Antonín Dvořák
| Antonín Dvořák | |
|---|---|
 Fotografisk portræt af ukendt dato og fotograf. | |
| Information | |
| Født | Antonín Dvořák 8. september 1841 Nelahozeves, Tjekkiet  |
| Oprindelse | Tjekkisk |
| Død | 1. maj 1904 (62 år) Nové Město, Tjekkiet |
| Dødsmåde | Naturlige årsager |
| Dødsårsag | Slagtilfælde |
| Gravsted | Vyšehrad kirkegård |
| Statsborger | Kongeriget Böhmen, Cisleithanien |
| Bopæl | Antonín Dvořáks fødehjem |
| Far | František Dvořák |
| Mor | Anna Dvořáková |
| Ægtefælle | Anna Dvořáková |
| Børn | Otilie Suková, Otakar Dvořák, Magdalena Dvořáková |
| Sprog | Tjekkisk |
| Genre | Symfonier Strygekvartetter Opera |
| Beskæftigelse | Professor, violinist, musikolog, dirigent, musikpædagog, klassisk komponist, komponist, lærer, pianist, organist med flere |
| Medlem af | Det serbiske videnskabs- og kunstakademi |
| Instrumenter | |
| Pibeorgel, klaver, bratsch, violin | |
| Kendte værker | |
| Cellokoncert, Bibelske sange, Jakobinen, Symfoni nr. 9, Djævelen og Kate med flere | |
| Signatur | |
 | |
| Eksterne henvisninger | |
| Antonín Dvořáks hjemmeside | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. | |
Antonín Dvořák (født 8. september 1841 - død 1. maj 1904) var en tjekkisk komponist.
Musik[redigér | rediger kildetekst]
Dvořák er mest kendt for sine Slaviske danse, cellokoncerten og for den sidste af sine ni symfonier (Fra den nye verden); men han komponerede i stort set alle genrer og skabte mesterværker i dem alle. F.eks. er han nok den væsentligste komponist af strygekvartetter mellem Franz Schubert og Béla Bartók. Dvořák integrerede i stor stil og med stor succes folkemusik i den klassiske musik. Han anses for at være den mest alsidige af de store tjekkiske komponister i 1800-tallet, og hans farverige, geniale og dramatiske symfonier og kammermusik afspejler karakteren i den folkelige tjekkiske musik. Hans musik blev hurtig populær over hele Europa og i USA, hvor han tilbragte tre år som lærer. Han efterlod sig mange ufærdige værker.
Liv[redigér | rediger kildetekst]
Indtil han fyldte 32 år var han ansat som violinist ved Nationalteateret i Prag; derefter fik han et mindre krævende job for at få mere tid til at komponere.
Værker[redigér | rediger kildetekst]
- Ni symfonier,
- 14 strygekvartetter
- Fem symfoniske digtninge
- Fem ouverturer
- Symfoniske variationer: Karneval, Serenade for strygere opus 22 (1875)
- Slavisk dans opus 46 nr. 8 (1878)
- Sange min moder lærte mig / Zigeunersange opus 55
- Stabat Mater opus 58 (1877), Symfoni nr. 6 opus 60 (1880)
- Scherzo capriccioso opus 66 (1883)
- Slavisk dans opus 46 nr. 4 (1886)
- Klaverkvintet opus 81 (1887)
- Requiem, Op. 89, B. 165 (1890)
- Klavertrio nr. 4 opus 90 Dumky (1891)
- Symfoni nr. 9 opus 95 Fra den ny verden (1893)
- Ti bibelske sange opus 99 (1894)
- Cellokoncert opus 104 (1895)
- Operaer
- Den snu bonde (1878)
- Dimitrij (1882)
- Jakobineren (1889)
- Djævelen og Katinka (1899)
- Rusalka (1900)
- Armida (1904)
- Humoresker, Mazurka, Eclogues, Slaviske danse, Legender, Fra Böhmens skove, m.m.
Arien Sangen til månen fra Rusalka er blandt danskernes favorit indenfor opera.[1]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Bo Bech Arvin (4. juni 2016), "'Sangen til månen' er danskernes operafavorit", DR.dk, Wikidata Q123529309
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Antonín Dvořák på Internet Movie Database (engelsk)
- Antonín Dvořák på Filmdatabasen
- Antonín Dvořák på The Movie Database (engelsk)
- Antonín Dvořák på Internet Broadway Database (engelsk)
- Antonín Dvořák på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
- Antonín Dvořák på MobyGames (engelsk)
- Frie noder af Antonín Dvořák i International Music Score Library Project
- Antonín Dvořák på gravsted.dk
