Asta Nørregaard
| Asta Nørregaard | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 13. august 1853  Christiania, Norge |
| Død | 23. marts 1933 (79 år) Oslo, Norge |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Fagområde | Malerkunst |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kongens fortjenstmedalje |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Asta Elise Jakobine Nørregaard (1853 – 1933) var en norsk maler, som var bedst kendt for sine portrætter.
Hun voksede op i Kristiania (i dag Oslo) med en far, som var officer. Hun gik på Knud Bergsliens malerskole i perioden 1874-75 og var elev af Eilif Peterssen i München 1875-78 og i Oslo 1878-79. Med støtte fra Schäffers legat opholdt hun sig i Paris i perioden 1879-84. Hun studerede på Académie Trélat 1879-84 og på Academie Colarossi 1881.[1] I Paris danner hun et tæt venskab med den svenske kunstner Hildegaard Thorell (1850-1930).[2]
Fra 1885 var hun bosat i Oslo (Hansteensgt 2) med studierejser til Frankrig og Italien. Hun var ugift.
Nørregaard var ambitiøs og teknisk dygtig til at tilegne sig ny kundskab. Det vakte opsigt, da hun i 1882, hvor hun endnu ikke var fyldt 30 år, fik opgaven med at male en altertavle til Gjøvik kirke. Maleriet findes stadig i kirken. Efter 1890 specialiserede hun sig i at male portrætter, hvilket hun gjorde med stor teknisk dygtighed og detaljerigdom. Hun lavede mandsportrætter i oliefarver og portrætter af kvinder og børn i pastelkridt. Hun udførte portrætter af blandt andre Thomas Fearnley, hans kone Elisabeth Fearnley, Kristian Birkeland, professor Gisle Johnson og Edvard Munch.
Ved siden af Munch-portrættet og altertalven er maleriet I atelieret (1883) et af hendes meste kendte værker.
Nørregaard modtog i 1920 Kongens fortjenstmedalje i guld. I 2024 var tre af hendes malerier udstillet på Statens Museum for Kunst i forbindelse med udstillingen Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer. Der var tale om Bondekone fra Normadiet, Edvard Munch og Villiers le Bel.[3]
-
Fransk kjøkkeninteriør, 1881 -
Villiers le Bell, 1881, Nasjonalgalleriet -
Edvard Munch, 1889, Munchmuseet -
Bondekone fra Normandiet, 1889, Nasjonalgalleriet
,1889.jpg)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Emilie Boe Bierlich; Cecilie Høgsbro Østergaard, red. (31. august 2024), Against All Odds - Historiske kvinder og nye algoritmer, København: Statens Museum for Kunst, s. 248, ISBN 978-87-7551-212-6, Wikidata Q128934913
- ^ Carina Rech (29. maj 2018), "Revisiting Asta Nørregaard in the Studio", Kunst og Kultur, 101 (1-2): 49-67, doi:10.18261/ISSN.1504-3029-2018-01-02-04, Wikidata Q131282162
- ^ Emilie Boe Bierlich; Cecilie Høgsbro Østergaard, red. (31. august 2024), Against All Odds - Historiske kvinder og nye algoritmer, København: Statens Museum for Kunst, ISBN 978-87-7551-212-6, Wikidata Q128934913
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- To malerinner : Helene Schjerfbeck (1862-1946, finsk), Asta Nørregaard (1853-1933, norsk) : Stiftelsen Modums Blaafarveværk, Modum, 23. mai – 30. september 1998. Utstillingskatalog
- Anne Wickstrøm. Kvinneliv kunstnerliv. Gyldendal, 1997.
- Anne Wichstrøm. «Asta Nørregaard og den unge Munch». s 66-77. I: Kunst og kultur, 1982
- Asta Nørregaard. Portræter i oliefarve, pastel og kul : med 50 reproduktioner. Kristiania, 1911-1914. 2 bind
- Anne Wichstrøm (2002), "Asta Nørregaard: Aspects of Professionalism", Woman's Art Journal, 23 (1): 3, doi:10.2307/1358961, Wikidata Q131282236
 | Spire Denne malerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |