Bodil Boserup
Bodil Boserup (født 24. juni 1921 i Thisted[1], død 23. februar 1995)[2] var en dansk biokemiker og politiker, der var medlem af Europa-Parlamentet fra 1979 til 1989 og midlertidigt medlem af Folketinget i flere omgange, valgt for Socialistisk Folkeparti.
I sit civile liv var Bodil Boserup lektor i biokemi ved Københavns Universitet.[3] Hun blev valgt og tilsluttede sig venstrefløjsgrupperingen Gruppen af Kommunister og Beslægtede. Ved Europa-Parlamentsvalget i 1984 mere end fordoblede hun sit stemmetal til 42.345 personlige stemmer. I parlamentet var hun gennem begge sine valgperioder næstformand for parlamentets budgetudvalg.[3]
Hun debuterede som folkevalgt som medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF i 1974 og sad her, til hun i 1979 blev partiets spidskandidat ved det første direkte valg til Europa-Parlamentet.[3]
Bodil Boserup var midlertidigt medlem af Folketinget ad fem omgange fra 10. oktober 1977 til 19. marts 1979, idet hun var stedfortræder for Gert Petersen.[2]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "2nd parliamentary term". European Parliament. Hentet 1. september 2024.
- ^ a b "Bodil Boserups biografi". Folketinget. Hentet 1. september 2024.
- ^ a b c Hyllested, Adam (21. september 2023). "Bodil Boserup". Den Store Danske. Hentet 1. september 2024.
- Født i 1921
- Døde i 1995
- Personer fra Thisted
- Biokemikere fra Danmark
- Ansatte ved Københavns Universitet
- Politikere fra SF
- Midlertidige folketingsmedlemmer
- Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 1979-1984
- Medlemmer af Europa-Parlamentet fra Danmark 1984-1989
- Folketingskandidater fra SF
- Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation i 1900-tallet
- Medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation fra SF