Anton Kolig

Anton Kolig
Anton Kolig
	Selvportræt, 1923.
Personlig information
Født	1. juli 1886 ; Nový Jičín, Tjekkiet
Død	17. maj 1950 (63 år) ; Nötsch im Gailtal, Østrig
Uddannelse og virke
Uddannelsessted	Wien Kunstakademi
Beskæftigelse	Kunstmaler, kunstlærer, universitetsunderviser, lærer, designer
Fagområde	Billedkunst
Arbejdsgiver	Staatliche Akademie der Bildenden Künste Stuttgart
Genre	Portræt
Bevægelse	Ekspressionisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Preis der Stadt Wien für Bildende Kunst (1947)
Eksterne henvisninger
	Anton Koligs hjemmeside
	Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.; [ redigér på Wikidata ]

Anton Kolig (født 1. juli 1886 i Neutitschein, Mähren; død 17. maj 1950 i Nötsch, Kärnten) var en østrigsk maler, universitetslærer og et af de fire medlemmer af det, der senere blev kendt som Nötscher Kreis.^[1]

Efter anbefaling af Gustav Klimt og Carl Moll modtog Kolig 1911 et stipendium for at studere i Paris. Han rejste med familien til Frankrig, men da 1. verdenskrig brød ud, måtte han flygte og efterlod sig værker dér, som siden er gået tabt.^[1]

1911 udstillede han for første gang sammen med Oskar Kokoschka og Egon Schiele i det såkaldte Hagenbund^[2], og 1917 fik han til opgave at male et fløjalter til Kärnten Schützen som gave til Karl 1. af Østrig. 1926/27 tegnede han en mosaik til Festspielhaus i Salzburg. Året efter accepterede Kolig et professorat ved Württembergs Kunstakademi i Stuttgart ("Staatliche Akademie der Bildenden Künste Stuttgart"^(de)), hvor han fik til opgave at dekorere parlamentssalen i Landhaus Klagenfurt med fresker, en opgave han udførte sammen med sine Stuttgart-elever.^[3] Efter annekteringen af Østrig i marts 1938 blev disse kalkmalerier fuldstændig ødelagt af nationalsocialisterne − det samme skete med mosaikkerne i Salzburg.^[4]

1943 vendte Kolig tilbage til Nötsch, hvor han 17. december 1944 under et bombeangreb blev begravet i sit atelier, men overlevede. En stor del af Koligs kunstneriske arbejde blev dog ødelagt, og hans svoger maleren Franz Wiegele omkom.^[5]

Galleri

Portrætter af Koligs hustru og hans gravsted
Koligs hustru Katharina Wiegele, 1913
Hustru, 1919
Gravsten med mosaik medaljon ("tondo", rundmedaljon) på Friedhof Saak i Nötsch
Mosaikmedaljonen øverst (rundmedaljon)
Placeringen under kirkevindue

Andre værker af Anton Kolig
Portræt af Schaukal-familien, 1911
Otto von Aichelburg-Zossenegg som kavalerieløjtnant, 1916
General Gottfried Seibt von Ringenhart, 1918^[6]
Klage, 1920
Knælende narcissus, 1920
Kniender Narziß
Længsel, 1921
Sehnsucht
Portræt af Hilde Stühler-Herzmansky, 1922
Feuerhalle Simmering - Vorhalle - Leben, 1927
Feuerhalle Simmering - Vorhalle - Chronos, 1927
To musicerende engle, ca. 1938
Zwei musizierende Engel
Malerens værksted, 1938
Die Werkstatt des Malers um 1933
Nøgenstudie (Akt), 1933
Liegender männlicher Akt
Nøgenstudie, 1941
Liegender männlicher Akt
Liegender männlicher Rückenakt, ukendt dato
Vor ungdom, 1948
Unsere Jugend

Referencer

^ ^a ^b Anton Kolig hos Alfredflechtheim.com − Artiklen 'Nötscher Kreis' (tysk) har : "... Der Nötscher Kreis der Maler Sebastian Isepp, Anton Kolig, Franz Wiegele und Anton Mahringer verfügte über kein eigenes Programm: Nötsch im Gailtal war zeitweise Domizil der Maler ..." − De nævnte malere havde ikke et fælles program, men Nötsch i Gailtal var i perioder hjemsted for dem.
^ 'Hagenbund' hos Leopoldmuseum.org − Se evt. også artiklen 'Hagenbund' (tysk)
^ Se evt. 'Koligsaal' i artiklen om 'Landhaus Klagenfurt' (tysk) : "...Anton Kolig gestaltete den Saal in den Jahren 1929 und 1930 zusammen mit seinen Studenten, und zwar unter anderen Anton Mahringer, Karl Bertsch und Karl Kraus. Die Gemälde wurden im Jahr 1938 zerstört. Bis heute erhalten sind nur Skizzen Koligs sowie Schwarzweiß-Fotos. ..." − da: "... Anton Kolig tegnede hallen i 1929 og 1930 sammen med sine elever, blandt andre Anton Mahringer, Karl Bertsch og Karl Kraus. Malerierne blev ødelagt i 1938. Kun Koligs skitser og sort-hvide fotos har overlevet. ..."
^ "Reflexionen über den zerstörten Kolig-Saal" hos Kleinezeitung.at (Tanker om den ødelagte 'Koligsal')
^ Koligs svoger Franz Wiegele var også maler : Franz Wiegele hos Belvedere.at − Franz Wiegele (tysk) − Franz Wiegele hos Noetscherkreis.at (engelsk)
^ Maleriet af general Gottfried Seibt von Ringenhart : for hvilket han 1928 modtog en guldmedalje i Dusseldorf − Anton Kolig hos Noetscherkreis.at (engelsk)

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Anton Kolig
Litteratur af og om Anton Kolig i det tyske nationalbiblioteks katalog
Anton Kolig hos Alfredflechtheim.com (engelsk)
Udførlig biografi med tidslinje fra Artinwords.de (tysk)
Anton Kolig hos Artnet.com, 230+ billeder

[alfredflechtheim-1] Anton Kolig hos Alfredflechtheim.com − Artiklen 'Nötscher Kreis' (tysk) har : "... Der Nötscher Kreis der Maler Sebastian Isepp, Anton Kolig, Franz Wiegele und Anton Mahringer verfügte über kein eigenes Programm: Nötsch im Gailtal war zeitweise Domizil der Maler ..." − De nævnte malere havde ikke et fælles program, men Nötsch i Gailtal var i perioder hjemsted for dem.

[2] 'Hagenbund' hos Leopoldmuseum.org − Se evt. også artiklen 'Hagenbund' (tysk)

[koligsaal-3] Se evt. 'Koligsaal' i artiklen om 'Landhaus Klagenfurt' (tysk) : "...Anton Kolig gestaltete den Saal in den Jahren 1929 und 1930 zusammen mit seinen Studenten, und zwar unter anderen Anton Mahringer, Karl Bertsch und Karl Kraus. Die Gemälde wurden im Jahr 1938 zerstört. Bis heute erhalten sind nur Skizzen Koligs sowie Schwarzweiß-Fotos. ..." − da: "... Anton Kolig tegnede hallen i 1929 og 1930 sammen med sine elever, blandt andre Anton Mahringer, Karl Bertsch og Karl Kraus. Malerierne blev ødelagt i 1938. Kun Koligs skitser og sort-hvide fotos har overlevet. ..."

[kleinezeitung-4] "Reflexionen über den zerstörten Kolig-Saal" hos Kleinezeitung.at (Tanker om den ødelagte 'Koligsal')

[wiegele-5] Koligs svoger Franz Wiegele var også maler : Franz Wiegele hos Belvedere.at − Franz Wiegele (tysk) − Franz Wiegele hos Noetscherkreis.at (engelsk)

[6] Maleriet af general Gottfried Seibt von Ringenhart : for hvilket han 1928 modtog en guldmedalje i Dusseldorf − Anton Kolig hos Noetscherkreis.at (engelsk)

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]