Gråbynke
| Gråbynke | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Magnoliopsida (Tokimbladede) |
| Orden | Asterales (Kurvblomst-ordenen) |
| Familie | Asteraceae (Kurvblomst-familien) |
| Slægt | Artemisia (Bynke) |
| Art | A. vulgaris |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Artemisia vulgaris L. | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Gråbynke (Artemisia vulgaris), også kaldet grå bynke, er en 60-120 cm høj urt, der vokser langs veje og på agerjord.
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Gråbynke er en høj flerårig urt med en stift opret vækst. Stænglerne er furede og ofte rødligt anløbne. Bladene er spredtstillede og dobbelt fjersnitdelte med lancetformede bladafsnit. Randen er hel, og oversiden er glat og mørkegrøn, mens undersiden er tæt behåret og gråhvid.
Blomstringen sker i juli-august. De bittesmå blomster er samlet i små, oprette kurve, som igen sidder i en bladbærende, endestillet og åbent forgrenet top. Kronbladene er rødlige eller gule. Frøene er ganske små.
Rodnettet består af kraftige, vandrette jordstængler, som bærer både skud og trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 1 x 0,40 m (100 x 40 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.
Voksested
[redigér | rediger kildetekst]| Gråbynke | |||||
| L = 7 | T = 6 | K = x | F = 6 | R = x | N = 8 |
Planten hører hjemme på lysåbne arealer i det meste af Europa, herunder Danmark. Pollenfund antyder, at den var blandt de først indvandrede planter efter seneste istid – i øvrigt sammen med rypelyng og havtorn. I nutiden findes den på lysåbne, dyrkede eller udyrkede arealer sammen med andre høje vildstauder: agertidsel, butbladet skræppe, gederams og stor nælde.
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Hele planten lugter kraftigt af æteriske olier. Smagen er meget bitter.
På grund af indholdet af bitterstoffer (først og fremmest tanniner) har udtræk af Gråbynke været brugt som ormemiddel. I dag bruges den af og til i opskrifter på bjesk (kryddersnaps).
Ukrudt
[redigér | rediger kildetekst]De mange frø og det levedygtige rodnet gør arten til et frygtet ukrudt.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Arne og Anna-Lena Anderberg: Den virtuella floran, Naturhistoriska riksmuseet (svensk)
- Naturbasen - Billeder og udbredelse i Danmark af Gråbynke
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
- Annelies Schöneck; De bittra örterna som livselixir;(svensk bog, se kapitel om gråbo / gråbynke) Syrans Förlag, Arboga. ISBN 978-91-637-2546-3.