Spring til indhold

Antal Szendey

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Antal Szendey
Født7. marts 1915, 16. april 1915 Rediger på Wikidata
Pestszenterzsébet, Ungarn Rediger på Wikidata
Død6. maj 1994 Rediger på Wikidata
Budapest, Ungarn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1936 - mændenes otter,
roning ved sommer-OL 1948 - mændenes toer med styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Antal Szendey (født 7. marts 1915 i Budapest, død 6. maj 1994 smst.) var en ungarsk roer.

Szendey begyndte at ro sammen med en skolekammerat i 1934 som 19-årig, og de var begge med til først at blive europamestre i den ungarske otter i 1935 og deltog derpå i samme båd ved OL 1936 i Berlin, hvor de blev nummer fem.[1] Derpå var han med til at vinde EM-bronze i firer uden styrmand i 1937,[2] samt vinde EM-sølv i otteren i 1938.[1]

Efter anden verdenskrig begyndte han at ro toer med styrmand sammen med Béla Zsitnik og forskellige styrmænd; de blev europamestre i denne båd i 1947. Året efter ved OL 1948 i London, hvor deres styrmand var Róbert Zimonyi, blev de sidst i deres indledende heat, men vandt derpå opsamlingsheatet, hvilket sendte dem i finalen. Her var den danske båd bedst og vandt guld, mens italienerne vandt sølv foran ungarerne, der dermed fik bronze,[3] den første ungarske OL-medalje i roning nogensinde.[1]

Gennem sin karriere vandt Szendey tolv ungarske mesterskaber i forskellige bådtyper.[1]

Øvrige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Under krigen var Szendey reserveofficer og blev i 1945 taget som krigsfange af franskmændene.[1]

Efter afslutningen af sin aktive rokarriere arbejdede han som træner for forskellige ungarske roklubber.[1]

  • 1948: Bronze Bronze i toer med styrmand
  1. ^ a b c d e f Antal Szendey, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024
  2. ^ Rudern - Europameisterschaften (Herren - Vierer o.Stm.) (tysk), sport-komplett.de, hentet 30. oktober 2024
  3. ^ Coxed Pairs, Men, olympedia.org, hentet 30. oktober 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]