Spring til indhold

Ane Vibeke Foss

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Ane Vibeke Foss (født Hostrup-Schultz 11. december 1939 i København)[1] er en dansk cand.mag. og kammerdame, der er tidligere hofdame og tidligere gymnasielektor.

Ane Vibeke Foss er datter af direktør og civilingeniør Jørgen Hostrup-Schultz (1902-1986), der var modstandsmand, hvilket førte til, at familiens hjem på Christian Winthers Vej på Frederiksberg i december 1944 blev sprængt i luften.[2]

Hun blev student fra N. Zahles Skole i 1959 sammen med dronning Margrethe.[3] Efterfølgende blev hun uddannet cand.mag i latin, italiensk og oldtidskundskab fra Københavns Universitet. Hun har arbejdet som undervisningsassistent på Handelshøjskolen i København og fra 1991 og frem til 2003[3] som adjunkt og lektorRanders Statsskole. Her blev hun udpeget som hofdame[3] og forblev i stillingen frem til 2020.

Sammen med med sin nu afdøde mand, ingeniør Christian Foss, der er søn af Einar Philip Foss, dyrkede hun i en årrække landbrug og jagt på Ingerslevgaard på Djursland. Parret flyttede siden til Charlottenlund.[3]

Foruden at være Kommandør af Dannebrogordenen er Ane Vibeke Foss storofficer af den græske Føniksordenen.[4]

Hun har desuden modtaget Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 80-års fødselsdag, Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronning Margrethes og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks guldbryllup den 10.6.2017, Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 75-års fødselsdag, Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40 års regeringsjubilæum, Erindringsmedaillen i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 70 års fødselsdag og Erindringsmedaillen i anledning af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalens 75 års fødselsdag.[4]

  1. ^ "Ane Vibeke Foss". Kristeligt Dagblad. Hentet 3. december 2024.
  2. ^ "Frederik Jørgen Eggert Hostrup-Schultz". Fynboerne. Hentet 3. december 2024.
  3. ^ a b c d Erik Randel, Berlingske (11. december 2014). "Altid med i billedet". Randers Amtsavis. Hentet 3. december 2024.
  4. ^ a b "Modtagere af danske dekorationer". Kongehuset. Hentet 3. december 2024.