Spring til indhold

Axel Heide

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Axel Heide
Personlig information
Født19. marts 1861 Rediger på Wikidata
Haderslev, Danmark Rediger på Wikidata
Død3. oktober 1915 (54 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedVestre Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAdvokat, bankier Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDannebrogordenen Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Axel Heide (født 19. marts 1861 i Haderslev, død 3. oktober 1915 i København) var en dansk advokat, erhvervsmand og konferensråd.[1] Han var omkring 1900 en af de mest centrale skikkelser i det københavnske erhvervsliv.

Heide blev student 1879 fra Haderslev Læreres Skole, cand.jur. 1885 og derefter fuldmægtigFrederiksberg Birk.[1]

Han efterfulgte 1. januar 1897 C.F. Tietgen som direktør i Privatbanken, blev dog kun 2. direktør ved siden af Julius Larsen som 1. direktør, og han var mægler ved Septemberforliget i 1899.[1][2] Han var ligeledes med i bestyrelsen i ØK.[3]

Han blev hårdt ramt under bank- og boligkrisen i 1908, der opstod på grund af en overproduktion af lejligheder på blandt andet Islands Brygge i København.

Fra 1902 til 1910 ejede Axel Heide Kokkedal Slot, som han overtog fra sin svigerfar, konsul Frederik H. Block.

Han var engageret i den sønderjyske sag, og 1901 skænkede han mindesmærket Modersmålet i Skibelund Krat og ejede herregården Søgård ved Kliplev. Han måtte i 1910 på grund af økonomiske problemer sælge også den, men for at bevare den på danske hænder overtog Villars Lunn den. Også i 1901 bekostede han en statue af Absalon til København.[1][4][5]

I 1902 dannede han et friskolebørneasyl på Brobergsgade på Christianshavn, som i 1938 blev lavet om til en integreret institution. Brobergsgades fritidshjem & fritidsklub er dermed en af Københavns Kommunes ældste integrerede institutioner.

Heide blev Ridder af Dannebrog i 1898 og Dannebrogsmand 1904 og modtog Fortjenstmedaljen i guld 1899.[1]

Han er begravet på Vestre Kirkegård.[6]

Ved hans død i 1915 blev en vej på Københavns Sojakagefabrik område på Islands Brygge opkaldt efter ham. Omkring vejen ligger nu området Havnestaden. Ligeledes blev en vej i Kokkedal i 2007 navngivet efter ham.[7]

  1. ^ a b c d e "Axel Heide". Dansk Biografisk Leksikon (lex.dk online udgave).
  2. ^ www.laegemiddelstyrelsen.dk Pjece om Havnestaden fra lægemiddelstyrelsen
  3. ^ "blixen02". Arkiveret fra originalen 13. september 2007. Hentet 11. juni 2008.
  4. ^ "home2.inet.tele.dk". Arkiveret fra originalen 2. november 2004. Hentet 11. juni 2008.
  5. ^ "www.kobenhavnshistorie.dk". Arkiveret fra originalen 19. juli 2011. Hentet 11. juni 2008.
  6. ^ "Axel Heide". Gravsted.dk.
  7. ^ www.horsholm.dk (Webside ikke længere tilgængelig)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]