August Krafft
August Krafft | |
---|---|
Født | 28. april 1798 Altona, Hamborg, Tyskland |
Død | 19. december 1829 (31 år) Rom, Italien |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Genre | Portræt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Johann August Krafft (født 26. april 1798 i Altona, død 19. december 1829 i Rom) var en tysk genremaler.
Liv og gerning
[redigér | rediger kildetekst]Han mistede tidlig sine forældre og blev opdraget af plejeforældre, som efter hans konfirmation satte ham i lære i en tobakshandel. Hans tegninger vakte dog så megen opmærksomhed, at kunstvenner skaffede ham midler til at rejse til København (1816), hvor han gennemgik Kunstakademiet og vandt dets sølvmedaljer; da han ved den følgende konkurrence i 1819 ikke opnåede den mindre guldmedalje, måtte han samme år forlade København.[1]
Hans betydelige talent skaffede ham stadig venner, så at det lykkedes ham fra Altona at komme til Dresden, München og endelig til Wien, hvor han blev i tre år (1823-26). En tiltagende brystsyge hæmmede dog hans arbejdskraft og medvirkede til, at hans talent mere gav sig udslag i håndtegninger og akvareller, som vakte almindelig opmærksomhed ved lune og fin iagttagelsesevne, end i udførte billeder. Endelig løsrev Krafft sig fra Wien og nåede Rom, hvor han i tre år førte et af rig produktivitet præget kunstnerliv, om end mere i tegninger end i maleri (dog ejer Thorvaldsens Museum et ypperligt genrebillede af ham, Karnevalsoptrin, og Den Kongelige Malerisamling ejer et åndfuldt, men ufuldendt maleri, Den gamle Tigger, hvilket dog muligvis allerede er malet i Tyskland). Kobberstiksamlingen og Thorvaldsens Museum ejer hver især en del af hans fortrinlige håndtegninger. Navnlig lå gengivelsen af barnelivets umiddelbare rørelser og idylliske stemninger smukt for hans ædle og milde personlighed.[1]
Imidlertid tog brystsygen overhånd, han måtte holde sig inde, og 1829 fandtes han liggende død i sengen.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- August Krafft på gravsted.dk
- Krafft, Johann August i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 9, 1895), forfattet af Philip Weilbach
- Krafft, Johann August i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1923), forfattet af S. Müller og P. Johansen
- August Krafft på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon
- Krafft, Johan August i Nordisk familjebok (1. udgave, 1884)
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- 15: 17 i Allgemeine Deutsche Biographie (ADB) (ses på tysk Wikisource)
- Kopenhagener Kunstblatt, 1832, Nr. 4–5, 13–19.
- Andresen, Wessely: Die deutschen Maler-Radirer, peintres-graveurs, des neunzehnten Johrhunderts, 1866, S. 345(Online).
- Lilli Martius: Die schleswig-holsteinische Malerei im 19. Jahrhundert 1956.
- Carl V. Petersen: Italien i dansk Malerkunst, 1932, Afb. 21 og 23.
- Haavard Rostrup: H. W. Bissen, I–II, 1945
- Paul Ferdinand Schmidt: Biedermeiermalerei, München 1921;
- Ulrich Schulte-Wülwer: "Der Maler und Zeichner Johann August Krafft" (i: Nordelbingen – Beiträge zur Kunst- und Kulturgeschichte, bind. 63, 1994, S. 91–118)
- Knud Voss: Kopenhagen – Hamburg – Altona. Künstlerische Beziehungen 1750–1850. (Katalog zur Ausstellung der Dänisch-Deutschen Akademie, Hamburg, im Altonaer Museum; Hamburg 1968).