Spring til indhold

Anders Andersen (borgmester)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Anders Andersen (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Anders Andersen)

Anders Andersen født (29. marts 1901 i Middelfart27. november 1969) var socialdemokratisk politiker i Sønderborg. Han var medlem af byrådet i Sønderborg fra 1930 til 1969. Fra 1943 til 1946 var han medlem af Folketinget og fra 1946 til sin død i 1969 borgmester i Sønderborg.

Anders Andersen var skomagersøn fra Middelfart. Efter læretiden som maskinarbejder, tog han 1923 på på valsen og havnede i Sønderborg, hvor han først arbejdede ved Stein og Meyland og senere som søfyrbøder på fjordbådene. I 1925 fik han arbejde på avisen Sønderborg Amts Socialdemokrat (Sønderjyden 1942-1974) som altmulig-mand, men fra 1. januar 1926 blev han maskinsætter (stereotypør) efter at avisen nu skulle trykkes i Sønderborg. Han var aktiv i DSU og i DUI, fagbevægelsen og i partiforeningen. 1924 blev han medlem Arbejdernes Oplysningsforbund, hvor han så mulighederne for at tilbyde arbejderne en systematisk oplysningsvirksomhed. Hans indsats blev belønnet af Arbejdernes Fællesorganisation i 1926, som betalte for hans 5-måneders studieophold på den tyske arbejderhøjskole Schloss Tinz i Thüringen, stedet hvor mange kendte danske socialdemokrater i perioden frem til Hitlers magtovertagelse i 1933 studerede. På grund af sit aktive virke inden for fagbevægelsen blev han i 1930 indvalgt i Sønderborg byråd, hvor han i 1946 afløste venstremanden, bankdirektør Hans Nielsen, som borgmester.

1970 fik Borgmester Andersens Vej i Sønderborg hans navn.

Eksterne henvisninger og kilder

[redigér | rediger kildetekst]