Spring til indhold

Axel Honneth

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Axel Honneth
2017
Personlig information
Født18. juli 1949 (75 år) Rediger på Wikidata
Essen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBonns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, sociolog, filosof Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverFreie Universität Berlin, Columbia University, Johann Wolfgang Goethe-Universität Rediger på Wikidata
ArbejdsstedFrankfurt am Main, New York City Rediger på Wikidata
Påvirket afJohn McDowell, John Dewey, Theodor W. Adorno, John Rawls, Isaiah Berlin med flere Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserErnst-Bloch-Prisen (2015),
doctorat honoris causa de l'université Rennes-I (2014),
doctorat honoris causa de l'université Bordeaux-Montaigne (2014) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Axel Honneth (født 18. juli 1949) er en tysk professor og filosof og er først og fremmest kendt for sin anerkendelsesteori. Han er tidligere elev af Jürgen Habermas.

Honneth betragter mennesket som et anerkendelsessøgende væsen. Via kritik af forhold, der hindrer individer i at opnå anerkendelse, og dermed i at realisere sig selv, fører han arven fra Frankfurterskolen videre med sin udgave af en normativ, kritisk teori om samfundet.[1]

  • Kampf um Anerkennung. Frankfurt/M. 1992 (neue Auflage 2003), ISBN 3-518-06748-6.[2]
  • Desintegration - Bruchstücke einer soziologischen Zeitdiagnose. Frankfurt/M. 1994, ISBN 3-596-12347-X.
  • Das Andere der Gerechtigkeit. Aufsätze zur praktischen Philosophie. Frankfurt/M. 2000, ISBN 3-518-29091-6.
  • Kritik der Macht. Frankfurt/M. 2000, ISBN 3-518-28338-3.
  • Leiden an Unbestimmtheit. Eine Reaktualisierung der Hegelschen Rechtsphilosophie. Stuttgart 2001, ISBN 3-15-018144-5.
  • Das Werk der Negativität. Eine psychoanalytische Revision der Anerkennungstheorie. I: Werner Bohleber, Sibylle Drews (Udg.): Die Gegenwart der Psychoanalyse - Die Psychoanalyse der Gegenwart. Stuttgart 2001, ISBN 3-608-94349-8, S. 238–245.
  • Michel Foucault - Zwischenbilanz einer Rezeption / Frankfurter Foucault-Konferenz 2001 (som Udg.). Frankfurt/M. 2003, ISBN 3-518-29217-X.
  • Kommunikatives Handeln (som udgiver sammen med Hans Jonas). Frankfurt 2002, ISBN 3-518-28225-5.
  • Umverteilung oder Anerkennung? (med Nancy Fraser). Frankfurt/M. 2003, ISBN 3-518-29060-6.
  • Dialektik der Freiheit. Frankfurter Adorno-Konferenz 2003, Frankfurt/M. 2005, ISBN 3-518-29328-1.
  • Verdinglichung - Eine anerkennungstheoretische Studie. Frankfurt am Main 2005, ISBN 3-518-58444-8.
  • Schlüsseltexte der Kritischen Theorie. (als Hrsg.), Wiesbaden 2005, ISBN 3-531-14108-2.
  • Axel Honneth: The Tanner Lectures on Human Values Arkiveret 28. februar 2008 hos Wayback Machine (PDF; 8,5 MB), Englisch, 2005
  • Pathologien der Vernunft. Geschichte und Gegenwart der Kritischen Theorie. Frankfurt/M. 2007, ISBN 978-3-518-29435-2
  • Bob Dylan. Ein Kongreß (som udgiver sammen med Peter Kemper og Richard Klein), Frankfurt/M. 2007, ISBN 978-3-518-12507-6
  • Erneuerung der Kritik. Axel Honneth im Gespräch. Udg. af Mauro Basaure, Jan Philip Reemtsma, Rasmus Willing. Campus, Frankfurt am Main 2009
  • Das Recht der Freiheit - Grundriß einer demokratischen Sittlichkeit. Suhrkamp, Frankfurt am Main 2011, ISBN 978-3-518-58562-7.
Essays

Litteratur på dansk

[redigér | rediger kildetekst]
  • Honneth, Axel (2003): Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels Forlag

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Arbejde, kærlighed og anerkendelse". information.dk. 29. august 2009. Hentet 5. august 2016.
  2. ^ Denne bog er ifølge Jürgen Habermas en af de vigtigste værker siden 1950 The Most Important Philosophical Books Since 1950?.
Spire
Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.