Balling
Balling | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Danmark | ||||
Region | Region Midtjylland | ||||
Kommune | Skive Kommune | ||||
Sogn | Balling Sogn | ||||
Postnr. | 7860 Spøttrup | ||||
Demografi | |||||
Balling by | 1.180[1] (2024) | ||||
Kommunen | 44.739[1] (2024) | ||||
- Areal | 690,7 km² | ||||
Andet | |||||
Tidszone | UTC +1 | ||||
Hjemmeside | www.balling-by.dk | ||||
Oversigtskort | |||||
- For alternative betydninger, se Balling (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Balling)
Balling er en by på halvøen Salling med 1.180 indbyggere (2024)[1], beliggende 6 km sydøst for Rødding, 13 km sydvest for Roslev, 34 km nordøst for Holstebro og 12 km nordvest for Skive. Byen hører til Skive Kommune og ligger i Region Midtjylland.
Balling hører til Balling Sogn. Balling Kirke ligger ensomt lidt nord for selve byen.
Faciliteter
[redigér | rediger kildetekst]- Balling Skole har 165 elever på 0.-6. klassetrin og 170 elever på 7.-9. klassetrin. Desuden er der SFO med 80 børn fra 0.-3. klasse og en juniorklub for 4.-6. klasse.[2]
- Tumlegården er en selvejende børnehave.[3]
- Ideen til et multihus i Balling opstod i 2003, og i 2014 blev "Pulsen" indviet. Det er dels en idrætshal med fitnesscenter, spinninglokale, varmtvandsbassin og sauna, multisal til kulturelle arrangementer, festlokaler til selskaber og mødelokaler samt et sundhedshus med praktiserende læger, fysioterapeuter, fodplejer, kommunens "sundhedssatellit" og en sygeplejeklinik.
- Balling Ældrecenter blev genopført i 2005-06 og har 25 plejeboliger og 6 ældreboliger, alle i stueplan.[4]
- Byparken med legeplads blev indviet i 2000. Parken er anlagt i et område, der tit blev oversvømmet, så det var naturligt også at anlægge en lille sø.
- Sparekassen Balling har hovedsæde i Balling og afdelinger i Skive og Holstebro.[5]
- Balling har Dagli'Brugs, pizzeria, slagter, apotek og tandlægeklinik.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Landsbyerne
[redigér | rediger kildetekst]I 1901 blev Balling beskrevet således: "I Sognet Balling Kirke og Byerne: Nørre- og Sønder-Balling med Skole, Købmandshdlr., Andelsmejeri og Telefonst.;"[6] Det høje målebordsblad fra 1800-tallet viser desuden et jordemoderhus i Nørre-Balling og en mølle i Sønder-Balling.
Stationsbyen
[redigér | rediger kildetekst]Sønder-Balling fik jernbanestation på Vestsallingbanen (1924-66).[7] Stationen havde omløbsspor og læssespor med stikspor samt svinefold.
Det lave målebordsblad fra 1900-tallet viser foruden stationen forsamlingshus, bageri, fattighus, lægebolig, apotek og telefoncentralen i Sønder-Balling. I Nørre-Balling lå skolen og mejeriet. Kirkelandsbyen Nørre-Balling og stationsbyen Sønder-Balling voksede sammen midt i 1900-tallet, men betragtes som to bydele i Balling by. Grænsen mellem dem går ved vejen Villaparken, hvis villaer hører til Nørre-Balling.
Stationsbygningen er bevaret på Posthusvej 6. Den 25 km lange asfalterede cykel- og vandresti "Vestsallingstien" går gennem byen på Posthusvej, som er anlagt på banens tracé. I forlængelse af Posthusvej mod sydøst følger stien banetracéet på 800 meter til Vollingvej. Mod sydvest fra Ørnevej følger stien kun sporadisk banetracéet.
Kommunen
[redigér | rediger kildetekst]Volling Sogn var i 1800-tallet et anneks til Balling Sogn, hvor præstegården lå. Balling-Volling pastorat blev grundlaget for Balling-Volling sognekommune, der fungerede frem til kommunalreformen i 1970, hvor den indgik i Spøttrup Kommune. Balling og Rødding var omtrent lige store og ville begge have kommunens rådhus, men som kompromis blev det placeret i landsbyen Ramsing.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Vestsalling Skole og Dagtilbud: VSD Balling Skole
- ^ "Børnehaven Tumlegården". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2020. Hentet 28. februar 2022.
- ^ Balling Ældrecenter: Om centret
- ^ Sparekassen Balling
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind, Kjøbenhavn 1901; s. 637
- ^ EVP (Erik V. Pedersen): SVJ - Stationer
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Pulsen - Sparekassen Balling Hallen Arkiveret 24. oktober 2020 hos Wayback Machine
- "Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971". SDFE kortviser.