Bruger:Økonom/Sparepolitik
Sparepolitik eller nedskæringspolitik (engelsk: austerity)[1][2] betegner forskellige former for økonomisk politik, der har til formål at reducere offentlige budgetunderskud gennem besparelser, skatteforhøjelser eller en kombination af begge dele.[3][4][5] Betegnelsen anvendes især om sparepolitik, der tages i brug i krisetider.[6]
Spareforanstaltningerne anvendes ofte af regeringer, der har svært ved at låne eller opfylde deres eksisterende forpligtelser til at tilbagebetale lån. Foranstaltningerne er beregnet til at reducere budgetunderskuddet ved at bringe de offentlige indtægter tættere på udgifterne. Tilhængere af disse foranstaltninger siger, at de reducerer det nødvendige lånebeløb og også kan demonstrere en regerings finanspolitiske disciplin overfor kreditorer og kreditvurderingsbureauer og dermed gøre fremtidige lånevilkår mere fordelagtige.
Konsekvenser
[redigér | rediger kildetekst]I de fleste makroøkonomiske modeller fører sparepolitik, der reducerer de offentlige udgifter, til øget arbejdsløshed på kort sigt.[7][8] Disse nedskæringer i beskæftigelsen sker normalt direkte i den offentlige sektor og indirekte i den private sektor. Parallelt hermed vil skattestigninger reducere forbruget ved at reducere husholdningernes disponible indkomst. Formindskede offentlige forbrugsudgifter kan på kort sigt sænke væksten i bruttonationalproduktet (BNP), da offentligt forbrug i sig selv er en del af BNP. På længere sigt kan lavere offentligt forbrug reducere BNP-væksten, hvis for eksempel nedskæringer af udgifterne til uddannelse gør et lands arbejdsstyrke mindre kvalificeret til at udføre højt kvalificerede job, eller hvis nedskæringer infrastrukturinvesteringer pålægger virksomheder større omkostninger end de har sparet ved lavere skatter. I begge tilfælde, hvis nedsat offentlig udgift fører til nedsat BNP-vækst, kan sparepolitikken føre til en højere gældskvote end alternativerne. Efter den store recession blev de økonomiske og sociale reformer i mange europæiske lande efterfulgt af stigende arbejdsløshed og langsommere BNP-vækst. Resultatet var en øget gældskvote på trods af nedskæringer i budgetunderskud.[9]
I nogle tilfælde, især når der er lavt mellemrum mellem produktionen og den økonomiske udvikling, kan modstandspolitikken have den modsatte virkning og stimulere den økonomiske vækst. For eksempel kan en højere kortsiktig underskudskostning (stimulus) forårsage, at renten stiger, når en økonomi fungerer på eller nær kapacitet, hvilket resulterer i en reduktion af private investeringer, hvilket igen reducerer den økonomiske vækst. Hvis der er overskydende kapacitet, kan stimuleringen medføre en stigning i beskæftigelse og produktion.[10][11] Alberto Alesina, Carlo Favero og Francesco Giavazzi mener, at skrammepolitikken kan være ekspansionistisk i situationer, hvor den offentlige nedbringelse af udgifterne er afbalanceret med større stigninger i den samlede efterspørgsel (privat forbrug, private investeringer og eksport).[12]
Empiriske overvejelser
[redigér | rediger kildetekst]Ifølge en undersøgelse fra 2020 øger modstandsforanstaltninger risikoen for misligholdelse i situationer med alvorlig finanspolitisk stress, men reducerer risikoen for mislykkelse i situationer af lav finanspolitisk belastning.[13]
"Sparepolitikkens tidsalder"
[redigér | rediger kildetekst]Udtrykket "trykterhedsalder" blev populærgjort af den britiske konservative partileder David Cameron i sin hovedtale til det konservative partiforum i Cheltenham den 26. april 2009, hvor han forpligtede sig til at afslutte år med det, han kaldte "overdreven offentlige udgifter".[14][15] Theresa May hævdede, at "Austerity is over" fra den 3. oktober 2018, en erklæring, der næsten straks blev mødt med kritik af virkeligheden af dens centrale påstand, især i forbindelse med den høje mulighed for en væsentlig økonomisk nedgang på grund af Brexit.[16][17]
Årets ord
[redigér | rediger kildetekst]Merriam-Webster's Dictionary udnævnte ordet "austerity" som "Årets ord" for 2010 på grund af antallet af websøgninger dette ord genererede i det år. Ifølge ordbogens præsident og udgiver "var der mere end 250.000 søgninger i ordbogens gratis online [website] værktøj" og den stigning i søgninger "kom med mere dækning af gældskrise".[18]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ravn, Søren Hove (1. februar 2021). "Søren Hove: De lave renter har kureret økonomerne for statsgældsfobi". Altinget.dk.
- ^ "Sparekurs udløser europæisk folkevandring". BT. 6. juli 2013.
- ^ "Austerity measure". Financial Times Lexicon. Arkiveret fra originalen 22 marts 2013. Hentet 1 marts 2013.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Traynor, Ian; Katie Allen (11 juni 2010). "Austerity Europe: who faces the cuts". London: Guardian News. Hentet 29 september 2010.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Wesbury, Brian S.; Robert Stein (26. juli 2010). "Government Austerity: The Good, Bad And Ugly". Arkiveret fra originalen 29 september 2010. Hentet 29 september 2010.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Nielsen, Jon (18. marts 2021). "Sparepolitik i krisetider giver politisk polarisering".
- ^ "Austerity – Pros and Cons". Economics Help.
- ^ "What is austerity?". The Economist.
- ^ "Lost in Deflation: Why Italy's Woes Are a Warning to the Whole Eurozone". International Journal of Political Economy. ISSN 0891-1916.
- ^ Krugman, Paul (15 april 2012). "Europe's Economic Suicide". The New York Times.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Laura D'Andrea Tyson (1 juni 2012). "Confusion about the Deficit". New York Times. Hentet 16 maj 2013.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Alesina, Alberto; Favero, Carlo (2019). Austerity: When It Works and When It Doesn't. Princeton University Press. s. 5. ISBN 978-0-691-17221-7. JSTOR j.ctvc77f4b.
- ^ "Does Austerity Pay Off?". The Review of Economics and Statistics. ISSN 0034-6535.
- ^ Deborah Summers (26 april 2009). "David Cameron warns of 'new age of austerity'". The Guardian. . Arkiveret fra originalen 29 april 2009. Hentet 26 april 2009.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ M. Nicolas Firzli & Vincent Bazi. "Infrastructure Investments in an Age of Austerity : The Pension and Sovereign Funds Perspective". Revue Analyse Financière, volume 41 (Q4 2011 udgave). Arkiveret fra originalen 17 september 2011. Hentet 30 juli 2011.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Inman, Phillip (4 oktober 2018). "Is austerity really over? Theresa May's promise lacks key details".
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) - ^ Belke, A. Gros, D. The Economic Impact of Brexit: Evidence from Modelling Free Trade Agreements, Atlantic Economic Journal, Vol.45, Issue 3, (Sep 2017) (pp.317–331), p.329
- ^ Contreras, Russell (20 december 2010). "Audacity of 'austerity,' 2010 Word of the Year". Associated Press. Arkiveret fra originalen 4 februar 2013. Hentet 20 december 2010.
{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)