Spring til indhold

Avnslev-stenen

Koordinater: 55°21′16″N 10°42′47″Ø / 55.35444°N 10.71306°Ø / 55.35444; 10.71306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Avnslev-stenen
Fundet1623
FundstedAunslev
Rejst700-tallet
Sekundær anvendelseBygningssten
Højde94 centimeter
BreddeUkendt, omkreds ca. 157 centimeter
PlaceringTabt
StenartUkendt
DK-nr.Fyn 48
Danske RuneindskrifterAvnslev-stenen i Danske Runeindskrifter

Avnslev-stenen var en runesten, fundet i Aunslev på Fyn i 1623. Ifølge Jonas Skonvigs beskrivelse er stenen flyttet fra en høj lige syd for Aunslev Kirke til kirkegårdsmuren, herfra er den ført til København ca. 1652 og anbragt på Trinitatis Kirkegård. Den gik tabt ved Københavns brand i 1728. Stenen hørte til blandt de ældste runesten i Danmark.

Translitteration Side A [… --(ą)(t)R stAin sAsi sAti ru…]
Side B [… kArþi Auk ruul(f)(R) …]
Transskription … [st]ændR stæinn sāsi, satti Rō[đ](?) … gærđi ok RōulfR …
Oversættelse … står denne sten. Ro… satte … og Roulv gjorde …

Ifølge Skonvigs tegning er indskriften ordnet i bustrofedon ligesom de jævngamle Helnæs-stenen og Flemløse-stenen 1. Indskriften nævner formentlig goden Roulv, som også kendes fra tre andre fynske runesten, nemlig Helnæs-stenen og Flemløse-stenen 1 og Flemløse-stenen 2. De tre sidstnævnte er rejst på det sydvestlige Fyn med få kilometers afstand, mens Avnslev-stenen har været rejst på det østlige Fyn.

  • Danske Runeindskrifter Arkiveret 21. marts 2012 hos Wayback Machine
  • Imer, Lisbeth 2010. Faaborg-stenen og de ældste danske runesten. I: Danefæ. Skatte fra den danske muld. Til Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2., 149-154. Nationalmuseet, Gyldendal.
  • Moltke, Erik 1956, 1958. Jon Skonvig og de andre runetegnere. Et bidrag til runologiens historie i Danmark og Norge I. Billeder og kildetext. II Skildring og kommentar Bibliotheca Arnamagnæana. Supplementum 1-2. København.

55°21′16″N 10°42′47″Ø / 55.35444°N 10.71306°Ø / 55.35444; 10.71306