Bratislavas demografi
Denne artikel er en oversigt over Bratislavas demografi.
Befolkning
[redigér | rediger kildetekst]
I følge folketællingen i 2001 havde byen 428.672 indbyggere (for 2005 bliver det estimeret 425.459).[1] Den gennemsnitlige befolkningstæthed var 1.157 indbyggere pr. km².[1] Bratislava V er Bratislavas mest befolkede distrikt, med 121.259 indbyggere, efterfulgt af Bratislava II med 108.139, Bratislava IV med 93.058, Bratislava III med 61.418 og Bratislava I med 44.798.[2] Den største etniske gruppe i 2001 var slovakkere med 391.767 indbyggere (91,37 % af befolkningen, mens ungarere udgjorde 16.541 (3,84 %) og tjekkere 7.972 (1,86 %). Andre etniske grupper var tyskere (1.200, 0,28 %), mordovere (635, 0,15 %), kroatere (614, 0,14 %), rutenere (461, 0,11 %), ukrainere (452, 0,11 %), sigøjnere (417, 0,08 %) og polakker (339, 0,08 %).[1][2]
Alder
[redigér | rediger kildetekst]I følge det estimerede befolkningstal for 2005 var gennemsnitsalderen i byen 38,7 år, fordelt som følgende: 51.783 indbyggere i alderen 0–14, 12,1 %; 281.403 i alderen 15–59, 65,6 %; og 92.273 over produktiv alder (55+ for kvinder, 60+ for mænd), 21,5 %.[1]
Religion
[redigér | rediger kildetekst]Folketællingen i 2001 viste at 243.048 indbyggere var romersk-katolske (56,7 %), 125.729 ateister (29,3 %), 24.810 lutheranere (6 %), 3.163 græsk-katolske (0,7 %), 1.918 reformerte kristne, 1.827 Jehovas vidner, 1.616 øst-ortodokse, 737 metodistiske protestanter, 748 jøder, og 613 baptister[1][3]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Historisk befolkning
[redigér | rediger kildetekst]| År | Befolkning | År | Befolkning | År | Befolkning |
| 1720 | 11.000 | 1880 | 48.000 | 1950 | 184.400 |
| 1786 | 31.700 | 1900 | 61.500 | 1961 | 241.800 |
| 1802 | 29.600 | 1910 | 78.200 | 1970 | 291.100 |
| 1820 | 34.400 | 1921 | 93.200 | 1980 | 380.300 |
| 1846 | 40.200 | 1930 | 123.800 | 1991 | 442.197 |
| 1869 | 46.500 | 1939 | 138.500 | 2001 | 428.672 |
Folketællingen i 1930
| |||||
| Etnisk gruppe | Befolkning | ||||
| slovakkere | 60.013 | ||||
| tyskere | 32.801 | ||||
| ungarere | 18.890 | ||||
| jøder | 4,747 | ||||
| rutenere | 199 | ||||
| Andre | 247 | ||||
Folketællingen i 1910
| |||||
| Etnisk gruppe | Befolkning | ||||
| tyskere | 32.790 | ||||
| ungarere | 31.705 | ||||
| slovakkere | 11.673 | ||||
| kroatere | 351 | ||||
| serbere | 24 | ||||
| Andre | 1.638 | ||||
| af disse jøder | 8.207 | ||||
Etniske grupper
[redigér | rediger kildetekst]Fra byens begyndelse til det 19. århundrede var tyskerne den dominerende etniske gruppe i Bratislava.[6] Imidlertid, efter Det Østrig-ungarske kompromis i 1867 begyndte en aktiv magyarisering, og ved slutningen af 1. verdenskrig var Bratislava en tysk-ungarsk by, med slovakkere som største minoritet.[6] Ved starten af 1. verdenskrig havde 40 af indbyggerne i Pressburg ungarsk som modersmål, mens 42 havde tysk og 15 % slovakisk.[6] Efter dannelsen af Tjekkoslovakiet i 1918 forblev Bratislava en multietnisk by, men med en anderledes demografisk trend. Andelen af slovakkere og tjekkere øgede, mens andelen af tyskere og ungarere sank. I 1938 var 59 % af befolkningen slovakkere eller tjekkere, mens tyskere udgjorde kun 23 % og ungarere 13 %.[7] Dannelsen af den første slovakiske republik i 1939 førte til mange ændringer, mest nævneværdig fordrivelsen af mange tjekkere og jøder.[6] I 1945 blev mange tyskere evakueret eller flyttet fra byen efter genoprettelsen af Tjekkoslovakiet. Det samme skete med mange ungarere, som blev beskyldt for at samarbejde med nazisterne (Beneš-dekreterne, delvis ophævet i 1948).[8][9] [10]. Dette førte til at byens multikulturelle karakter blev kraftigt formindsket, og byen fik en klarere slovakisk karakter.[8] Hundredvis af indbyggere blev udvist under kommunsternes undertrykkelse af folket i 1950'erne, hvor målet var at udskifte "reaktionære" mennesker med proletarer.[8][6] Siden 1950'erne har slovakkere været den dominerende etniske gruppe i byen, eftersom den udgør opimod 90 % af indbyggerne.[6]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f "Urban Bratislava" (engelsk). Slovakiets statistiske centralbureau. 31. december 2005. Arkiveret fra originalen 8. december 2007. Hentet 25. april 2007.
- ^ a b "Population and Housing Census 2001 - Permanently resident population by nationality and by regions and districts". Statistical Office of the Slovak Republic. 2001. Arkiveret fra originalen 29. november 2006. Hentet 25. april 2007.
- ^ "Population and Housing Census 2001 (population by religion)" (engelsk). Slovakiets statistiske centralbureau. Arkiveret fra originalen 4. juli 2007. Hentet 9. juni 2007.
- ^ "SLOVAKIA: historical demographical data of the urban centers" (engelsk). Population statistics: historical demography. Arkiveret fra originalen 2. november 2013. Hentet 16. september 2008.
- ^ Lacika, Bratislava, s. 36
- ^ a b c d e f Peter Salner (2001). "Ethnic polarisation in an ethnically homogeneous town" (PDF). Czech Sociological Review. 9 (2): 235-246. Arkiveret (PDF) fra originalen 18. marts 2009. Hentet 16. september 2008.
- ^ Lacika, Bratislava, s. 43
- ^ a b c "History - Post-war Bratislava". Bratislava by. 2005. Arkiveret fra originalen 24. februar 2007. Hentet 15. maj 2007.
- ^ "Germans and Hungarians in Pozsony" (PDF). 2008. Hentet 22. juni 2008.
- ^ "shp.hu". 2008. Hentet 22. juni 2008.