Spring til indhold

Boeing X-37

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
X-37 - Orbital Test Vehicle (OVT)

Rumflyet X-37B
Ubemandet rumfly
Organisation:    United States Air Force
Primære Leverandører:    Boeing Defense, Space & Security
Opsendelsesdato:    22. april 2010, 7:52 pm EDT
Opsendelsessted:    Cape Canaveral, Florida
Opsendelsesraket:    Atlas V 501 (Lockheed-Martin)
Missionens afslutning:    Vandenberg Air Force Base
Forløbet:    255 døgn
Webside:    United States Air Force
Masse:    4990 kg ved opsendelse
Energiforsyning:    Galliumarsenid-solceller og lithiumion batterier
Størrelse:    højde:2,9 længde:8,9 vingefang:4,5 meter

Boeing X-37 også kaldet Orbital Test Vehicle (OTV), er et genanvendeligt ubemandet rumfartøj. Fartøjet sendes i kredsløb med en løfteraket og vender tilbage til Jordens atmosfære og lander som et rumfly. X-37 anvendes af United States Air Force til flyvninger i rummet med det formål at demonstrere og teste genanvendelig rumteknologi.[1] Fartøjet er en lidt større videreudvikling af det tidligere fartøj Boeing X-40. X-37 er produceret af Boeing Defense, Space & Security.

Udviklingen af X-37 blev påbegyndt i 1999 af NASA, hvor fartøjet var tiltænkt en rolle som redningsfartøj og tiltænkt fast tilkoblet ISS. Denne nu opgivne version skulle opsendes i lastrummet på rumfærgerne, men er blevet overtaget af det United States Air Force i 2004 som militærfly. X-37 blev oprindeligt opsendt med en Atlas V-raket, men senere opsendelser er sket med SpaceX Falcon 9-raketter.

Fartøjet har gennemført fem flyvninger i rummet. Den femte flyvning blev påbegyndt den 7. september 2017 og blev afsluttet den 28. oktober 2019 efter 780 dage i kredsløb.

Design

[redigér | rediger kildetekst]
På tidspunket for sin jomfruflyvning var X-37 (længst t.h.) det mindste og letteste rumfartøj, der var sendt i kredsløb. Såvel North American X-15 og SpaceShipOne kom ikke i kredsløb. Af de viste fartøjer er det alene X-37 og Buran, der har fløjet ubemandede rumflyvninger.

X-37 Orbital Test Vehicle er et genanvendeligt ubemandet rumfartøj. Det er 120 % gange større end Boeing X-40, som X-37 er udviklet på grundlag af[2][3] og måler godt 8,8 meter i længden med to V-halefinner.[4][5] X-37 opsendes af en Atlas V-raket, version 501 med en Centaur-raket for rakettens anden fase.[4] X-37 er konstrueret til at kunne flyve med en hastighed på op til 25 mach ved sin genindtræden i atmosfæren.[6][7]

Teknologien i X-37 inkluderede en forbedring af varmeskjoldet og varmebeskyttelsessystemet, forbedret avionics, et autonomt styresystem og et avanceret skrog.[8] X-37's avionics blev brugt af Boeing til at udvikle Boeings CST-100 bemandede rumfartøj.[9] Udviklingen af X-37 var ifølge NASA's oplysninger om projektet et led i udviklingen af NASA's Orbital Space Plane, der blev designet for at udvikle et rumfartøj, der kunne medbringe redningsmandskab og medbringe passagerer til og fra den internationale rumstation.[10]

NASAs X-37 var tiltænkt at blive drevet af en Aerojet AR2-3 motor med en kraft på 29,4 kN.[11] Motoren havde tidligere været anvendt i astronaut-træningsflyet NF-104A (en variant af jagerflyet Lockheed F-104 Starfighter), men blev i den nye anvendelse for X-37 benyttet med hydrogen-peroxid som brændstof,[12] men tilsyneladende senere ændret til en anden brændstofsammensætning (nitrogen tetroxid).[13]

X-37 lander automatisk efter at være vendt tilbage fra kredsløb og er det andet genanvendelige rumfartøj, der har denne egenskab, efter det sovjetiske rumfartøj Buran.[14] X-37 er det hidtil mindste og letteste rumfartøj, der er designet til at gå i kredsløb om Jorden; dets masse ved opsendelsen er omkring 5.000 kg og er omkring en fjerdedel af størrelsen af de amerikanske rumfærger.[15]

Flyvninger

[redigér | rediger kildetekst]

Første flyvning

[redigér | rediger kildetekst]

Første testflyvning X-37B OTV-1 skete fra Cape Canaveral Air Force Station d. 22. april 2010 og den skulle lande, efter højst 270 døgn, på Edwards Air Force Base. Den skal ligesom rumfærgerne flyve i lavt jordkredsløb (LEO), men skal ligesom den sovjetiske rumfærge Buran have fjernstyret indflyvning uden pilot [16] [17].

Fredag d. 3. december 2010 landede rumflyet på Vandenberg Air Force Base[18].

Anden flyvning

[redigér | rediger kildetekst]

Anden "testflyvning" X-37B OTV-2, kaldet USA-226,[19] blev opsendt fra Cape Canaveral Air Force Station den 5. marts 2011 kl. 22:46 UTC.[20][21] Missionen blev betegnet som fortrolig og formået angivet som forsøg på test af ny rumteknologi.[22] Den 29. november 2011 oplyste USAF, at den forlængede USA-226 missionen udover de oprindeligt planlagte 270 dage i rummet.[23] I april 2012 erklærede general William L. Shelton fra Air Force Space Command at missionen forløb som en "spektakulær succes".[24][25][26]

Efter 468 dage og 14 timer i rummet landede X-37B i Vandenberg Air Force Base den 16. juni 2012.[20][27][28]

Tredje flyvning

[redigér | rediger kildetekst]

OTV-3 var den tredje X-37-mission og den anden mission fortaget af fartøjet X-37B. Opsendelse af oprindeligt planlagt til den 25. oktober 2012,[29] men blev udskudt som følge af problemer med Atlas V-løfteraketten.[30] X-37B blev opsendt fra Cape Canaveral den 11. december 2012 kl. 18:03 UTC.[15][31][32] Missionen havde navnet USA-240.[33][34]

OTV-3 missionen endte med en landing i Vandenberg Air Field Base den 17. oktober 2014 kl. 16:24 UTC, efter at have været i kredsløb 674 dage og 22 timer.[31]

Fjerde flyvning

[redigér | rediger kildetekst]
OTV4 efter landing i Kennedy Space Center

Den 20. maj 2015 foretog US Air Force den fjerde mission med X-37 da fartøjet blev opsendt fra Cape Canaveral Air Force Station kl. 15:05 UTC med en Atlas V-raket.[35] Missionen havde navnet OTV-4 med kodenavn AFSPC-5 og opsendelse betegnet USA-261. Det var den tredje opsendelse med X-37B og den anden med det opsendte fartøj.[36]

Formålet med missionen var at foretage diverse tests af diverse udstyr og at foretage tests for NASA af forskellige materialer i rummet.[37][38][36][39]. Missionen var planlagt til at vare mindst 200 dage.[36] Fortøjet opholdt sig 718 dage i kredsløb før det landede i Kennedy Space Centers landingsafsnit den 7. maj 2017 lidt før kl. 12:00 UTC.[40][41][42]

Femte flyvning

[redigér | rediger kildetekst]

X-37 blev opsendt på sin femte flyvning (OTV-5) den 7. september 2017 med en SpaceX Falcon 9 raket fra Launch Complex 39A ved NASAs Kennedy Space Center i Florida. Missionen blev afsluttet den 27. oktober 2019 efter 780 dage i kredsløb, da fartøjet returnerede til Kennedy Space Center. Fartøjet havde under sine mission befundet sig i et højere kredsløb end tidligere missioner. Missionens formål var ikke offentliggjort, men NASA meddelte, at der i forbindelse med missionen var blevet sendt mindre satellitter i kredsløb.[43]

Varianter

[redigér | rediger kildetekst]

X-37A

[redigér | rediger kildetekst]

X-37A var den oprindelige NASA-version af rumførtøjet. "X-37A Approach and Landing Test Vehicle (ALTV)" blev benyttet til test med svæveflyvning i 2005 og 2006.[44][45]

X-37B

[redigér | rediger kildetekst]

X-37B er en modificeret version af NASA X-37A til brug fra U.S. Air Force.[1] Rumflyet har gennemført flere rumflyvninger.[31]

X-37C

[redigér | rediger kildetekst]

I 2011 oplyste Boeing, at der var planer om en større version af X-37B, kaldet X-37C. Rumfartøjet X-37C vil blive mellem 165 % og 180 % større end X-37B, således at fartøjet kan medføre op til seks astronauter inde i en lufttæt afdeling i fartøjets transportrum. Den forventede løfteraket vil være Atlas V Evolved Expendable Launch Vehicle.[46] I denne rolle kan X-37C potentielt konkurrere med Boeings kommercielle rumkapsel CST-100.[47]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "Fact Sheet fra US Air Force". Arkiveret fra originalen 8. maj 2017. Hentet 9. maj 2017.
  2. ^ "X-37 Technology Demonstrator: Blazing the trail for the next generation of space transportation systems" (PDF). NASA Facts. NASA. september 2003. FS-2003-09-121-MSFC. Arkiveret (PDF) fra originalen 14. februar 2021. Hentet 23. april 2010.
  3. ^ Covault, Craig (3. august 2008). "USAF To Launch First Spaceplane Demonstrator". Aviation Week. Arkiveret fra originalen 12. august 2011. Hentet 11. januar 2022.
  4. ^ a b "Fact Sheet: X-37 Orbital Test Vehicle". U.S. Air Force. 21. maj 2010. Arkiveret fra originalen 26. juni 2014. Hentet 11. januar 2022.
  5. ^ Miller 2001, s. 377.
  6. ^ David, Leonard (27. maj 2005). "Mothership adopts a new space plane". NBC News. Arkiveret fra originalen 2. februar 2014. Hentet 2. februar 2013.
  7. ^ "X-37 Demonstrator to Test Future Launch Technologies in Orbit and Reentry Environments". NASA. maj 2003. FS-2003-05-65-MSFC. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2012. Hentet 2. februar 2013.
  8. ^ Yenne 2005, s. 277.
  9. ^ David, Leonard (5. april 2012). "Boeing's New Crew-Carrying Spaceship Taking Shape". Space.com. Arkiveret fra originalen 7. april 2012. Hentet 17. april 2012.
  10. ^ "Pilotless US space plane lands after 469 days in orbit". Space Daily. AFP. 17. juni 2012. Arkiveret fra originalen 27. juni 2012. Hentet 18. juni 2012.
  11. ^ Anderson, William E.; Butler, Kathy; Crocket, Dave; Lewis, Tim; McNeal, Curtis (2000). Peroxide Propulsion at the Turn of the Century. 4th International Symposium on Liquid Space Propulsion. 13 March 2000. Heilbronn, Germany. 5487a. Arkiveret fra originalen 7. juni 2020. Hentet 11. januar 2022.
  12. ^ Herbert, Bartt (24. juli 2009). "Peroxide (H2O2) Test Programs, AR2-3 Flight Certification". NASA Engineering and Test Directorate. Arkiveret fra originalen 21. juli 2011. Hentet 9. maj 2017.
  13. ^ Smith-Strickland, Kiona (februar 2016). "What's the X-37 Doing Up There?". Air & Space/Smithsonian. Arkiveret fra originalen 7. april 2016. Hentet 12. april 2016.
  14. ^ Chertok, Boris E. (2005). Siddiqi, Asif A. (red.). Rockets and People Ракеты и люди (PDF). NASA History Series. Vol. 1. NASA. s. 179. SP-2005-4110. Arkiveret fra originalen 6. juni 2020. Hentet 11. januar 2022.
  15. ^ a b Halvorson, Todd (9. december 2012). "AF's X-37B mini-shuttle shrouded in secrecy". Florida Today via Military Times. Arkiveret fra originalen 16. januar 2013. Hentet 10. december 2012.
  16. ^ Air Force officials launch Atlas V carrying X-37B Orbital Test Vehicle U.S. Air Force (engelsk)
  17. ^ X-37B rummission mørklagt efter opsending i nat Arkiveret 24. april 2010 hos Wayback Machine Ingeniøren
  18. ^ Hemmeligt rumfly er hjemme igen Arkiveret 10. december 2010 hos Wayback MachineIngeniøren
  19. ^ McCants, Mike. "OTV 2 (USA 226) Satellite details 2011-010A NORAD 37375". N2YO.com. Arkiveret fra originalen 1. maj 2012. Hentet 8. april 2012.
  20. ^ a b Clark, Stephen (5. marts 2011). "Air Force's second robotic space shuttle circling Earth". Spaceflight Now. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2016. Hentet 9. maj 2017.
  21. ^ Air Force technicians launch second unmanned spacecraft United States Air Force
  22. ^ Wall, Mike (5. marts 2011). "Secretive X-37B Space Plane Launches on New Mystery Mission". Space.com. Arkiveret fra originalen 3. april 2012. Hentet 8. april 2012.
  23. ^ Clark, Stephen (29. november 2011). "Military space shuttle receives mission extension". Spaceflight Now. Arkiveret fra originalen 1. december 2011. Hentet 1. december 2011.
  24. ^ David, Leonard (9. maj 2012). "Air Force's secret X-37B a 'spectacular success'". NBC News. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 10. maj 2012.
  25. ^ "Preparations underway for X-37B landing". U.S. Air Force. 30th Space Wing Public Affairs. 30. maj 2012. Arkiveret fra originalen 2. juni 2012. Hentet 1. juni 2012.
  26. ^ David, Leonard (30. maj 2012). "Air Force's Secretive X-37B Space Plane Will Land Soon". Space.com. Arkiveret fra originalen 2. juni 2012. Hentet 2. juni 2012.
  27. ^ "X-37B lands this morning at Vandenberg AFB". Santa Maria Times. 16. juni 2012. Arkiveret fra originalen 26. juni 2014. Hentet 9. maj 2017.
  28. ^ Wall, Mike (16. juni 2012). "Air Force's secret X-37B space plane lands in Calif. after mystery mission". Space.com. Arkiveret fra originalen 16. juni 2012. Hentet 9. maj 2017.
  29. ^ Ray, Justin (18. september 2012). "Another Atlas 5 readied to launch mini space shuttle". Spaceflight Now. Arkiveret fra originalen 22. september 2012. Hentet 4. oktober 2012.
  30. ^ McCullough, Amy (25. oktober 2012). "X-37B Launch Delayed". Air Force Magazine. Arkiveret fra originalen 20. februar 2014. Hentet 11. december 2012.
  31. ^ a b c Atkinson, Nancy (11. december 2012). "Air Force's Secret X-37B Space Plane Launches on Third Mission". Universe Today. Arkiveret fra originalen 14. december 2012. Hentet 11. december 2012.
  32. ^ David, Leonard (21. november 2012). "New Delay for Mysterious Military Space Plane Launch". Space.com. Arkiveret fra originalen 27. november 2012. Hentet 26. november 2012.
  33. ^ "NSSDC ID: 2012-071A". National Space Science Data Center. NASA. Hentet 24. december 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  34. ^ Badger, Eric (11. december 2012). "Air Force launches 3rd X-37B Orbital Test Vehicle". U.S. Air Force. Arkiveret fra originalen 26. juni 2014. Hentet 11. januar 2022.
  35. ^ Ray, Justin (20. maj 2015). "Recap story: X-37B spaceplane embarks on fourth voyage in orbit". Spaceflight Now. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2016. Hentet 11. oktober 2016.
  36. ^ a b c Krebs, Gunter. "X-37B OTV 1, 2, 3, 4". Gunter's Space Page. Arkiveret fra originalen 7. maj 2015. Hentet 21. maj 2015.
  37. ^ Ray, Justin (27. april 2015). "X-37B launch date firms up as new details emerge about experiment". Spaceflight Now. Arkiveret fra originalen 29. april 2015. Hentet 27. april 2015.
  38. ^ Aerojet Rocketdyne (1. juli 2015). "Aerojet Rocketdyne's Modified XR-5 Hall Thruster Demonstrates Successful On-Orbit Operation". Pressemeddelelse. Hentet 11. januar 2022. Arkiveret fra originalen den 9. juli 2015.
  39. ^ Wall, Mike (20. maj 2015). "US Air Force Launches X-37B Space Plane on 4th Mystery Mission". Space.com. Arkiveret fra originalen 21. maj 2015. Hentet 21. maj 2015.
  40. ^ Ray, Justin (7. maj 2017). "X-37B spaceplane returns to Earth and makes autopilot landing in Florida". Spaceflight Now. Arkiveret fra originalen 8. maj 2017. Hentet 7. maj 2017.
  41. ^ US military's secret space plane lands with sonic boom in Florida Arkiveret 9. maj 2017 hos Wayback Machine, theguardian.com, 7. maj 2017
  42. ^ Jackson, Amanda (7. maj 2017). "Air Force's mysterious space plane lands, wakes up Florida". CNN. Arkiveret fra originalen 15. juli 2017. Hentet 8. maj 2017.
  43. ^ "US Air Force's X-37B Space Plane Lands After Record 780-Day Mystery Mission, space.com, 28. oktober 2019". Arkiveret fra originalen 19. november 2020. Hentet 11. januar 2022.
  44. ^ Parsch, Andreas (november 2009). "Boeing X-37 / X-40". Designation-Systems.net. Arkiveret fra originalen 25. maj 2018. Hentet 2. august 2012.
  45. ^ Klesius, Michael (januar 2010). "Space Shuttle Jr". Air & Space Magazine. Arkiveret fra originalen 19. oktober 2014. Hentet 9. maj 2017.
  46. ^ David, Leonard (7. oktober 2011). "Secretive X-37B US Space Plane Could Evolve to Carry Astronauts". Space.com. Arkiveret fra originalen 18. november 2017. Hentet 10. oktober 2011.
  47. ^ "Boeing vs. Boeing". Citizens in Space. 25. marts 2012. Arkiveret fra originalen 6. april 2013. Hentet 21. december 2012.

Eksterne kilder/ henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


  • Illustration af X-37 i lastrummet på en rumfærge.
    Illustration af X-37 i lastrummet på en rumfærge.
  • X-37 på landingsbanen.
    X-37 på landingsbanen.
  • X-37 svæveflyver
    X-37 svæveflyver
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Boeing_X-37&oldid=11819651"