Asbjørn Sunde
| Asbjørn Sunde | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 26. december 1909  Vikna, Norge |
| Død | 23. april 1985 (75 år) Oslo, Norge |
| Gravsted | Østre gravlund |
| Uddannelse og virke | |
| Medlem af | Osvald-gruppen |
| Beskæftigelse | Journalist |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Medalje "For sejren over Tyskland i den store patriotiske krig 1941-1945", Deltagermedaljen |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Asbjørn Edvin Sunde (12. december 1909 – 23. april 1985) var en norsk modstandsmand og sabotør mod den tyske besættelse af Norge under 2. verdenskrig. Han var derudover sømand og spaniensfrivillig, samt kommunist.
Sunde var leder af Osvald-gruppen, den første og mest aktive væbnede civile modstandsgruppe, som under Sundes ledelse gennemførte 39 sabotageaktioner i Norge.[1] Osvaldgruppen var en efterfølger til Wollweber-organisationen, og blev oprettet efter anbefaling fra Sovjetunionen. Under krigens løb udførte Sunde og hans gruppe en lang række aktioner på direkte ordre fra den norske eksil-regering i London, formidlet via Milorg og regeringsloyale ledere i Oslo politi. Det synes rimelig at antage, at Sunde gennem krigen forblev trofast og loyal overfor den norske regering som var allieret med Sovjetunionen.
Sunde blev i 1954 dømt for landsforræderi og spionage for Sovjetunionen. Han blev prøveløsladt, efter at have afsonet 2/3 af sin straf i 1959. Den norske historiker Lars Borgersrud, der har skrevet doktorafhandling om Osvaldgruppen, mener at dommen skyldtes en "hysterisk stemning i Norge på denne tida. Personen Asbjørn Sunde passet inn som personifiseringen av det kommunistiske fiendebildet makthaverne ville skape. Han ville ikke blitt dømt hvis han hadde stilt for retten i dag, sier Borgersrud, som hevder innholdet i saken mot Sunde i realiteten var fiktivt".[2]
Videre udtaler Borgersrud om selve dommen at retten "mente å ha funnet det bevist at Sunde hadde overlevert hemmelige militære opplysninger til russerne. Det ble ikke bevist, men retten la likevel til grunn at det hadde skjedd".[2]
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Sunde, Asbjørn: Menn i mørket. Selvbiografi, 1947, Spartacus Forlag 2009, forord av historikeren Lars Borgersrud. ISBN 978-82-430-0467-2.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Borgersrud, Lars (1997) Nødvendig innsats – sabotørene som skapte den aktive motstanden, Universitetsforlaget, ISBN 82-00-22529-1
- Borgersrud, Lars (2001) Fiendebilde Wollweber – Svart propaganda i kald krig, Forlaget Oktober, ISBN 82-495-0050-4
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Side 245 - 248. Asbjørn Sunde: Menn i mørket. Dreyer Forlag. Oslo (1947)
- ^ a b Sabotørene som ble glemt (Webside ikke længere tilgængelig) – interview med Lars Borgersrud i forbindelse med genudgivelsen af Sundes selvbiografi. Klassekampen 1. april 2009.
 | Spire Denne biografi om en nordmand er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |