Bankpakke

Bankpakke refererer normalt til et af de tiltag, regeringen og Folketinget i Danmark har foretaget i perioden 2008-13 for at beskytte og styrke den finansielle sektor og især pengeinstitutterne herhjemme under og efter den finansielle krise i Danmark fra 2008 og frem. I alt blev der vedtaget seks forskellige bankpakker. I april 2016 blev statens samlede provenu af bankpakkerne, i en opgørelse som blev bestilt af Erhvervs- og Vækstministeriet, opgjort til 18 mia.[1] (Webside ikke længere tilgængelig)

Bankpakke 1

Bankpakke 1 blev vedtaget oktober 2008, hvor den internationale finanskrise kulminerede. Den indførte en to-årig, ubegrænset indskyder- og kreditorgaranti og sikrede afvikling af nødlidende banker, så indskyderne ikke led tab. Det skete bl.a. gennem oprettelsen af det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet A/S.

Bankpakke 2

Bankpakke 2 blev vedtaget februar 2009. Den kaldes også Kreditpakken og muliggjorde tilførsel af lånekapital på op til 100 mia. kr. til pengeinstitutterne. Formålet var at genoprette tilliden i det finansielle system.

Bankpakke 3

Bankpakke 3 blev vedtaget juni 2010. Den videreførte Finansiel Stabilitets mulighed for at overtage og afvikle et nødlidende pengeinstitut efter den oprindelige skæringsdato 30. september 2010.

Bankpakke 4

Bankpakke 4 blev vedtaget august 2011 og indeholdt forbedrede muligheder for, at større banker kan fusionere med mindre banker, der er kommet i vanskeligheder.

Bankpakke 5

Bankpakke 5 fra marts 2012 har skabt øgede lånemuligheder for landbruget og for en række små og mellemstore virksomheder.

Bankpakke 6

Den sjette bankpakke, der også kaldes SIFI-aftalen, blev vedtaget efteråret 2013. Den implementerer et nyt kapitalkravsdirektiv fra EU. Lovgivningen skærper likviditets- og kapitalkravene til især de større danske pengeinstitutter (SIFI'er, dvs. systemisk vigtige finansielle institutter) for at gøre dem mere robuste overfor fremtidige negative stød.