Spring til indhold

Anders Winnerskjold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Anders Winnerskjold (født 27. september 1992 i Aarhus)[1] er en dansk politolog og politiker, der fra 6. november 2024 er borgmester i Aarhus Kommune, valgt for Socialdemokratiet.[2] Fra januar 2022 til sin tiltræden som borgmester var han rådmand for sociale forhold og beskæftigelse.

Winnerskjold er født på Fødselsstiftelsen i Aarhus og er vokset op i Åbyhøj, hvor han i dag bor med sin kæreste og parrets datter (født 2024).[3] Han er student fra Århus Statsgymnasium i 2012 og blev i 2020 cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet.[4]

Han blev medlem af Aarhus Byråd i 2018 efter et valg, hvor han med 2.721 personlige stemmer kun blev overgået af borgmester Jacob Bundsgaard i personligt stemmetal. Efter valget blev han politisk ordfører for partiet. Ved valget i 2021 fik han 4.861 personlige stemmer og blev dermed igen nr. 2 på den socialdemokratiske liste. Herefter blev han rådmand i magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse. Han anses ifølge Århus Stiftstidende for at være kronprins i partiet og det mest sandsynlige bud på en borgmester efter Jacob Bundsgaard.[5] Den 24. oktober 2024 meddeltes det, at han er indstillet som ny borgmester.[6]

  1. ^ "Anders Winnerskjold, Rådmand, Sociale Forhold og Beskæftigelse". Aarhus Kommune. 6. september 2023. Hentet 7. juni 2024.
  2. ^ Jenvall, Line (24. oktober 2024). "32-årige Anders Winnerskjold bliver ny borgmester i Aarhus". DR. Hentet 1. november 2024.
  3. ^ Amanda Stensgaard (1. december 2023). "Anders Winnerskjold skal være far". Århus Stiftstidende. Hentet 7. juni 2024.
  4. ^ Amanda Stensgaard (24. december 2023). "Jeg ved godt, at mit eget barn får fantastisk gode kort på hånden". Århus Stiftstidende. Hentet 7. juni 2024.
  5. ^ Jesper Bech Pedersen (2. november 2021). "Analyse: Så kender vi den næste borgmester efter Bundsgaard". Århus Stiftstidende. Hentet 7. juni 2024.
  6. ^ https://aarhus.dk/nyt/borgmesterens-afdeling/2024/oktober/anders-winnerskjold-bliver-ny-borgmester-i-aarhus-kommune