Brontosaurus
| Brontosaurus | |
|---|---|
 Holotype-eksemplar af B. excelsus (YPM 1980), Peabody Museum of Natural History på Yale University. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eucaryota (Eukaryoter) |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Overklasse | Tetrapoda (Tetrapoder) |
| Klasse | Reptilia (Krybdyr) |
| Overorden | †Dinosauria (Dinosaurer) |
| Orden | †Saurischia |
| Underorden | †Sauropodomorpha |
| Familie | †Diplodocidae |
| Slægt | †Brontosaurus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Brontosaurus (fra oldgræsk βροντή, brontē = torden + σαῦρος, sauros = firben eller øgle) er en slægt af firbenede sauropod-dinosaurer. Brontosaurus havde en lang tynd hals og og et lille hoved, og den var tilpasset som planteæder med et stort, tungt torso og en pisk-agtig hale. Forskellige arter levede i slutningen af den sene juratid i Morrisonformationen i det store landområde Laurentia i det nuværende Nordamerika. De uddøde mod slutningen af juratiden.[1] Voksne Brontosaurus-individer har haft en estimeret vægt på 15 tons og en længde på op imod 22 meter.
Som arketypen for sauropoder er Brontosaurus en af de bedst kendte dinosaurer, og den har været brugt i adskillige film, reklamer, på frimærker og mange andre medier.
Tre arter
[redigér | rediger kildetekst]Selvom typearten Brontosaurus excelsus længe var blevet antaget at være i nær familie med arterne i slægten Apatosaurus,[2] så peger ny forskning på, at Brontosaurus er sin egen slægt adskilt fra Apatosaurus med tre arter: B. excelsus, B. yahnahpin og B. parvus.[3]
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]
Brontosaurus var et stort langhalset firbenet dyr med en lang spids hale og forben der var en smule kortere end bagbenene. Den største art, B. excelsus, vejede op mod 15 tons, og den har målt op mod 22 m fra snude til halespids.[4]
Der er ikke fundet noget kranium fra Brontosaurus, men det har sandsynligvis lignet kraniet på den nært beslægtede Apatosaurus. Ligesom hos andre sauropoder har ryghvirvlerne været dybt tvedelte, idet de har haft parrede torntappe, hvilket har resulteret i en bred dyb hals.[5] Opbygningen af rygsøjlen har været som følger: 15 nakkehvirvler, 10 brysthvirvler, 5 bækkenhvirvler og 82 halehvirvler. Antallet af halehvirvler har varieret, selv indenfor den samme art. Nakkehvirvlerne var tykkere end for andre diplodocider, selvom de ikke var lige så tykke som dem på voksne individer af Apatosaurus. Brystets ribben var ikke sammenvoksede eller tæt bundet til deres ryghvirvler, men var i stedet løst forbundet.[6] Der var ti brystribben på hver side af kroppen.[2] Den store hals var fyldt af et omfattende system af vægtbesparende lufthuller. Brontosaurus havde høje pigge på ryghvirvlerne, ligesom den nært beslægtede Apatosaurus, hvilket har udgjort mere end halvdelen af højden på de individuelle knogler. Formen på halen var usædvanlig blandt de øvrigt diplodocider, idet den var relativt slank, fordi højden på halehvirvlerne hurtigt blev mindre, jo længere væk fra hoften de var placeret. Brontosaurus havde også lange ribben sammenlignet med andre diplodocider, hvilket gav den et usædvanligt bredt brystparti.[7] Som andre diplodocider havde den sidste del af halen på Brontosaurus en piskelignende struktur.[6]
Lemmernes knogler var også meget robuste.[7] Armknoglerne var tykke, og humerus (overarmsknoglen) minder om den hos Camarasaurus, og dem hos B. excelsus er næsten identiske med dem hos Apatosaurus ajax. Charles Gilmore bemærkede i 1936 at tidligere rekonstruktioner fejlagtigt indikerede at spolebenet og ulna (albuebenet) krydsede, når de i virkeligheden har været parallelle.[6] Brontosaurus havde en enkelt stor klo på hvert forben og de første tre tæer på hver fod havde kløer.[8] Selv i 1936 var det anerkendt at ingen af sauropoderne havde mere end én håndklo, og denne ene klo er nu accepteret som det maksimale antal for hele gruppen.[6][9] Hver side af hoften omfatter et robust hofteben (ilium) og sammenvoksede skamben (pubis) og sædeben (ischium). Skinneben og lægben var meget anderledes end de slanke knogler hos Diplodocus, men næsten identiske med dem hos Camarasaurus. Lægbenet var længere end skinnebenet selvom det også var slankere.[6]
Klassificering
[redigér | rediger kildetekst]Kladogrammet for Diplodocidae efter Tschopp, Mateus, og Benson (2015):[3]
| Diplodocidae |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Foster, J. (2007). Jurassic West: The Dinosaurs of the Morrison Formation and Their World. Indiana University Press. 389pp.
- ^ a b Riggs, E. S. (august 1903). "Structure and Relationships of Opisthocoelian Dinosaurs. Part I, Apatosaurus Marsh" (PDF). Publications of the Field Columbian Museum Geographical Series. 2 (4): 165-196. OCLC 494478078.
- ^ a b Tschopp, E.; Mateus, O. V.; Benson, R. B. J. (2015). "A specimen-level phylogenetic analysis and taxonomic revision of Diplodocidae (Dinosauria, Sauropoda)". PeerJ. 3: e857. doi:10.7717/peerj.857. PMC 4393826. PMID 25870766.
- ^ Paul, Gregory S. (2010). Princeton Field Guide to Dinosaurs. Princeton University Press. ISBN 978-0-691-13720-9.
- ^ Fastovsky, D. E.; Weishampel, D. B. (2009). Dinosaurs: A Concise Natural History (PDF). Cambridge University Press. s. 165-200. ISBN 978-0-521-88996-4. Arkiveret fra originalen (PDF) 24. september 2015. Hentet 19. april 2018.
- ^ a b c d e Gilmore, C. W. (februar 1936). "Osteology of Apatosaurus, with special references to specimens in the Carnegie Museum". Memoirs of the Carnegie Museum. 11 (4): 1-136. OCLC 16777126.
- ^ a b Lovelace, D. M.; Hartman, S. A.; Wahl, W. R. (2007). "Morphology of a specimen of Supersaurus (Dinosauria, Sauropoda) from the Morrison Formation of Wyoming, and a re-evaluation of diplodocid phylogeny". Arquivos do Museu Nacional. 65 (4): 527-544. ISSN 0365-4508.
- ^ Martin, A. J. (2006). Introduction to the Study of Dinosaurs (Second ed.). Blackwell Publishing. s. 560. ISBN 1-4051-3413-5. .
- ^ Upchurch, P. (1994). "Manus claw function in sauropod dinosaurs" (PDF). Gaia. 10: 161-171. ISSN 0871-5424.
