Spring til indhold

Blade Runner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel omhandler filmen Blade Runner. For handicapatleten af samme navn se Oscar Pistorius.
Blade Runner
Overblik
OriginaltitelBlade Runner
GenreScience fiction
Instrueret afRidley Scott
Manuskript afPhilip K. Dick (novel)
Hampton Fancher
David Peoples
Baseret påDrømmer androider om elektriske får?, 1968 (Philip K. Dick)
MedvirkendeHarrison Ford
Rutger Hauer
Sean Young
Edward James Olmos
Daryl Hannah
FotograferingJordan Cronenweth Rediger på Wikidata
KlipTerry Rawlings Rediger på Wikidata
ScenografiLawrence G. Paull Rediger på Wikidata
FilmmusikBlade Runner Rediger på Wikidata
Musik afVangelis
Produceret afIvor Powell,
Bud Yorkin,
Jerry Perenchio,
Michael Deeley Rediger på Wikidata
DistributørWarner Brothers
Udgivelsesdato25. juni 1982
Censur15 år Tilladt for børn over 15 år [1]
Længde117 minutter
OprindelseslandUSA
SprogEngelsk
BudgetUS$ 28 millioner
Fortsættes iBlade Runner 2049 Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Los Angeles Film Critics Association Award for Best Cinematography,
Hugo Award for Best Dramatic Presentation,
BAFTA-prisen for bedste scenografi,
BAFTA-prisen for bedste fotografering Rediger på Wikidata
Links
på IMDb
på scope.dk
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Blade Runners hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Blade Runner er en amerikansk science fiction-film fra 1982, instrueret af Ridley Scott. Manuskriptet er løseligt baseret på Philip K. Dicks roman Drømmer androider om elektriske får?. Blandt skuespillerne er Harrison Ford, Rutger Hauer, Sean Young, Edward James Olmos og Daryl Hannah. Musikken er komponeret af filmkomponisten Vangelis.

Filmen betragtes af mange som en af verdens bedste "cyberpunk"-science fiction-film og er en de største kultklassikere gennem tiderne. Blade Runner har inspireret film som Terminator, Det femte element, Gattaca og The Matrix. [2]

At instruktøren bag Alien fik Harrison Ford - som i 1982 var på højden som både Han Solo i Star Wars og Indiana Jones - burde have været nok til at gøre filmen til en succes; men det blev den først mange år senere. Meget skyldes, at Rocky 3 og E.T. stjal showet samme sommer. Dertil er Blade Runner meget dystopisk, og den norske Adresseavisen syntes så dårligt om den, at anmeldelsen - under overskriften Søppel på kino (= Affald i biografen) - blev trykt sammen med avisens dødsannoncer. [3]

Handling

[redigér | rediger kildetekst]
A photograph of a building interior showing stairs climbing up five storeys to the final floor where we can see the glass roof
En del af filmen blev indspillet i Bradbury-bygningen i Los Angeles. [4]

Filmen er sat i en dystopisk fremtidsversion af Los Angeles i november 2019. Byen (og tilsyneladende resten af Jorden) er plaget af forurening, overbefolkning og industrialisering, hvorfor mange har forladt planeten til fordel for rumkolonier. Kæmpekoncernen Tyrell har udviklet menneskelignende væsener (i filmen kaldt replicants eller skin-jobs) til at udføre risikabelt arbejde for menneskene. Imidlertid har en gruppe af disse gjort oprør og er flygtet til Jorden. Rick Deckard (Harrison Ford) er en blade runner, dvs. en agent, der opsporer og tilintetgør "replikanter" (syntetiske mennesker), som er på frifod og derved bryder loven.

Er Deckard en replikant eller ej?

[redigér | rediger kildetekst]

Det store ubesvarede spørgsmål i filmen er, om Deckard selv er en replikant eller ej. Replikanterne har periodisk røde pupiller i filmen; og Rachael (Sean Young) ses med røde pupiller, efter at det er blevet afsløret, at hun er en Nexus-6 replikant. I en senere scene vises Deckard også med røde pupiller. Ekstramaterialet på Blade Runner (5-Disc Complete Collector's Edition) er modstridende, hvorvidt røde pupiller er det afgørende bevis. Instruktør Ridley Scott har afsløret, at Rick Deckard ER en replikant.[5]

Filmens syv versioner

[redigér | rediger kildetekst]

Der foreligger syv udgaver af Blade Runner:

  • 1982 1. Workprint prototype version, der blev vist til nogle få publikummere i Denver og Dallas, og meget dårligt modtaget.
  • 1982 2. En snigpremiere i San Diego med tre scener, der ikke findes i nogen af de andre versioner.
  • 1982 3. Biografudgaven i USA med en lykkelig slutning. Den var ikke efter Scotts ønske, men studioet tvang ham til at lægge en slutscene til, hvortil Harrison Ford indlæste en forklarende voice-over. Slutscenen er ikke en gang indspillet rigtigt, men sat sammen af blandt andet ubenyttet materiale fra The Shining fra 1980. [6]
  • 1982 4. Den internationale biografversion, lidt mere voldelig.
  • 1986 5. Fjernsynsudgaven i USA med langt mindre vold og sex.
  • 1992 6. Director's cut. Her er ingen lykkelig slutning eller forklarende voice-overs. Filmantikvaren Michael Arick udførte arbejdet efter Scotts instrukser.
  • 2007 7. Final cut. Omsider fik Ridley Scott sendt filmen ud, som han havde ønsket den, med nogle voldelige scener lagt til - og ingen lykkelig slutning.

On the edge of Blade Runner fra 2000 beretter historien om filmens mange udgaver. [7]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Blade Runner på Medierådet for Børn og Unge
  2. ^ Blade Runner's Legacy: 10 Movies And TV Shows Inspired By The Sci-Fi Classic - GameSpot
  3. ^ "Da Adressa tok livet av «Blade Runner» - adressa.no". Arkiveret fra originalen 9. december 2017. Hentet 11. december 2017.
  4. ^ The Bradbury Building offscreen - Curbed LA
  5. ^ Blade Runner riddle solved BBC News, 9. juli 2000
  6. ^ Anders Veberg: "Blade Runner", Aftenposten, 9. oktober 2017
  7. ^ On the Edge of 'Blade Runner' (TV Movie 2000) - IMDb

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • [1] Om de forskellige udgaver af filmen.
 Wikiquote har citater relateret til:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Blade_Runner&oldid=11847780"