Spring til indhold

Bodil Westerholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bodil Westerholm
Personlig information
Født16. december 1919 Rediger på Wikidata
Købelev, Danmark Rediger på Wikidata
Død30. juli 2021 (101 år) Rediger på Wikidata
Kalundborg, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVor Frue Kirke Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOfficer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserForsvarets hæderstegn for god tjeneste,
Dannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Bodil Westerholm (født 16. december 1919 i Købelev, Lolland - død 30. juli 2021 i Kalundborg) var Danmarks første kvindelige oberst som i årene 1968 til 1983 var chef for Danmarks Lottekorps.[1][2]

Hun udgik fra Haderslev Realskole og indtrådte i Danmarks Lottekorps allerede i 1950, og blev to år senere chef for Lotteregion V. I 1968 blev hun korps­chef for Danmarks Lottekorps.[3]

Bodil Westerholm blev som den første kvinde i Forsvaret udnævnt til oberst, og modtog tillige flere hædersbevisninger. I 1980 fik hun tildelt Ridderkorset af første grad, og herudover modtog hun bl.a. Forsvarets Hæderstegn for god Tjeneste og Svenske Lottekorpsenes Fortjenstmedalje i Guld.[1][3]

Hun blev enke i 1950, da hendes mand Karl som var tømmerhandler døde, 31 år gammel.[1] Hun selv blev 101 år gammel, og blev bisat 6. august 2021 ved en ceremoni fra Vor Frue Kirke, Kalundborg.[4]

  1. ^ a b c Dødsfald: Fhv. korpschef, oberst Bodil Westerholm (101), altinget.dk, 2. august 2021, hentet 9. august 2021
  2. ^ Kraks Blå Bog: Bodil Westerholm, korpschef, oberst, blaabog.dk, hentet 9. august 2021
  3. ^ a b Tidligere korpschef for lottekorpset fylder 100 år, sn.dk, 13. december 2019, hentet 9. august 2021
  4. ^ Bodil Westerholm 1919 – 2021, afdoede.dk, 2. august 2021, hentet 9. august 2021