Arnold Wallick
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Arnold Wallick | |
|---|---|
| Født | 11. marts 1779  København, Danmark |
| Død | 3. november 1845 (66 år) København, Danmark |
| Gravsted | Mosaisk Nordre Begravelsesplads |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af | Pierre-Luc-Charles Ciceri, Jean-Baptiste Isabey |
| Beskæftigelse | Kunstmaler |
| Elever | C.F. Christensen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Aron (Arnold) Wulff Wallick (Wallich)[1] (11. marts 1779 i København – 3. november 1845 sammesteds) var en dansk teatermaler, far til Carl Wolf Josef Nathanael Wallick.
Wallick var broder til botanikeren Nathanael Wallich og søn af jødiske forældre, købmand Wulff Lazarus Wallich og Hanne Jacobson. 1798-1803 var han elev af Kunstakademiet; sidstnævnte år vandt han den store sølvmedalje og rejste omtrent samtidig til Rom for at uddanne sig videre i kunsten og gøre studier, der kunne komme ham til nytte i en senere virksomhed ved teatret; af akvarellerede dekorationstegninger hjemsendte han adskillige foruden enkelte landskaber i olie. I 1809 rejste han over Paris, til hjemmet og udførte her en teaterdekoration, Et Fængsel, der skaffede ham understøttelse til en ny studierejse; denne gang drog han til Paris, hvor han 1811-13 studerede sit særlige fag. efter sin hjemkomst blev han i foråret 1814 ansat som teatermaler ved den kongelige scene og udfoldede her næsten lige til sin død (pensioneret 1842), en betydelig og meget påskønnet virksomhed; medlem af Akademiet blev han 1815. Det var således Wallick, der i en lang årrække prægede romantikkens scenemaleri i Danmark.
Wallick var en inden for sit særlige område meget dygtig kunstner med udviklet evne til at opnå kraftig perspektivisk virkning og tillige til at vække en stemning; højest nåede han i sine interiører og i gadepartier eller i det hele over for emner, hvor arkitekturen spillede en hovedrolle. Hans oliemalerier er af ringe værd, mange af hans akvareller derimod meget smukke og kraftige.
Wallick ægtede 2. december 1817 sin kusine Frederikke Wallich (1794 – 1872), datter af købmand Moses Lazarus Wallich (1764 – 1838) og Juliane født Kalisch (1773 – 1852). Han er begravet på Mosaisk Nordre Begravelsesplads.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Han ændrede fødenavnets h til k "for at adskille de to Linjer af Slægten" og kaldte og skrev sig Arnold Wallick
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 18. bind, side 227, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |