Boeing B-29 Superfortress
| Boeing B-29 Superfortress | |
|---|---|
 Boeing B-29 | |
| Beskrivelse | |
| Type | Tungt bombefly |
| Besætning | 10 |
| Fabrikant | Boeing Military Airplane Comp. |
| Dimensioner | |
| Længde | 30,18 m |
| Spændvidde | 43,05 m |
| Højde | 9,02 m |
| Vingeareal | 161,3 m² |
| Tomvægt | 31.820 kg |
| Lasteevne | 9.100 kg |
| Maksimal startvægt | 60.560 kg |
| Motor | 4×Wright R-3350-23, 18-cylindret, slagvolumen: 3.342 in3(54,76 l) |
| Motorydelse | 2.200 hk. (hver) |
| Tophastighed | 576 km/t |
| Ydeevne | |
| Marchhastighed | 350 km/t |
| Rækkevidde | 5.230 km |
| Tophøjde | 9.700 m |
| Bevæbning | |
| Skyts | 20 mm M2 automatkanon, 10×12,7 mm fjernstyrede M2 maskingeværer[1]. |
| Bomber | 7.257 kg (16.000 lbs)[2] |
Boeing B-29 Superfortress (model 341/345) var et fire-motors propel-bombefly. Flyet blev produceret for den amerikanske hærs luftvåben (USAAF) og blev brugt af USAF og US Navy, men også af udenlandske luftvåben, bl.a. Royal Air Force og Royal Australian Air Force. Det var et af de største og mest avancerede fly, som var involveret i 2. verdenskrig. Flyet var blandt andet udstyret med 10 fjernstyrede maskingeværer og trykkabiner. Da flyet blev udfaset i 1960'erne, var der blevet bygget omkring 3.900 stk.
B-29'ere bombede de japanske øer fra Kina (bl.a. 20th Air Force) og erobrede stillehavsøer (bl.a. 7th Air Force). Sovjetunionen og Japan var ikke i krig, før d. 8. august 1945. Amerikanske B-29'ere, der nødlandede på sovjetisk territorium, blev derfor tilbageholdt. Disse fly blev piratkopieret som Tupolev Tu-4 Bull.
B-29’eren er kendt som flyet, der kastede atombomberne over Hiroshima og Nagasaki ved afslutningen på 2. verdenskrig.
Besætning
[redigér | rediger kildetekst]De to piloter, bombekasteren, flymaskinisten, navigatøren og radiotelegrafisten sad i den forreste trykkabine[3]. En tunnel under tryk forbandt forreste og midterste trykkabiner. De tre skytter sad i den midterste trykkabine, hvor der også var to køjer og et kemisk toilet. På lange togter kunne to reservebesætningsmedlemmer være i trykkabinen. Ude i halen sad haleskytten i sin énmandstrykkabine. Trykket skulle sænkes, hvis folk skulle ud til haleskytten, eller genlade den agterste bugkuppel[4].
Defensiv bevæbning
[redigér | rediger kildetekst]B-29 havde fire fjernstyrede 12,7 mm maskingeværkupler – to på ryggen og to under bugen. Traditionelle bemandede maskingeværtårne gav større luftmodstand. Bombekasteren i næsen betjente den forreste bugkuppel. I den midterste trykkabine betjente topskytten begge rygkupler mens højre og venstre sideskytter deltes om den agterste bugkuppel. Ude i halen betjente haleskytten to 12,7 mm maskingeværer og en 20 mm maskinkanon. I nødsituationer kunne sideskytterne betjene forreste bugkuppel og haleskyttens våben[5].
Hver maskingeværkuppel havde to maskingeværer, et 35 mm filmkamera og 500 skud pr. maskingevær. I halen er der 1.000 skud til hvert maskingevær, og 125 skud til maskinkanonen. Maskingeværkuplerne kan genlades indefra flyet[6].
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Enola Gay – B-29'eren, der kastede atombomben over Hiroshima.
- Bockscar – B-29'eren, der kastede atombomben over Nagasaki.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ AAF manual No. 50-9: Pilot's Flight Operating Instructions for Army model B-29, 25. januar 1944, side 40; Armament
- ^ AAF manual No. 50-9: Pilot's Flight Operating Instructions for Army model B-29, 25. januar 1944, side 1; Airplane
- ^ AAF manual No. 50-9: Pilot's Flight Operating Instructions for Army model B-29, 25. januar 1944, side 11; Manual controls location diagram
- ^ AAF manual No. 50-9: Pilot's Flight Operating Instructions for Army model B-29, 25. januar 1944, side 56-57; Cabin supercharging and heating
- ^ AAF manual No. 50-9: Pilot's Flight Operating Instructions for Army model B-29, 25. januar 1944, side 44; Turret control system
- ^ AAF manual No. 50-9: Pilot's Flight Operating Instructions for Army model B-29, 25. januar 1944, side 45; Gunnery equipment
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] | Spire Denne artikel om flyvning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |