Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Asienmesterskabet i håndbold for mænd 2014 er den 16. udgave af Asienmesterskabet i håndbold for mænd . Turneringen bliver afholdt i Manama i Bahrain , som er værtsland for mesterskabet for anden gang. Første gang var i 1993 .
Mesterskabet blev vundet af Qatar , som dermed vandt den kontinentale mesterskabstitel for første gang. I finalen vandt qatarerne med 27–26 over værtslandet Bahrain , som dermed tangerede holdets hidtil bedste resultat ved asienmesterskabet . Bronzemedaljerne blev vundet af Iran , som dermed vandt medaljer for første gang nogensinde. Iran besejrede de Forenede Arabiske Emirater i bronzekampen med 29–23. De forsvarende mestre fra Sydkorea endte på femtepladsen og sluttede dermed uden for top 4 for første gang nogensinde.
Turneringen fungerede også som den asiatiske del af kvalifikationen til VM 2015 , og holdene spillede om tre ledige pladser ved VM-slutrunden, hvortil Qatar allerede var kvalificeret som værtsland. De tre ledige VM-pladser gik til de tre øvrige semifinalister: Bahrain , Iran og de Forenede Arabiske Emirater . De to sidstnævnte hold kvalificerede sig dermed til en VM-slutrunde for første gang.
Alle kampene blev spillet i Khalifa Sports City i Manama , Bahrain , bortset fra de fire placeringskampe den 4. februar , som blev spillet i Hall Um Alhssam .
I den indledende runde var de 12 hold opdelt i to grupper med seks hold. Hver gruppe spillede en enkeltturnering alle-mod-alle, og de to bedst placerede hold i hver gruppe gik videre til semifinalerne. Nr. 3 og 4 i hver gruppe gik videre til placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen, mens de sidste fire hold spillede om placeringerne 9-12.
Dato
Tid
Kamp
Res.
Pause
25.1.
15:00
Usbekistan – Saudi-Arab.
21–43
14–21
17:00
Iran – Sydkorea
24–24
11–12
19:00
Kina – Bahrain
22–32
12–14
27.1.
15:00
Saudi-Arabien – Iran
22–22
12–10
17:00
Kina – Sydkorea
17–28
1 9–14
19:00
Usbekistan – Bahrain
22–47
0 8–23
29.1.
15:00
Sydkorea – Usbekistan
32–19
15–91
17:00
Iran – Kina
34–27
16–12
19:00
Bahrain – Saudi-Arabien
22–14
12–81
31.1.
15:00
Iran – Usbekistan
54–22
24–12
17:00
Saudi-Arabien – Kina
27–20
14–10
19:00
Sydkorea – Bahrain
25–26
14–15
2.2.
15:00
Usbekistan – Kina
22–39
12–16
17:00
Sydkorea – Saudi-Arabien
28–24
11–12
19:00
Bahrain – Iran
30–30
17–14
Dato
Tid
Kamp
Res.
Pause
26.1.
15:00
Kuwait – Japan
28–26
14–16
17:00
FAE – Qatar
14–31
1 7–17
19:00
Irak – Oman
24–33
13–19
28.1.
15:00
Japan – FAE
35–26
16–11
17:00
Irak – Qatar
11–40
1 6–18
19:00
Kuwait – Oman
40–31
20–14
30.1.
15:00
FAE – Irak
26–17
8–4
17:00
Oman – Japan
23–22
11 8–110
19:00
Qatar – Kuwait
31–23
14–14
1.2.
15:00
FAE – Kuwait
23–22
10–13
17:00
Japan – Irak
31–22
16–10
19:00
Qatar – Oman
29–13
15–71
3.2.
15:00
Oman – FAE
26–27
11–12
17:00
Kuwait – Irak
29–28
12–15
19:00
Qatar – Japan
33–26
15–15
Semifinalerne havde deltagelse af de fire hold, som sluttede blandt de to bedste i deres indledende gruppe.
Dato
Tid
Kamp
Res.
Pause
Semifinaler
4.2.
16:30
Qatar – Iran
23–22
12–11
19:00
Bahrain – FAE
27–20
15–81
Bronzekamp
6.2.
17:00
Iran – FAE
29–23
11–10
Finale
6.2.
19:00
Bahrain – Qatar
26–27
14–14
Placeringskampene om 5.- til 8.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, som sluttede som nr. 3 eller 4 i deres indledende gruppe.
Dato
Tid
Kamp
Res.
Pause
Semifinaler
4.2.
17:00
Sydkorea – Oman
32–18
12–10
19:00
Kuwait – Saudi-Arabien
30–36
18–16
Kamp om 7.-pladsen
5.2.
17:00
Oman – Kuwait
26–35
1 9–16
Kamp om 5.-pladsen
5.2.
19:00
Sydkorea – Saudi-Arabien
30–25
15–15
Placeringskampene om 9.- til 12.-pladsen havde deltagelse af de fire hold, som sluttede som nr. 5 eller 6 i deres indledende gruppe.
Dato
Tid
Kamp
Res.
Pause
Semifinaler
4.2.
13:00
Kina – Irak
25–30
11–16
15:00
Japan – Usbekistan
41–12
18–71
Kamp om 11.-pladsen
5.2.
13:00
Kina – Usbekistan[ 1]
10–01
Kamp om 9.-pladsen
5.2.
15:00
Irak – Japan
20–28
11–17
^ Vundet af Kina uden kamp.