Spring til indhold

Anders G. Christensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anders Georg Christensen
Anders G. Christensen ved Venstres Landsmøde 2007
Borgmester i Favrskov Kommune
Embedsperiode
1. januar 2007 – 31. december 2009
ForegåendePosition oprettet
Efterfulgt afNils Borring (S)
Borgmester i Hadsten Kommune
Embedsperiode
1. januar 2002 – 31. december 2006
ForegåendeAnna-Grethe Dahl (S)
Efterfulgt afPosition nedlagt
Personlige detaljer
Født4. april 1962 (62 år)
NationalitetDanmark
Politisk partiVenstre, Danmarks Liberale Parti
Ægtefælle(r)Jane Stampe Christensen (g. 1988)
Børn3
BopælHadsten

Anders Georg Christensen (født 4. april 1962) er en dansk politiker, der er spidskandidat for partiet Venstre i Region Midtjylland til Regionsrådsvalget 2021. Han er medlem af byrådet i Favrskov Kommune og 1. suppleant til Folketinget for Venstre i Østjyllands Storkreds. Han har tidligere været borgmester i Favrskov Kommune i perioden 2006 til 2010, og borgmester i Hadsten Kommune fra 2002 til 2006. Anders er desuden medlem af Venstres hovedbestyrelse.

Anders blev matematisk student ved Randers Handelsskole i 1982, og blev senere uddannet landmand, hvor han tog ansættelse på flere gårde og godser rundt i landet. Inden han overtog borgmesterposten i Hadsten Kommune i 2002, havde han været 14 år som forvalter på Kollerup Gods.

Han har desuden flere bestyrelsesposter, hvor han bl.a. er formand i Cattlenic A/S, næstformand i Erhvervakademiet Dania og medlem i Hadsten Varmeværk og Favrskov Gymnasiums bestyrelser. Han har også været fortaler for etablering af en Kattegat-forbindelse.

Poltisk karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Anders G. Christensen er vokset op i en Venstre-familie i landsbyen Veddum, der ligger nordvest for Hadsund i det sydlige Himmerland. Faren var kredsformand i Hobrokredsen i Venstre, og i 1981 blev Anders G. Christensen medlem af Venstres Ungdom (VU), hvor han var med til at stifte en lokalafdeling af i Hadsund Kommune samme år, hvor han blev formand.[1][2] Fra 1984 til 1985 var han medlem af forretningsudvalget i VU, og var i denne periode med til bane vejen for, at Lars Løkke Rasmussen blev VU-formand i 1986.[3][4]

I 1988 flyttede han til Hadsten og blev godsforvalter ved Kollerup Gods. Ved kommunalvalget i 1993 blev han valgt til byrådet i Hadsten Kommune, hvor Venstre gik frem fra to til fem mandater.[5] I 2001 blev han valgt som borgmester i Hadsten Kommune og afløste dermed Anna-Grethe Dahl.[6]

I forbindelse med strukturreformen i 2007 blev han valgt som formand for sammenlægningsudvalget for den nye kommune. Den stilling blev den 1. januar 2007 konverteret til en borgmesterpost i den nye Favrskov Kommune. Ved kommunalvalget i 2009 tabte han borgmesterposten til Nils Borring. I 2013 forsøgte han at genvinde borgmesterposten, men her blev Nils Borring genvalgt.

Ved folketingsvalget 2019 var Anders G. Christensen opstillet i Favrskovkredsen i Østjyllands Storkreds.[7] Han fik 3.193 personlige stemmer og fik dermed sjetteflest personlige stemmer blandt Venstres folketingskandidater i Østjylland. Selvom Venstre havde fået seks mandater ved folketingsvalget, gik mandatet til Heidi Bank som følge af partistemmer i hendes opstillingskreds.[8][9] Han fik i marts 2020 én uge som vikar for Troels Lund Poulsen, og vil igen i efteråret 2020 supplere Britt Bager.[10][11]

I september 2020 offentliggjorde Anders G. Christensen, at han gik efter at blive spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland[12]. I oktober 2020 blev han officielt indstillet som Venstres spidskandidat til Regionsrådsvalget i 2021.[13]

Politiske poster og roller[14]

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1984 - 1985: Medlem af Venstres Ungdoms forretningsudvalg
  • 1990 - 1998: Medlem af Folkeoplysningsudvalget i Hadsten Kommune
  • 1994 - (nuværende): Medlem af Hadsten/Favrskov kommunalbestyrelse
  • 1994 - 1998: Valgt til Hadsten kommunalbestyrelse (medlem af undervisnings- og kulturudvalget)
  • 1998 - (nuværende): Genvalgt til Hadsten kommunalbestyrelse (medlem af teknisk- og socialudvalget)
  • 2001 - (nuværende): Genvalgt til Hadsten kommunalbestyrelse (indtrådt i økonomiudvalget og udtrådt af teknisk udvalg)
  • 2002 - 2006: Borgmester i Hadsten Kommune
  • 2005 - 2006: Formand for Favrskov Kommunes sammenlægningsudvalg
  • 2005 - 2009: Formand for Venstres kommunalpolitiske kontaktudvalg
  • 2005 - 2009 + 2011 - (nuværende): Medlem af Venstres hovedbestyrelse
  • 2006 - 2010: Borgmester i den nye Favrskov Kommune (oprettet ifm. Kommunalreformen 2007)
  • 2006 - 2013: Formand for Kommunekontaktrådet (KKR) Region Midtjylland
  • 2007 - 2009: Medlem af Venstres forretningsudvalg
  • 2009 - 2013: Medlem af formandsskabet for Kattegat-komiteen
  • 2016 - 2019: Opstillet som folketingskandidat for Venstre i Favrskov
  • 2017 - (nuværende): Formand for Teknik- og Miljøudvalget i Favrskov Kommune
  • 2019 - (nuværende): 1. suppleant til Folketinget i Østjyllands Storkreds
  • 2020 - (nuværende): Spidskandidat for Venstre i Region Midtjylland

Anders G. Christensen bor i Hadsten sammen med sin hustru, Jane, der er børnehaveklasseleder. Parret har sammen tre voksne døtre og to plejebørn.

Noter og referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Mogensen, Knud (2019-01-28). "Fejrer 25 år i kommunalpolitik: Faldt i den politiske gryde som lille". Randers Amtsavis. Hentet 2020-05-14.
  2. ^ "VU-afdeling startet op i Hadsund kommune". Aalborg Stiftstidende: Himmerland. 1981-02-06. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  3. ^ "Politisk CV - Hvem er Anders G. Christensen?". andersg.dk.
  4. ^ Nielsen, Rasmus Dam; Nielsen, Morten (2019-05-12). "Løkkes kupforsøg var det første nogensinde – modstanderne var chokerede, da de opdagede planerne". tv2.dk. Hentet 2020-05-14.
  5. ^ "Resultater ved kommunalvaget i 1993". Jyllands-Posten. 1993-11-17. {{cite news}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  6. ^ "Hadsten: Første arbejdsdag som borgmester". Århus Stiftstidende. 2002-01-03.
  7. ^ Venstre klar med ny folketingskandidat 11. oktober 2016 på stiften.dk]
  8. ^ Talgymnastik koster ex-borgmester stol i Folketinget: - Det er virkelig en flad fornemmelse 7. juni 2019 på stiften.dk
  9. ^ Anders G. Christensen vandt i Favrskov - men tabte på valgteknik Arkiveret 29. oktober 2020 hos Wayback Machine 6. juni 2019 favrskov.lokalavisen.dk
  10. ^ Johansen, Kian (2020-02-22). "Anders G. Christensen kommer i Folketinget". Lokalavisen Favrskov. Arkiveret fra originalen 7. august 2020.
  11. ^ Elgaard, Jan Erik (2020-05-11). "Anders G på vej til Folketinget igen". ByensNyt.dk 8370. Hentet 2020-05-14.
  12. ^ 22:00 - 15. sep 2020 | TV MIDTVEST
  13. ^ Venstre indstiller: Han skal tage kampen op mod Kühnau i regionen | TV2 Østjylland
  14. ^ Politisk CV - Anders G. Christensens politiske stillinger