Antoine Wiertz
Antoine Wiertz | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | Antoine Joseph Wiertz ![]() 22. februar 1806 ![]() Dinant, Belgien ![]() |
Død | 18. juni 1865 (59 år) ![]() Ixelles, Belgien, Bruxelles, Belgien ![]() |
Gravsted | Ixelles Kirkegaård ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Kongelige akademi for finere kunst ![]() |
Elev af | Willem Herreyns ![]() |
Medlem af | Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi ![]() |
Beskæftigelse | Kunstmaler, billedhugger, litograf ![]() |
Fagområde | Malerkunst, skulpturkunst ![]() |
Arbejdssted | Brussel[1], Rom (1834-1837), Bruxelles, Liège, Paris (1828-1832, 1831, 1832-1834, 1837) ![]() |
Elever | Eugène Plasky ![]() |
Kendte værker | Pensées et visions d'une tête coupée ![]() |
Bevægelse | Romantikken ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Prix de Rome (1832) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/0/03/Antoine_Wiertz_-_19th_C_-_Battle_of_the_Greeks_and_Trojans_for_the_corpse_of_Patroclus_-_KMSKA_1183.jpg/220px-Antoine_Wiertz_-_19th_C_-_Battle_of_the_Greeks_and_Trojans_for_the_corpse_of_Patroclus_-_KMSKA_1183.jpg)
Antoine Joseph Wiertz (født 22. februar 1806 i Dinant, Belgien, død 18. juni 1865) var en belgisk maler og billedhugger fra romantikken.
Han blev født i Dinant i en relativt fattig familie, og blev medlem af kunstakademiet i Antwerpen i 1820. På grund af sin beskytter Pierre-Joseph de Paul de Maibe, gav kong William I ham et etårigt stipendium fra 1821. Mellem november 1829 og maj 1832, opholdt han sig i Paris, hvor han studerede de gamle mestre i Louvre.
I 1828, tog Wiertz del i Grand Concours, også kendt som Concours de Rome, og opnåede en andenplads. Han modtog den prestigefyldte Prix de Rome i sit andet forsøg i 1832, som muliggjorde at han kunne drage til Rom, hvor han var bosat fra maj 1834 til februar 1837. Da han vendte tilbage, slog han sig ned i Liège med sin mor.
Under opholdet i Rom, arbejdede Wiertz med sit første store værk, Les Grecs et les Troyens se disputant le corps de Patrocle («Grækere og trojanere slås om Patroklos' krop», fuldført i 1836), over et tema lånt fra sang XVII fra Homers Iliaden.