August Christian Børner
August Christian Børner født 24. marts 1883 i Holbæk - 1966, var en dansk boghandler, biografejer og atlet.
Børner, som var søn af en slagtermester i Holbæk, blev udlært som boghandler hos E.S. Jessen i Fredericia 1897-1901, han arbejdede som medhjælper hos Chr. Juel i Århus, og efter millitætjenesten i 1904 kom han til Axel Løngreen i Kolding. Han var en af Danmarks bedste løbere og vandt flere medaljer ved DM. I 1906 kom han til Næstved hos Carl Hinding, hvis boghandel han overtog i 1913. Han solgte også pianoer fra Hornung & Møller og havde også mange andre musikinstrumenter. Han drev boghandelen Næstved i 48 år, inden han solgte den til Karl Johan Lange i 1962. Han startede et eget bogforlag og var ejer af Næstved Biografteater (Bio Næstved) samt impresario for kubankosakkerne i Danmark.
A.C. Børner overtog bevillingen til Næstved Bio i 1940 og drev biografen til sin død. Han fik bevillingen på betingelse af han byggede et nyt biografteater inden to år, men byggeriet blev udskudt til efter 2. verdenskrig. Først i 1951 blev en ny biograf åbnet, men den var til gengæld ifølge Næstved Tidendes anmeldelse "et af Landets største, skønneste og mest moderne" biografteatre.[1]
Danske mesterskaber
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- "Børner, August Christian". boghandlereidanmark.dk.
- DAF i tal
- Dansk Sportsleksikon udgivet i samarbejde med Dansk Idræts-Forbund. Redaktion Axel Lundqvist Andersen og Jørgen Budtz-Jørgensen. Bind 1 og 2. Standard-forlaget 1944
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Tim Østerlund Toftegaard (16. maj 2016). "Bio 1-5, Næstved". biografmuseet.dk. Arkiveret fra originalen 13. juli 2016. Hentet 13. september 2016.
Spire Denne biografi om en dansk atletikudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |