Spring til indhold

Fliget brøndsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Bidens tripartita)
Fliget brøndsel
Fliget brøndsel (Bidens tripartita) Foto: H. Zell
Fliget brøndsel (Bidens tripartita)
Foto: H. Zell
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenAsterales (Kurvblomst-ordenen)
FamilieAsteraceae (Kurvblomst-familien)
SlægtBidens (Brøndsel)
ArtB. tripartita
Videnskabeligt artsnavn
Bidens tripartita
L.
Hjælp til læsning af taksobokse
Bidens tripartita

Fliget brøndsel (Bidens tripartita) er en 15-60 cm høj plante med gule kurvblomster i halvskærme. Planten er knyttet til våde, tidvist oversvømmede områder, og den er almindelig i hele landet.

Fliget brøndsel er en enårig, urteagtig plante med en opret vækst og talrige forgreninger. Stænglerne er rødlige, og bladene er modsat stillede. De nederste blade er 3-5 fligede med én stor midterflig, to eller fire mindre sideflige og grovtandet rand. De øverste blade er lancetformede med tandet rand.

Blomstringen foregår i juli-oktober, hvor man finder blomsterne i halvskærme, der består af endestillede kurve. De enkelte kurve består af brungule, rørformede skivekroner med udstående kurvsvøbblade. Frugterne er nødder med to små hager, der muliggør dyrespredning.

Rodsystemet består af en kort, forgrenet pælerod. Planten kan fjerne cadmium fra forurenet jord[1]

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,40 m (50 x 40 cm/år).

Fliget brøndsel er udbredt i Nordafrika, Mellemøsten, Kaukasus, Centralasien, Russisk Fjernøsten, Kina, Korea, Japan, det Indiske subkontinent samt Sydøstasien til og med Filippinerne. I Nordamerika findes den i Canada og det meste af USA, og i Europa findes den i alle lande. Overalt er arten knyttet til lysåbne voksesteder på våd eller fugtig bund med et højt indhold af næringsstoffer.

I Soldaterskoven, som ligger på Abild Bakkeø mellem Tønder og Abild, findes nogle mosedrag, og her vokser arten sammen med bl.a. alm. fredløs, kattehale, grenet pindsvineknop, krybhvene, kærranunkel, kærsnerre, lav ranunkel, lysesiv, nyserøllike, trævlekrone og vandmynte[2]


Søsterprojekter med yderligere information:



Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.