser inden for de tekniske fag. Polyteknisk Læreanstalt var blevet oprettet i 1829, men den lærde skole forberedte ikke til denne fortsættelse, men skulle først og fremmest uddanne præster med de to sprog, hebræisk og oldgræsk, som Biblen er skrevet på, samt latin, som gennem århundreder havde været videnskabens sprog. Eleverne på den nye matematisk-naturvidenskabelige linje skulle fortsat lære latin frem til den næste reform i 1903.

I 1871 indførtes det nye fag oldtidskundskab for »matematikerne« og fra 1903 også for de nysproglige, og det findes stadig i gymnasiet for alle andre end de klassisksproglige, som får den samme viden gennem faget oldgræsk.

Gymnasiereformer fra 1903 til 2007

I Danmark blev latinskolerne (også kaldt: lærde skoler) i 1903 til gymnasier. De af skolerne, der var blevet statsejede, kaldte man statsskoler. Nogle skiftede navn, da ejerskabet overgik til amterne 1. januar 1986 (fx Frederiksborg Statsskole til Frederiksborg Gymnasium og HF), mens andre beholdt det gamle navn (fx Horsens Statsskole). Da amterne blev nedlagt i 2007, overgik de amtsejede gymnasier til at være selvejende institutioner.

Med Loven om højere Almenskoler fra april 1903 blev der tale om tre linjer i gymnasiet: matematisk-naturvidenskabelig, nysproglig og klassisksproglig (den sidste også kaldt gammelsproglig; den var en videreførelse af den hidtidige sproglig-historiske linje). Forud for oprettelsen af en nysproglig linje havde der været undervisning i tysk og fransk; men kun i ringe grad i engelsk, og undervisningen i moderne sprog havde været drevet over samme læst som de uddøde sprog, så eleverne ikke i særlig grad lærte at tale sprogene. En stor reformator på dette område var Otto Jespersen, som var professor i engelsk på Københavns Universitet. Det var også i 1903, at skolernes navn skiftede til gymnasium fra den hidtidige betegnelse den lærde skole, latinskolen; men for statsejede gymnasier anvendtes almindeligvis betegnelsen statsskole.

De kunne herefter have deltaget i kurset til Den lille latinprøve; men med gymnasiereformen af 2004 skal alle studenter have haft et kort latinkursus, som er en del af grundforløbet almen sprogforståelse.

Loven om Gymnasieskoler fra 1958 indførte, at der skulle være to linjer, og at der efter det første studieår skulle vælges mellem forskellige grene. For de sproglige studenter var der tale om en nysproglig, en samfundsfaglig og en klassisk-sproglig gren, mens det for de matematiske drejede sig om en matematisk-fysisk, en samfundsfaglig og en naturfaglig gren. Senere blev der mulighed for en musisk gren.

Ved gymnasiereformen 1988 blev grensystemet afskaffet og erstattet af muligheden for en række valgfag, men systemet med en matematisk og en sproglig linje blev bevaret indtil 2004, hvor den nye gymnasiereform blev implementeret.

I Danmark var der pr. 2014 168 institutioner, der udbyder stx, hf eller IB-eksamen.

Særlige almene gymnasiale forløb

Toårigt forløb

Uddybende artikel: Studenterkursus

Den almene studentereksamen stx udbydes også som et toårigt forløb (tidligere kaldt studenterkursus), som er et kortere og mere målrettet forløb, som fører op til den samme eksamen som den treårige stx. Adgang hertil kræver, at man har færdiggjort 9.klasse i grundskolen for mindst et år siden.

Fireårige forløb

Nogle skoler tilbyder et særligt fireårigt forløb, hvor eleverne får en almindelig stx, men samtidig kan dygtiggøre sig indenfor et særligt område, f.eks. idræt. Disse forløb inkluderer et Team Danmark-forløb for unge eliteidrætsudøvere, deltagelse i et samtidigt Musikalsk Grundkursus og - på Frederikshavn Gymnasium - en særlig fireårig maritim stx, hvor eleverne undervejs kommer ud at sejle med Skoleskibet Danmark og får kvalifikationsbevis som ubefaren skibsassistent.

Andre særlige forløb

På nogle gymnasier findes særlige stx-tilbud for unge med autisme eller Aspergers syndrom, hvor undervisningen er indrettet efter disse særlige behov.

På Gribskov Gymnasium tilbydes som en forsøgsordning siden 2019 en "Nordatlantisk Gymnasieklasse", hvor de unge tager en treårig stx med studieophold i hele Nordatlanten. De går i 1.g i Danmark, i 2.g på Færøerne og i Island, og i 3.g i Grønland. Denne uddannelse indebærer en økonomisk egenbetaling til rejser og leveomkostninger.

Antal elever

Pr. 1. oktober 2023 var ca. 78.000 elever indskrevet på en almen treårig stx-uddannelse, mens yderligere 800 på en to-årig stx (det tidligere studenterkursus). Uddannelsen var dermed den største danske gymnasiale uddannelse, idet eleverne på den treårige stx udgjorde 55 % af de i alt 141.000 elever på alle de gymnasiale uddannelser tilsammen. 62 % af eleverne på den treårige stx var kvindelige og 38 % mandlige.

Eksterne henvisninger

• »Den danske Latinskoles og Gymnasieskoles Historie« af rektor Julius Nielsen i: Dansk Skole-Stat under redaktion af professor N.A. Larsen, Arthur Jensens Forlag, København 1933-34, bind 1, side 151 ff.
• Gymnasieskolens historie
• http://udd.uvm.dk/200310/udd200310-01.htm?menuid=4515 Arkiveret 31. december 2005 hos Wayback Machine Gymnasiereformer med 100 års mellemrum – fra en moderne verden til en senmoderne verden
• Tidssøjlen 1848-1963 Arkiveret 24. januar 2010 hos Wayback Machine fra Undervisningsministeriet