Bornholms Amt
Bornholms Amt | ||
Amt 1662-2002 | ||
Bornholms Amt.
Med grønne nuancer er indtegnet kommuner, der blev oprettet ved kommunalreformen i 1970 og 21 kommuner fra før reformen. | ||
|
||
Land | Danmark | |
---|---|---|
Amtssæde | Rønne | |
Bornholms Amt var et dansk amt, der blev oprettet i 1662 ved opløsning af Hammershus Len. Bornholms Amt bestod uændret i 340 år fra 1662 til 31. december 2002. Efter en folkeafstemning i 2001 om at sammenlægge amtet og de fem kommuner på øen, blev Bornholms Amt nedlagt. Fra 1. januar 2003 udgjorde det tidligere amt Bornholms Regionskommune, der efter Strukturreformen i 2007 indgår i Region Hovedstaden.
Amtet omfattede ikke Ertholmene mod nordøst, som var og er underlagt Forsvarsministeriet.
Kommuner
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1970 indtil 2002 bestod amtet af de følgende 5 primærkommuner:
Kommune | Hovedby | Befolkningstal (2001)[1] |
---|---|---|
Allinge-Gudhjem | Tejn | 7.584 |
Hasle | Hasle | 6.368 |
Nexø | Nexø | 8.543 |
Rønne | Rønne | 14.898 |
Aakirkeby | Aakirkeby | 6.631 |
Alle fem kommuner og Bornholms Amt ophørte 1.1.2003, da de blev sammenlagt til Bornholms Regionskommune.
Administration
[redigér | rediger kildetekst]Den sidste amtsborgmester i Bornholms Amt var Knud Andersen, der sad fra 1990 til 2002. Han var borgmester for Hasle Kommune 1986-1989.
Amtmænd
[redigér | rediger kildetekst]Årstal | Navn |
---|---|
1685 – 16?? | Johan Dideric von Wetberg (Johan døde i 1695) |
1740 – 1778 | Johan Christian Urne |
1787 – 1801 | Christen Heiberg |
1804 – 1809 | Frederik Thaarup |
1837 – 1849 | Ludvig Vilhelm Henrik Krabbe |
1849 – 18?? | C.P.T. Rosenørn-Teilmann |
1866 – 1871 | Emil Vedel |
1871 – 1894 | Peter Holten |
1894 – 1902 | Anton Groothoff |
1903 - 1913 | Axel Henrik baron Bille-Brahe |
1934 – 1961 | Poul Christian von Stemann (1891-1966) |
1961 – 1985 | Niels Elkær-Hansen |
1985 – 1997 | Johan Erichsen |
1997 – 2002 | Jørgen Varder |
Amtsborgmestre (1970-2002)
[redigér | rediger kildetekst]- 1970-1971: Hans Andreas Pihl (Socialdemokratiet)
- 1971-1974: Kai Larsen (Socialdemokratiet)
- 1974-1989: Jens Koefoed Brandt (Venstre)
- 1990-2002: Knud Andersen (Venstre)
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Da lenene blev omdannet til amter i 1662, blev Hammershus Len til Bornholms Amt. Det bestod af fire herreder, nemlig Nørre, Sønder, Vester, og Øster Herreder. Som det eneste amt i Danmark blev dets grænser hverken ændret ved reformerne i 1793 eller i 1970.
Indtil Kommunalreformen i 1970 var Bornholms Amt inddelt i 15 sognekommuner og 6 købstadskommuner. Denne inklusion af købstæderne i amtet var til forskel fra resten af landet, hvor købstadskommunerne ikke var del af et amt og i stedet var underlagt Indenrigsministeriets tilsyn. De 21 kommuner blev ved 1970-reformen sammenlagt og blev til de 5 der eksisterede indtil 31. december 2002.
I det danske nummerpladesystem havde Bornholms Amt bogstavet J fra 1903 til 1958 (1921-1930 dog I). Da systemet i 1958 blev omlagt, fik Rønne som amtets eneste registreringssted tildelt kombinationen JA.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Bornholms Amt i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899)
- Nicolai Jonge: Danmarksbeskrivelse, 1777