Black Friday
Black Friday er den uformelle betegnelse for fredagen efter Thanksgiving i USA, det vil sige fredagen efter den fjerde torsdag i november.[1] Ofte betragtes dagen som begyndelsen på julehandlen. I de senere år har de fleste store amerikanske detailhandelsbutikker åbnet dørerne meget tidligt og haft tilbud for at sætte gang i feriehandlen. Salget på Black Friday i USA minder om Boxing Day-salget i mange Commonwealth-nationer. Black Friday er hverken helligdag eller generel fridag, men i en række amerikanske delstater er dagen fridag for delstatsansatte.[2] Mange ikke-detailhandelsansatte og skoler i USA har både torsdag (Thanksgiving) og dagen efter (Black Friday) som fridage.
Dagen har siden 2005 været den travleste indkøbsdag i USA.[3] I 2013 handlede omkring 141 mio. amerikanske forbrugere på Black Friday og brugte i alt 57,4 mia. amerikanske dollar.[4]
Dagens navn stammer oprindeligt fra Philadelphia, hvor det blev brugt til at beskrive den voldsomme trafik af fodgængere og biler som opstod dagen efter Thanksgiving.[5][6] Brugen af navnet begyndte før 1961 i Philadelphia-området og vandt bredere indpas uden for Philadelphia omkring 1975. Senere indførte detailhandelsbranchen en alternativ forklaring: At detailhandlerne generelt ikke tjente penge fra januar til november og Black Friday var en markering af det vendepunkt, hvor de begyndte at få sorte tal på bundlinjen.[5][7]
Black Friday kædes ofte sammen med et lignende udsalg kaldet Cyber Monday, der afholdes på internettet tre dage senere.
Black Friday i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I 2013 tog nogle danske webshops de indledende skridt til at indføre Black Friday i Danmark. Dette blev fulgt op året efter af flere danske butikker og varehuse, der brugte dagen til at promovere særlige tilbud.[8] På forbrugersiden har interessen for Black Friday set en eksplosiv vækst[forklar yderligere] de seneste par år[hvornår?].[kilde mangler] På Black Friday i 2014 blev der udført 4,5 millioner dankorttransaktioner.[9]
I 2015 fik Black Friday for alvor sit gennembrud i Danmark og slog rekorden for største handelsdag nogensinde i dansk historie, hvis man måler på omsætning gennem Dankortet på en enkeltstående dag.[10] Kampagnen blev udvidet til weekenden inklusive 'Cyber Monday', og i efterfølgende år også til hele ugen op til Black Friday.[11] Lige siden 2015, har Black Week i Danmark år efter år slået rekorder, og kigger man på tallene for Black Week 2021, er online aktiviteten målt på antal transaktioner denne uge 3 gange så stor som en almindelig handelsuge.
År | Dato | Gennemsnit forbrug | Forbrug, Dankort | Transaktioner | Forbrug, MobilePay | Transaktioner |
---|---|---|---|---|---|---|
(DKK) | (mio. DKK) | Dankort | (mio. DKK) | MobilePay | ||
2021 | 26. nov. | 740 | 1 mio.[11] | |||
2020 | 27. nov. | 366 | 562.000 | |||
2019 | 29. nov. | |||||
2018 | 23. nov. | 1.942 [12] | ||||
2017 | 24. nov. | 369 | 2.117 | 5.735.860[13] | ||
2016 | 25. nov. | 363 | 2.001 | 5.506.719 | ||
2015 | 27. nov. | 358 | 1.983 | 5.536.294 | ||
2014 | 28. nov. | 337 | 1.533 | 4.548.649 | ||
2013 | 29. nov. | 338 | 1.370 | 4.047.618 | ||
2012 | 23. nov. | 328 | 1.075 | 3.282.188 | ||
2011 | 25. nov. | 333 | 1.083 | 3.252.949 | ||
2010 | 26. nov. |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "GRAFIK Disse varer er mest populære på black friday". DR. 29. november 2019. Hentet 18. august 2023.
- ^ "Pima County in Arizona Replaces Columbus Day with Black Friday". BestBlackFriday.com. 7. august 2013. Arkiveret fra originalen 16. april 2014. Hentet 26. november 2014.
- ^ International Council of Shopping Centers. "Holiday Watch: Media Guide 2006 Holiday Facts and Figure". Arkiveret fra originalen (PDF) 29. november 2010. Hentet 26. november 2014.; ShopperTrak, Press Release, (16. november, 2010).
- ^ ""Fundivo - Black Friday Statistics"". Arkiveret fra originalen 4. december 2014. Hentet 26. november 2014.
- ^ a b Ben Zimmer, The Origins of "Black Friday," Word Routes (25. november, 2011).
- ^ Martin L. Apfelbaum, Philadelphia's "Black Friday," American Philatelist, vol. 69, no. 4, p. 239 (Jan. 1966).
- ^ Kevin Drum (26. november 2010). "Black Friday".
- ^ Finans.dk: Shop amok dagen er kommet for at blive, 26. november 2014
- ^ Nets.eu: Dankort-forbruget i november 2014
- ^ nyheder.tv2.dk - 30-11-2015 - Black Friday slog alle rekorder Hentet 08-03-2015
- ^ a b Bureau, Ritzaus (28. november 2021). "Så meget købte danskerne for på Black Friday". TV2 ØST.
- ^ Nets.eu: Black Friday årets største handelsdag – men ingen rekord, 26. november 2018
- ^ dankort.dk: Optakt Black Friday 2018, 20. November 2018 (Webside ikke længere tilgængelig)