Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Beltrami-identiteten er inden for variationsregning en forsimpling af Euler-Lagrange-ligningen.
For et variationsproblem på formen:
hvor
er den generelle løsning en Euler-Lagrange-ligning:
Hvis ikke eksplicit afhænger af , reducerer ligningen til den simplere Beltrami-identitet:
hvor er en konstant.
At ikke eksplicit afhænger af , betyder, at den partielt afledte mht. er 0:
Den almindelige afledte
er da givet ved:
Dette kan omarrangeres:
Tilsvarende kan Euler-Lagrange-ligningen ganges med :
Udtrykket for det første led kan indsættes:
Det er det samme som:
Siden den afledte er nul, må udtrykket være lig med en konstant :
Dermed er Beltrami-identiteten udledt.[1]
Inden for analytisk mekanik i fysik er Lagrangen, mens konstanten er den negative Hamilton :
Den afledte Lagrange kaldes for den generaliserede impuls :
repræsenterer tiden, hvilket vil sige, at Hamiltonen for et system er bevaret, hvis Lagrangen ikke eksplicit afhænger af tiden.[2]