Berlins arkitektur
Berlins historie har givet byen et eklektisk arkitektonisk udtryk. Byens udseende i det 21. århundrede har været formet af den nøglerolle, som byen spillede i Tyskland i det 20. århundrede. Hver regering baseret i Berlin - Kongeriget Preussen, det Tyske Kejserrige (1871), Weimarrepublikken, Nazi-Tyskland, Østtyskland og den genforenede Forbundsrepublik - igangsatte ambitiøse bygningsprogrammer, som alle tilføjede sit særlige udtryk på byens arkitektur.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Berlin blev stærkt bombet under Anden Verdenskrig, og mange bygninger, der overlevede krigen, blev revet ned i 1950'erne og 1960'erne. Meget af denne nedrivning blev iværksat af kommunale programmer til nye bolig-, erhvervs- og vejbyggerier.
Østberlin har mange Plattenbauten, og vækker minder om Østblokkens planlagte boligområder, med butikker og skoler i en fast fordeling efter antallet af indbyggere. Det simple udseende af Plattenbau-boliger hjælper ikke med at fremme gentrificering, og kan være en faktor, der hjælper med at bevare den sociale kontinuitet for de lokale beboere og deres nabolag, ifølge arkitekten David Chipperfield.[1]
Det løbende byggeri gør Berlin i høj grad til et "work in progress", selv i 2015.[2]
East Side Gallery
[redigér | rediger kildetekst]East Side Gallery er en udstilling med kunst malet direkte på de sidste eksisterende dele af Berlinmuren. Det er det største tilbageværende bevis for byens historiske opdeling og blev restaureret i 2008-2009.[3]
Fernsehturm
[redigér | rediger kildetekst]Fernsehturm (tv-tårnet) ved Alexanderplatz i Mitte er en af de højeste strukturer i EU på 368 meter og er opført i 1969. Tårnet kan ses fra mange af Berlins centrale distrikter, og byen kan ses fra dets observationsdæk 204 meter over jorden. Herfra strækker Karl-Marx-Allee sig, med monumentale beboelsesejendomme fra Stalin-æraen, mod øst. Ved siden af dette område ligger Rotes Rathaus med sin karakteristiske røde murstensarkitektur. Foran rådhuset er Neptunbrunnen, et springvand med en mytologisk gruppe af tritoner (personifikationer af de fire vigtigste preussiske floder) under Neptun.
Gendarmenmarkt
[redigér | rediger kildetekst]Gendarmenmarkt er en nyklassisk plads i Berlin, opkaldt efter boligerne for det 18. århundredes Gens d'armes-regiment i byen,[4] og er omgivet af to ensdesignede katedraler: Französischer Dom med sin observationsplatform og Deutscher Dom. Konzerthaus, hjemstedet for Berlins Symfoniorkester, står mellem de to katedraler.[5]
Museumsøen
[redigér | rediger kildetekst]Museumsøen i floden Spree huser fem museer bygget mellem 1830 og 1930 og blev udnævnt til et UNESCO-verdensarvsted i 1999.[6] Restaurering og opførelse af en hovedindgang til alle byens museer og genopbygningen af Stadtschloss på øen[7] har kostet over to milliarder euro siden Tysklands genforening.[8]
Ved siden af Lustgarten og Stadtschloss på øen, finder man kejser Vilhelm 2.'s ambitiøse forsøg på at opføre en protestantisk pendant til Peterskirken i Rom.[9] I krypten er nogle af den tidlige preussiske kongefamilie begravet. Kirken ejes nu af den protestantiske paraplyunion af evangeliske kirker (UEK). Som mange andre bygninger led den store skader under Anden Verdenskrig og krævede restaurering. Berlins bedst bevarede kirke, middelalderkirken Marienkirche, er det første forkyndelsessted - Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche er det andet - af biskoppen i den evangeliske kirke i Berlin-Brandenburg-Schlesien, Øvre Lusatien (EKBO, en protestantisk Landeskirchen). Sankt-Hedwigs-Katedrale er Berlins romersk-katolske katedral.[10]
Unter den Linden
[redigér | rediger kildetekst]Unter den Linden er en øst-vest-vendt allé fra Brandenburger Tor til beliggenheden for det tidligere Berliner Stadtschloss, og var Berlins førende promenade. Mange klassiske bygninger ligger langs gaden, og en del af Humboldt-universitet ligger der. Friedrichstraße var Berlins legendariske gade i de brølende tyvere og kombinerer det 20. århundredes tradition med moderne berlinerarkitektur.
Brandenburger Tor
[redigér | rediger kildetekst]Brandenburger Tor er et ikonisk vartegn for Berlin og Tyskland, der vises på Tysklands euromønter (10 cent, 20 cent og 50 cent). Rigsdagsbygningen er det traditionelle sæde for det tyske parlament, som blev renoveret i 1950'erne efter alvorlig skade fra anden verdenskrigs.[11] Bygningen blev ombygget af den britiske arkitekt Norman Foster i løbet af 1990'erne og har en glaskuppel over forsamlingsområdet, hvilket giver fri offentlig adgang til parlamentariske procedurer og udsigt over byen.[12]
Potsdamer Platz
[redigér | rediger kildetekst]Potsdamer Platz er et kvarter bygget efter 1995 efter nedrivningen af Berlinmuren.[13] Mod vest ligger Kulturforum, der huser Gemäldegalerie og flankeret af Neue Nationalgalerie og Berliner Philharmonie.[14] Mindesmærket for Europas myrdede jøder, et Holocaust-mindesmærke, er mod nord.[15]
Hackescher Markt
[redigér | rediger kildetekst]Området omkring Hackescher Markt er en mode- og kulturbase med tøjbutikker, klubber, barer og gallerier. Det inkluderer Hackesche Höfe, en samling bygninger omkring gårde, som blev genopbygget omkring 1996. Oranienburger Straße og den nærliggende Neue Synagoge var centre for jødisk kultur før 1933.[16] Selvom Neue Synagoge stadig er et anker for jødisk historie og kultur, er Oranienburger Straße og det omkringliggende område bedre kendt for shopping og natteliv.[17]
Straße des 17. Juni
[redigér | rediger kildetekst]Straße des 17. Juni, der forbinder Brandenburger Tor og Ernst-Reuter-Platz, fungerer som en central øst-vest akse. Dets navn fejrer oprørene i Østberlin den 17. juni 1953. Omkring halvvejs fra Brandenburger Tor er Großer Stern, hvor Siegessäule (Sejrssøjle) ligger. Dette monument, der blev bygget for at fejre Preussens sejre, blev flyttet i 1938-1939 fra sin tidligere position foran Rigsdagen.[18] Søjlen er blandt andet dekoreret med kanoner fra Preussens fjender, herunder Danmark.
Kurfürstendamm
[redigér | rediger kildetekst]Kurfürstendamm er hjemsted for nogle af Berlins luksuriøse butikker med Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche i sin østlige ende på Breitscheidplatz. Kirken blev ødelagt under Anden Verdenskrig og efterladt i ruiner. I nærheden af Tauentzienstraße ligger KaDeWe, kontinentaleuropas største varehus. Rathaus Schöneberg, hvor John F. Kennedy gav sin "Ich bin ein Berliner!"-tale, ligger i Tempelhof-Schöneberg.[19]
Schloss Bellevue
[redigér | rediger kildetekst]Vest for byens centrum er Schloss Bellevue, den tyske præsidents bopæl. Schloss Charlottenburg blev stort set ødelagt af brand under Anden Verdenskrig og blev genopbygget som det største overlevende historiske palads i Berlin.[20]
Funkturm Berlin
[redigér | rediger kildetekst]Funkturm Berlin er et 150 meter højt gittertårn bygget mellem 1924 og 1926. Den indeholder en restaurant 55 meter og et observationsdæk 126 meter over jorden, tilgængelig med en elevator med vinduer.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Urban experiment Berlin". Deutsche Welle - Arts 21. 2015-10-03. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2015. Hentet 2015-10-08.
- ^ Traube, Rainer (2015-01-10). "David Chipperfield: 6 thoughts on Berlin and architecture". Deutsche Welle - Arts. Hentet 2015-10-08.
- ^ Hyde Flippo (1997-2012). "Berlin: An East Side Gallery Timeline". TheGermanWay&More. McGraw-Hill/Passport Books. Hentet 15. december 2012.
- ^ "Gendarmenmarkt". Berlin by europe-cities. europe-cities.com. 2004-2012. Arkiveret fra originalen 30. september 2013. Hentet 15. december 2012.
- ^ slothtraveller (18. oktober 2012). "Gendarmenmarkt, Berlin". virtual tourist. VirtualTourist.com, Inc. Arkiveret fra originalen 15. december 2018. Hentet 15. december 2012.
- ^ "Museumsinsel (Museum Island), Berlin". German Commission for UNESCO. UNESCO. 2012. Hentet 15. december 2012.
- ^ "Neumann: Stadtschloss wird teurer". Berliner Zeitung (tysk). 24. juni 2011. Arkiveret fra originalen 3. februar 2016. Hentet 7. april 2012.
- ^ "Das Pathos der Berliner Republik". Berliner Zeitung (tysk). 19. maj 2010. Arkiveret fra originalen 3. februar 2016. Hentet 7. april 2012.
- ^ "Berliner Dom, Berlin". Sacred Destinations. Sacred Destinations. 29. marts 2010. Hentet 15. december 2012.
- ^ Arduino Marra (2012). "Welcome!". St. Hedwigs-Kathedrale Berlin. Dompfarramt St. Hedwig. Arkiveret fra originalen 27. marts 2013. Hentet 15. december 2012.
- ^ "Berlin: Why did the Soviet Union really collapse". Famous Wonders. Famouswonders.com. 2011. Hentet 15. december 2012.
- ^ Peter Chametzky (2012). "Rebuilding the Nation: Norman Foster's Reichstag Renovation and Daniel Libeskind's Jewish Museum Berlin". Academia.edu. Academia. Hentet 15. december 2012.
- ^ "Construction and redevelopment since 1990". Senate Department of Urban Development. Arkiveret fra originalen 10. juni 2008. Hentet 18. august 2008.
- ^ "Sonderausstellungshallen Kulturforum". Staatliche Museen zu Berlin. Staatliche Museen zu Berlin. 2012. Arkiveret fra originalen 22. oktober 2012. Hentet 15. december 2012.
- ^ Ouroussoff, Nicolai (9. maj 2005). "A Forest of Pillars, Recalling the Unimaginable". The New York Times. Arkiveret fra originalen 5. december 2013. Hentet 18. august 2008.
- ^ Valerie Kreutzer (november 1999). "New Synagogue and Other Sites Admonish "Never Forget!"". Valerie Kreutzer (Jewish Journal). Valerie Kreutzer. Hentet 15. december 2012.
- ^ "Nightlife Berlin". JoinBerlin (engelsk). JOIN UNIVERSE LTD. 2012. Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 15. december 2012.
- ^ Arogant (2012). "Siegessäule, Großer Stern, BE, DE, EU". Waymarking. Groundspeak, Inc. Hentet 15. december 2012.
- ^ 80omar80omar80 (18. april 2011). "President John F. Kennedy in the Rathaus Schöneberg 26 June 1963" (Video upload). YouTube. Google, Inc. Hentet 15. december 2012.
- ^ "The 2nd European Conference of National Strategies for Chlamydia Trachomatis and Human Papillomavirus; Berlin, Germany, May 23–24, 2013". About Berlin. About Berlin. 2012. Arkiveret fra originalen 22. december 2012. Hentet 15. december 2012.