Spring til indhold

Boban Marković

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Boban Marković
Boban Marković
Information
FødtBoban Marković
6. maj 1964 (60 år), Vladičin Han, SR Serbien
Vladičin Han, Serbien Rediger på Wikidata
GenreVerdensmusik
Balkan brass
Jazz
Instrumenter
Trompet
Flygelhorn

Boban Marković (serbisk: Бобан Марковић; 6. maj 1964 i Vladičin Han i SR Serbien)[1] er en serbisk trompetist og flygelhornist, der sammen med sin søn Marko Marković leder brassbandet Boban i Marko Marković Orkestar. Marković anses for at være én af de førende i sin genre, som oftest blæsemusik fra Balkan, der betegnes som Balkan brass, og er ved hjælp af denne musikgenre også kommet til international berømmelse.

Markovićs roma-familie er en traditionsrig musikerfamilie fra Serbien.[2] Boban Marković har vundet "Den Gyldne Trompet" et antal gange ved Guča Trompetfestivalen i Guča, en af de størte folkemusikfestivaler i verden, hvor han siden sin femte sejr i 2001 kun optræder udenfor konkurrence.

Udenfor Serbien blev Boban Marković Orkestar hovedsaglig kendt gennem deres optræden i filmen Underground af Emir Kusturica. Med "Competition" og "Guča" spillede orkestret også hovedrollerne i to dokumentarfilm. I de senere år har Marković forstærket den internationale indflydelse i sin musik, og han har arbejdet med musikere som den østrigske gruppe Attwenger samt klezmerbandet Di Shikere Kapelye.

Siden 2002 har sønnen Marko efterhånden overtaget ledelsen af orkestret, hvorfor det i 2004 officielt blev omdøbt til Boban i Marko Marković Orkestar.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Boban Marković" (engelsk). boban-and-marko-markovic.com. Hentet 1. juni 2011.
  2. ^ "Boban Markovic Orkestar" (tysk). laut.de. Hentet 1. juni 2011.
Spire
Denne biografi om en trompetist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Spire
Denne artikel relateret til Serbien er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.