Bilfri søndag
En bilfri søndag er en søndag med begrænset biltrafik.
Under oliekrisen i 1973
[redigér | rediger kildetekst]Et regeringsindgreb som følge af oliekrisen førte til de bilfrie søndage. Den 25. november 1973 trådte de bilfrie søndage i kraft, og de varede til den 10. februar 1974. Bilisterne fik dog lov til at køre søndag den 23. december 1973, hvor det var lillejuleaften. I alt var der elleve bilfri søndage.[1]
Det var muligt for visse erhverv med specielle behov at få en køretilladelse, f.eks. præster, læger og låsesmede. Køretilladelsen skulle være placeret i køretøjets forrude.[2][3]
I nyere tid
[redigér | rediger kildetekst]I 2010'erne har der i Københavns Kommune været gjort enkelte forsøg med bilfrie dage i bestemte områder.
Københavns Borgerrepræsentation vedtog 8. oktober 2015 en bilfri søndag i september 2016.[4] Datoen blev søndag den 18. september 2016.[5]
I Europa har der været initiativer i stil med Københavns i bl.a. Amsterdam, Bruxelles og Paris[kilde mangler].
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ida Nyegård Espersen (24. september 2022). "De bilfrie søndage kan være på vej tilbage. Men faktisk var de aldrig så udbredt endda". Dagbladet Information. Hentet 24. november 2024.
- ^ "Bilfrie søndage - NORDJYSKE Historiske Avisarkiv". Nordjyske Stiftstidende. Hentet 1. april 2019.
- ^ "ARKIV-VIDEO Sådan så gaderne ud på den første bilfrie søndag i Danmark". Danmarks Radio. Hentet 1. april 2019.
omkring 90 pct. af energibehovet blev dækket af olie
- ^ Politiken: København skal have en bilfri søndag
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. september 2016. Hentet 16. september 2016.
 | Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |