Australian Open-mesterskabet i mixed double 2024
Australian Open 2024 Mixed double | |
---|---|
Arrangement | |
Arrangør | Tennis Australia |
Turnering nr. | 81 |
Dato(er) | 18. - 26. januar 2024 |
Spillested | Melbourne Park |
Værtsby | Melbourne, Victoria, Australien |
Underlag | Hardcourt (GreenSet) |
Kategori | Grand slam |
Præmiesum | A$ 681.600 (ekskl. per diem) |
Vindere | |
Mixed double | Hsieh Su-Wei Jan Zieliński (1. titel) |
Australian Open-mesterskabet i mixed double 2024 var den 81. turnering om Australian Open-mesterskabet i mixed double. Turneringen var en del af Australian Open 2024 og blev spillet i Melbourne Park i Melbourne, Australien i perioden 18. - 26. januar 2024 med deltagelse af 32 par.
Mesterskabet blev vundet af Hsieh Su-Wei og Jan Zieliński, der spillede deres første turnering som makkere, og som i finalen besejrede Desirae Krawczyk og Neal Skupski med 6-7(5), 6-4, [11-9]. Hsieh og Zieliński var undervejs bagud med 6-7(5), 2-4 men formåede at vende kampen ved at vinde andet sæt og dermed fremtvinge en afgørende match tiebreak. I match tiebreaken kom det taiwansk-polske par i første omgang foran med 7-4, men forspringet forsvandt som dug for solen, og parret måtte afværge en matchbold ved stillingen 8-9, inden ved at vinde kampens tre sidste point sikrede sig titlen.[1]
Både Hsieh Su-Wei og Jan Zieliński var i deres første grand slam-finale i mixed double, og vandt følgelig begge deres første grand slam-titel i mixed double i deres karrierer. Hsieh blev den første spiller fra Taiwan, der vandt Australian Open-mesterskabet i mixed double, og hun havde i de 24 grand slam-turneringer i mixed double, som hun indtil da havde deltaget i, ikke nået længere end til semifinalen. Zieliński havde inden turneringen aldrig vundet en mixed double-kamp i grand slam-regi, men han blev den første polske spiller i tennishistorien, der vandt en grand slam-titel i mixed double efter at fire polakker tidligere havde været i en finale og tabt.[1]
Hsieh sikrede sig sin syvende grand slam-titel i karrieren, idet hun tidligere havde vundet seks damedoubletitler på grand slam-niveau. Zieliński havde ikke tidligere i sin karriere været i en grand slam-finale.
Desirae Krawczyk og Neal Skupski var i deres tredje grand slam-finale i mixed double som makkere, men det var første gang, at de måtte forlade slutkampen i taberens rolle, idet de havde vundet deres to første finaler ved Wimbledon-mesterskabet i 2021 og 2022. Krawcyk havde endvidere været i yderligere to mixed double-finaler på grand slam-niveau, hvor hun havde vundet Roland-Garros 2021 og US Open 2021 med Joe Salisbury som makker.
De forsvarende mestre, Luisa Stefani og Rafael Matos, tabte i første runde til Heather Watson og Joe Salisbury.
Siden Ruslands invasion af Ukraine i begyndelsen af 2022 havde tennissportens styrende organer, WTA, ATP, ITF og de fire grand slam-turneringer, tilladt, at spillere fra Rusland og Hviderusland fortsat kunne deltage i grand slam-turneringer samt turneringer på ATP Tour og WTA Tour, men de kunne ikke stille op under landenes navne eller flag, og spillerne fra de to lande deltog derfor i turneringen under neutralt flag.[2]
Pengepræmier
[redigér | rediger kildetekst]Den samlede præmiesum til spillerne i mixed double androg A$ 681.600 (ekskl. per diem), hvilket var en stigning på 4,9 % i forhold til året før.[3]
Resultat | Pengepræmier[4] | Ændring ift. 2023 | |
---|---|---|---|
Pr. par | Total | ||
Vindere (1) | A$ 165.000 | A$ 165.000 | +4,6 % |
Finalister (1) | A$ 94.000 | A$ 94.000 | +5,1 % |
Semifinalister (2) | A$ 50.000 | A$ 100.000 | +5,3 % |
Kvartfinalister (4) | A$ 26.500 | A$ 106.000 | +5,0 % |
Tabere i 2. runde (8) | A$ 13.275 | A$ 106.200 | +4,9 % |
Tabere i 1. runde (16) | A$ 6.900 | A$ 110.400 | +4,5 % |
Samlet præmiesum | - | A$ 681.600 | +4,9 % |
Turnering
[redigér | rediger kildetekst]Deltagere
[redigér | rediger kildetekst]Turneringen havde deltagelse af 32 par, der var fordelt på:
- 24 direkte kvalificerede par i form af deres ranglisteplacering.
- 8 par, der har modtaget et wildcard.
Seedede spillere
[redigér | rediger kildetekst]De 8 bedste par blev seedet:
Seedning | Rang.[5] | Spillere | Resultat | |
---|---|---|---|---|
Sum | Ind. | |||
1 | 5 | 1 4 |
Storm Hunter Matthew Ebden |
Anden runde |
2 | 25 | 16 9 |
Desirae Krawczyk Neal Skupski |
Finalister |
3 | 25 | 6 19 |
Hsieh Su-Wei Jan Zieliński |
Mestre |
4 | 31 | 20 11 |
Chan Hao-Ching Santiago González |
Første runde |
5 | 31 | 5 26 |
Laura Siegemund Sander Gillé |
Kvartfinalister |
6 | 32 | 7 25 |
Gabriela Dabrowski Nathaniel Lammons |
Kvartfinalister |
7 | 32 | 15 17 |
Nicole Melichar-Martinez Kevin Krawietz |
Kvartfinalister |
8 | 32 | 17 15 |
Ellen Perez Jean-Julien Rojer |
Anden runde |
Wildcards
[redigér | rediger kildetekst]Otte par modtog et wildcard til turneringen.
Spillere | Resultat |
---|---|
Jaimee Fourlis Andrew Harris |
Semifinalister |
Arina Rodionova Max Purcell |
Første runde |
Kimberly Birrell John Peers |
Første runde |
Daria Saville Luke Saville |
Første runde |
Maya Joint Dane Sweeny |
Første runde |
Priscilla Hon Adam Walton |
Første runde |
Olivia Gadecki Marc Polmans |
Semifinalister |
Luisa Stefani Rafael Matos |
Første runde |
Resultater
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Australian Open-mesterskabet i herresingle 2024
- Australian Open-mesterskabet i damesingle 2024
- Australian Open-mesterskabet i herredouble 2024
- Australian Open-mesterskabet i damedouble 2024
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Australian Open (engelsk)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Australian Open - Hsieh and Zielinski have "decent run" to first trophy of AO 2024 (26. januar 2024)
- ^ "Joint Statement by the International Governing Bodies of Tennis". WTA Tour. Hentet 1. marts 2022.
- ^ Australian Open - Australian Open prize money hits record high with $10 million increase in 2024 (29. december 2023) (engelsk)
- ^ Ekskl. per diem
- ^ Spillernes rangeringer pr. 8. januar 2024.