Betydende cifre
Betydende cifre er et matematisk/fysisk begreb. Begrebet dækker over hvor præcist en målt- eller afledt størrelse er. Med andre ord skal man kunne se af selve det angivne tal, hvor præcist det egentlig er. Der er fire regler og de er som følger:[1]
- Cifferet længst til venstre, og som ikke er et nul er det mest betydende ciffer.
- Hvis der ikke er noget decimalkomma er cifferet længst til højre, som ikke er et nul, det mindst betydende ciffer.
- Hvis der er et decimalkomma, er cifferet længst til højre det mindst betydende ciffer, selvom det er et nul.
- Antallet af cifre mellem det mest- og det mindst- betydende ciffer inkl., samt evt mellemstillede nuller, angiver antallet af betydende cifre.
Eksempelvis har de følgende tal alle sammen fire betydende cifre. Alle eksempler er, i parentes stavet på check notation, og derefter på videnskabelig notation.
- 1.234 (et tusinde to hundrede og fire og tredive) = 1,234·103
- 123,4 (et hundrede og tre og tyve komma fire) = 1,234·102
- 123.400 (et hundrede og tre og tyve tusinde fire hundrede) = 1,234·105
- 1.001 (et tusinde og en) = 1,001·103
- 1.000, (et tusinde) (Bemærk kommaet) = 1,000·103
- 10,11 (ti komma en en) = 1,011·101
- 0,000 101 0 (nul komma nul nul nul en, nul en) = 1, 010·10-4
- 100,0 (Et hundrede komma nul) = 1,000·102
Ifølge regel nr. 3 kan der, hvis der ikke er noget komma, nemt opstå tvetydigheder. F.eks. tallet 1010 har kun tre betydende cifre hvorimod 1010, har fire betydende cifre.
Måleresultater
[redigér | rediger kildetekst]Ved forsøgsresultater er det normalt på den ene eller anden måde at vurdere usikkerheden ved det fremkommende resultat. Det er sædvanlig praksis ikke at angive flere betydende cifre i resultatet, end der er betydende cifre i usikkerheden. F.eks. Har vi målt en størrelse til til at være 1,979 m med en usikkerhed på ±0,012 m, så kunne vi opgive resultatet som: (1,979 ±0,012) m. Men hvis usikkerheden var blevet vurderet til et større tal, f.eks: 0,082 m, så ville det være bedre at angive: (1,98 ± 0,08) m. Altså at afrunde tallene!
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Philip R. Bevinton, D. Keith Robinson; Data reduction and error analysis for the physical science, chap. 1, WCB/McGraw-Hill, 1992. ISBN 0-07-911243-9, [1]