Anastasios Metaxas
Anastasios Metaxas | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. februar 1862 Athen, Grækenland |
Død | 28. januar 1937 (74 år) Athen, Grækenland |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Græske Olympiske Komité |
Beskæftigelse | Sportsskytte, arkitekt |
Deltog i | Skydning ved Sommer-OL 1908 - Mændenes trap, Sommer-OL 1896, Sommer-OL 1912 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Anastasios Metaxas (Græsk:Αναστάσιος Μεταξάς,født 27. februar 1862, død 28. januar 1937) var en græsk arkitekt og sportsskytte. Han deltog i fire af de første moderne olympiske lege.
Metaxas er mest kendt for, at være arkitekten der blev valgt til at renovere Panathinaiko Stadion op til de første moderne Olympiske Lege i Athen, der blev afholdt i 1896.[1]
Han deltog også selv i OL 1896 og konkurrerede i militær riffel og fri riffel og sluttede som nummer fire i begge konkurrencer.[1]
I 1906 deltog han i de mellemlege i Athen. Her stillede han op i hele ni konkurrencer, men opnåede bortset fra i en enkelt konkurrence blot sekundære placeringer.[1] Hans bedste resultat kom i trapskydning med dobbeltskud, hvor han blev nummer to med tretten point. Her vandt briten Sidney Merlin med femten point, mens Merlins nevø, Gerald Merlin, blev nummer tre med tolv point.[2]
Ved OL 1908 i London deltog Metaxas kun i trapskydning, hvor han han opnåede en delt tredjeplads med briten Alexander Maunder; begge opnåede 57 point. Vinder blev canadieren Walter Ewing med 72 point, mens hans landsmand, George Beattie, blev toer med 60 point.[3]
Hans sidste OL blev legene i 1912 i Stockholm, hvor han stillede op i duelpistol, hvor han blev nummer 35, og trapskydning, hvor han blev nummer seks.[1]
Udover det olympiske stadion tegnede Metaxas flere andre bygninger i Athen, heribland Benaki-museet og den franske ambassade.[1]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e Anastasios Metaxas, olympedia.org, hentet 20. august 2021
- ^ Trap, Double Shot, 14 metres, Men, olympedia.org, hentet 20. august 2021
- ^ Trap, Men, olympedia.org, hentet 20. august 2021
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Anastasios Metaxas' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Anastasios Metaxas' profil på Olympedia (engelsk)
Spire Denne biografi om en sportsudøver er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
- Født i 1862
- Døde i 1937
- Arkitekter fra Grækenland
- Skytter fra Grækenland
- Deltagere for Grækenland ved sommer-OL 1896
- Deltagere for Grækenland ved de olympiske mellemlege 1906
- Deltagere for Grækenland ved sommer-OL 1908
- Deltagere for Grækenland ved sommer-OL 1912
- Olympiske sølvmedaljevindere fra Grækenland
- Olympiske bronzemedaljevindere fra Grækenland