Bildøy
60°21′13″N 5°6′19″Ø / 60.35361°N 5.10528°Ø
Bildøy eller Bildøyna er en ø beliggende mellem øerne Sotra og Litlesotra som ligger i Øygarden kommune, vest for Bergen i Vestland fylke i Norge. På trods af sin beskedne størrelse sammenlignet med naboøerne, huser Bildøy bl.a Sotra vidaregåande skole, Fjell ungdomsskole, Bildøyhallen og Indremisjonsforbundets bibelskole, hvilket gør øen til en vigtig del af kommunen.[1]
Den nordre del af Bildøy er præget af fritidsejendomme, fisker- og bådhuse og en del udmark. Syd for riksvei 555, som deler Bildøy på tværs, ligger skoler og idrætspark, samt boligområdet Søre Bildøy helt på sydspidsen af øen.[2]
Bildøy har også lagt navn til toppen Bildenuten (også kaldt Bildefjellet), 221 moh. som er en del af bjergryggen som strækker sig på Sotras østside.