Spring til indhold

Anicca

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Midlertidighed, kaldet anicca (Pāli) eller anitya (sanskrit) omtales ofte i Tipitaka som en af de essentielle lærdomme i buddhismen. [1] [2] Læren hævder, at al betinget eksistens uden undtagelse er "forbigående, midlertidig". Alle tidsmæssige ting, hvad enten de er materielle eller mentale, er sammensatte genstande i en kontinuerlig ændring af tilstande, underlagt forringelse og ødelæggelse. [3] [4] Alle fysiske og mentale begivenheder er ikke metafysisk virkelige, de er ikke konstante eller permanente, de bliver til og opløses. [5]

Anicca er det første af de tre eksistensmærker (trilakshana). De to andre er dukkha (lidelse, smerte, utilfredshed) og anatta (ikke-selv, ikke-sjæl, ingen essens). [2] [1] [6]

De vises i sutta'erne som "sabbe sankhara anicca, sabbe sankhara dukkha, sabbe dhamma anatta", som Szczurek oversætter som, "alle betingede ting er midlertidige, alle betingede ting er smertefulde, alle dhamma'er er uden selv". [7]

Alle fysiske og mentale begivenheder, siger buddhismen, opstår og opløses. [8] Menneskelivet legemliggør denne flux i aldringsprocessen, cyklussen for gentagen fødsel og død (samsara), intet varer ved, og alt forfalder. Dette gælder for alle væsner og deres omgivelser, inklusive væsner, der genfødt som deva (gud) og i naraka (helvede). [9] [10]

Anicca er tæt forbundet med læren om anatta, hvorefter tingene ikke har nogen essens, et permanent selv eller en uforanderlig sjæl. [11] [12] Buddha sagde, at fordi intet fysisk eller mentalt objekt er permanent, forårsager begær efter eller tilknytning dertil utilfredsstillelse (dukkha). At forstå anicca og anatta er trin i buddhistens åndelige fremgang mod oplysning. [13] [5] [14]

Alt, hvad enten det er fysisk eller mentalt, er en formation (saṅkhāra), har en betinget samopståen og er midltertidigt. Det opstår, ændres og forsvinder. [15] [16] I henhold til buddhismen ændrer alting i menneskets liv sig, og alle objekter såvel som alle væsner, hvad enten det er i en himmelsk eller helvedes eller jordisk verden i buddhistisk kosmologi, er altid midlertidige, gennemgår genfødsel og gendød (samsara). [9] [10] Denne midlertidighed er en kilde til dukkha. Dette står i modsætning til nirvana, den virkelighed, der er nicca, der ikke kender ændring, forfald eller død. [3]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Richard Gombrich (2006). Theravada Buddhism. Routledge. s. 47. ISBN 978-1-134-90352-8., Quote: "All phenomenal existence [in Buddhism] is said to have three interlocking characteristics: impermanence, suffering and lack of soul or essence."
  2. ^ a b Robert E. Buswell Jr.; Donald S. Lopez Jr. (2013). The Princeton Dictionary of Buddhism. Princeton University Press. s. 42-43, 47, 581. ISBN 978-1-4008-4805-8.
  3. ^ a b Thomas William Rhys Davids; William Stede (1921). Pali-English Dictionary. Motilal Banarsidass. s. 355, Article on Nicca. ISBN 978-81-208-1144-7.
  4. ^ Robert E. Buswell Jr.; Donald S. Lopez Jr. (2013). The Princeton Dictionary of Buddhism. Princeton University Press. s. 47-48, Article on Anitya. ISBN 978-1-4008-4805-8.
  5. ^ a b Ray Billington (2002). Understanding Eastern Philosophy. Routledge. s. 56-59. ISBN 978-1-134-79348-8.
  6. ^ Anicca Buddhism, Encyclopædia Britannica (2013);

    Anatta Buddhism, Encyclopædia Britannica (2013);

    Grant Olson (Translator); Phra Payutto (1995). Buddhadhamma: Natural Laws and Values for Life. State University of New York Press. s. 62-63. ISBN 978-0-7914-2631-9. {{cite book}}: |efternavn= har et generisk navn (hjælp)
  7. ^ Richard Francis Gombrich; Cristina Anna Scherrer-Schaub (2008). Buddhist Studies. Motilal Banarsidass. s. 209-210. ISBN 978-81-208-3248-0.
  8. ^ Anicca Buddhism, Encyclopædia Britannica (2013)
  9. ^ a b Damien Keown (2013). Buddhism: A Very Short Introduction. Oxford University Press. s. 32-38. ISBN 978-0-19-966383-5.
  10. ^ a b Peter Harvey (2012). An Introduction to Buddhism: Teachings, History and Practices. Cambridge University Press. s. 32-33, 38-39, 46-49. ISBN 978-0-521-85942-4.
  11. ^ Anatta Buddhism, Encyclopædia Britannica (2013)
  12. ^ [a] Christmas Humphreys (2012). Exploring Buddhism. Routledge. s. 42-43. ISBN 978-1-136-22877-3.

    [b] Brian Morris (2006). Religion and Anthropology: A Critical Introduction. Cambridge University Press. s. 51. ISBN 978-0-521-85241-8., Quote: "(...) anatta is the doctrine of non-self, and is an extreme empiricist doctrine that holds that the notion of an unchanging permanent self is a fiction and has no reality. According to Buddhist doctrine, the individual person consists of five skandhas or heaps - the body, feelings, perceptions, impulses and consciousness. The belief in a self or soul, over these five skandhas, is illusory and the cause of suffering."

    [c] Richard Gombrich (2006). Theravada Buddhism. Routledge. s. 47. ISBN 978-1-134-90352-8., Quote: "(...) Buddha's teaching that beings have no soul, no abiding essence. This 'no-soul doctrine' (anatta-vada) he expounded in his second sermon."
  13. ^ Brian Morris (2006). Religion and Anthropology: A Critical Introduction. Cambridge University Press. s. 51-53. ISBN 978-0-521-85241-8.
  14. ^ John Whalen-Bridge (2011). Writing as Enlightenment: Buddhist American Literature into the Twenty-first Century. State University of New York Press. s. 154-155. ISBN 978-1-4384-3921-1.
  15. ^ Paul Williams (2005). Buddhism: Buddhism in China, East Asia, and Japan. Routledge. s. 150-153. ISBN 978-0-415-33234-7.
  16. ^ Damien Keown (2004). A Dictionary of Buddhism. Oxford University Press. s. 15. ISBN 978-0-19-157917-2.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Anicca&oldid=10763986"