Spring til indhold

Bent Jørgensen (navneforsker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Bent Jørgensen (født 12. marts 1944[1]) er en dansk navneforsker og professor emeritus ved Københavns Universitet. Hans forskning har især fokuseret på danske stednavne,[2] men også personnavne og sproghistorie.[3] Han har bidraget til etymologier i Den Store Danske og Den Danske Ordbog.[4] Han er derudover interesseret i sporvogne.[5]

Bent Jørgensen voksede op tæt på Islev Station.[5] Han blev i 1970 magister i nordisk filologi,[6] og i 1976 dr.phil. på grundlag af Reciprokering. Studier i indbyrdes afhængighed mellem ældre danske bebyggelsesnavn.[4] Han blev i 1979 ansat som lektor og var 1999 til 2003 institutleder for Institut for Navneforskning på Københavns Universitet.[6]

Han blev i 2008 udnævnt til professor i nordisk navneforskning, først midlertidigt.[7] I 2014 blev der udgivet et festskrift i anledning af hans 70-års-fødselsdag.[8][1] Han gik på pension i 2017, og der blev senere på året afholdt et æresseminar for ham.[9][10]

Bent Jørgensen var næstformand for Dansk Landbohistorisk Selskab 1981-1993 og formand for Stednavneudvalget 1993-1999. Derudover har han været formand for Dansk Selskab for Oldtids- og Middelalderforskning, og medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab[6] samt Sporvejshistorisk Selskab.[5] Han blev i 1992 efor for Studentergården.[6]

Han er optaget i Kungl. Gustav Adolfs Akademien.[3]

Udvalgt bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bent Jørgensen (1970), "Dansk Gadenavneskik", Museum Tusculanums Forlag, Navnestudier, København, ISBN 978-87-635-3621-9Wikidata Q104659689
  • Bent Jørgensen (1979), "Stednavne og samfærdselshistorie", Navnestudier, København, 18, ISBN 978-87-635-3612-7Wikidata Q131378964
  • Bent Jørgensen (1980), Stednavne og administrationshistorie, Navnestudier, Museum Tusculanums Forlag, ISBN 978-87-635-3624-0Wikidata Q104659403
  • Bent Jørgensen (1981), Dansk stednavneleksikon. Øerne øst for Storebælt, København: Gyldendal, ISBN 87-01-97671-0Wikidata Q130219705
  • Bent Jørgensen (1982), Dansk Stednavneleksikon (PDF), København: Gyldendal, ISBN 87-00-72221-9Wikidata Q129635010
  1. ^ a b Eggert, Birgit; Gammeltoft, Peder; Olesen, Rikke Steenholt (2014-01-01). "Forord". På sporet: Festskrift til Bent Jørgensen på 70-årsdagen den 12. marts 2014. Hentet 2023-10-25.
  2. ^ "Bent Jørgensen (navneforsker)". Den Store Danske. 2020-05-07. Hentet 2023-10-24.
  3. ^ a b "Bent Jørgensen", Kungl. Gustav Adolfs Akademien, hentet 2023-10-24
  4. ^ a b "Redaktionen". Dansk Sproghistorie. 2022-06-01. Hentet 2023-10-25.
  5. ^ a b c Engelund, Heidi (2019-12-25). "En fortælling om sporvogne". ugeavisen.dk. Hentet 2023-10-25.
  6. ^ a b c d "60 år i moregn: Ekspert i sprog og sporvogne". Politiken. Anden sektion. 2004-03-11. s. 10.
  7. ^ Nordisk Forskningsinstitut (2008-12-04). "Dr.phil. Bent Jørgensen ansat som professor i Nordisk navneforskning". Københavns Universitet. Hentet 2023-10-25.
  8. ^ "På sporet". DM Akademikerbladet. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2023. Hentet 2023-10-24.
  9. ^ "Bent Jørgensens æresseminar". NORNA – Nordiska samarbetskommittén för namnforskning (svensk). 2017-09-29. Hentet 2023-10-24.
  10. ^ "Bent Jørgensens æresseminar på Navneforskning". e-Onomastics. 2017-08-18. Hentet 2023-10-25.