Spring til indhold

Anderstorp Raceway

Koordinater: 57°15′51″N 13°36′5″Ø / 57.26417°N 13.60139°Ø / 57.26417; 13.60139
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anderstorp Raceway
StedSverige Anderstorp, Sverige
Koordinater57°15′51″N 13°36′5″Ø / 57.26417°N 13.60139°Ø / 57.26417; 13.60139
FIA status2
Åbnet16. juni 1968; 56 år siden (1968-06-16)
Tidligere navnScandinavian Raceway
Længde4,025 km (2,501 mil)
Sving8
1973–1977
Længde4,018 km
Banerekord1:26,146 min.
Oversigtskort

Anderstorp Raceway (tidligere Scandinavian Raceway) er et svensk motorsportsanlæg, beliggende ved Anderstorp i Gislaveds kommun, Småland.

Banen blev færdigbygget og testkørt i maj 1968, og den blev officielt indviet 16. juni samme år, da der blev kørt et Formel 3-løb, med blandt andre den svenske stjernekører Ronnie Peterson som deltager. Der var plads til 3.000 tilskuere til åbningsløbet.

Efter lange forhandlinger med det internationale forbund FIA, lykkedes det i 1973 at få Formel 1 til Sverige og Anderstorp. 17. juni 1973 blev den første udgave af Sveriges Grand Prix kørt på det daværende Scandinavian Raceway. Efter 80 omgange af 4,018 km kunne newzealandske Denny Hulme fra McLaren-Ford kåres som vinder, med Ronnie Peterson og François Cevert på de næste pladser.

Det svenske grand prix blev kørt til og med 1978-sæsonen, der var samme år hvor Ronnie Peterson omkom efter en ulykke på Monza-banen. Derefter var det svært for arrangørerne at finde sponsorer og finansiel støtte, og siden er der ikke blevet kørt Formel 1-løb i Sverige.

Vindere af Formel 1 i Anderstorp

[redigér | rediger kildetekst]
År Vinder Konstruktør Tid Banelængde Runder Fart Dato
1973 New Zealand Denny Hulme McLaren-Ford 1:56:46,049 t 4,018 km 80 165,169 km/t 17. juni
1974 Sydafrika Jody Scheckter Tyrrell-Ford 1:58:31,391 t 4,018 km 80 162,723 km/t 9. juni
1975 Østrig Niki Lauda Ferrari 1:59:18,319 t 4,018 km 80 161,656 km/t 8. juni
1976 Sydafrika Jody Scheckter Tyrrell-Ford 1:46:53,729 t 4,018 km 72 162,381 km/t 13. juni
1977 Frankrig Jacques Laffite Ligier-Matra 1:46:55,520 t 4,018 km 72 162,335 km/t 19. juni
1978 Østrig Niki Lauda Brabham-Alfa 1:41:00,606 t 4,031 km 70 167,609 km/t 17. juni

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]