Almira, Königin von Castilien
| Georg Friedrich Händel |
|---|
 |
Almira, Königin von Castilien (HWV 1) eller Der in Krohnen erlangte Glückswechsel er Georg Friedrich Händels første opera.
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Händel kom til Hamborg i sommeren 1703 og spillede som violinist ved teatret på Gänsemarkt, gåsemarkedspladsen. Senere spillede han også cembalo i orkestret.
Hans første opera – annonceret som et Singspiel selv om den ikke har talt dialog [1] – fik premiere den 8. januar 1705 under ledelse af Reinhard Keiser, så den blev nok komponeret i månederne umiddelbart før.
Den italienske libretto blev skrevet af Giulio Pancieri i Venedig i 1691, som Giuseppe Boninventi havde brugt til en opera. Oversættelsen, som Händel benytter, er af Friedrich Christian Feustking. De fleste recitativer og arier synges på tysk; nogle er stadig ikke oversat.
Opførelseshistorie
[redigér | rediger kildetekst]Almira blev en stor succes. Operaen blev opført 20 gange i alt, indtil den måtte vige for Händels næste opera, Nero, som ikke er bevaret.
Den første moderne opførelse af Almira fandt sted under "Halleschen Händelfestspiele" (en Händel-festival) den 4. juni 1994 i Bad Lauchstädt.
Roller
[redigér | rediger kildetekst]| Rolle | Stemmetype | Originalbesætning, 8. januar 1705 (Dirigent: Reinhard Keiser) |
|---|---|---|
| Almira, dronning af Castilien | Sopran | Conradin |
| Edilia, en prinsesse | Sopran | Barbara Keiser |
| Consalvo, Almiras værge | Bas | Gottfried Grünewald |
| Osman, hans søn | Tenor | Johann Konrad Dreyer |
| Fernando, et forældreløst barn | Tenor | Johann Mattheson |
| Raymondo, kongen af Mauretanien | Bas | Gottfried Grünewald |
| Bellante, prinsesse af Aranda | Sopran | Rischmüller |
| Tabarco | Tenor | Christoph Rauch |
Arrangementer af operaen
[redigér | rediger kildetekst]I 1732 stykket blev operaen opført redigeret af Georg Philipp Telemann.
I 1879 udfærdigede Franz Liszt en transskription af sarabanden og chaconnen fra indledningen til operaen for sin engelske klaverstuderende, Walter Bache. Kritikere har noteret denne parafrase som en Listz' mest markante og hans eneste komposition fra hans hånd over barok musik fra hans sene periode. Værket foregriber Ferruccio Busonis sene romantiske bearbejdelser af Bach.[2] Den australske Liszt-kender og -pianist Leslie Howard har indspillet det som en del af Hyperion Records' komplette Liszt-serie.[3]
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]- 1994: Andrew Lawrence-King (dirigent), Fiori musicali, Ann Monoyios (Almira), Kinda Gerrard (Bellante), David Thomas (Consalvo), Patricia Rosario (Edilia), James MacDougall (Fernando), Douglas Nasrawi (Osman), Olaf Haye (Raymondo), Christian Elsner (Tabarco). Studie-indspilning med tyske recitativer og italienske arier (CPO 999.275)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Holden, Amanda; Kenyon, Nicholas; Walsh, Stephen (1993) [1993]. The Viking Opera Guide, p.417. London: Viking. ISBN 0-670-81292-7.
- ^ Baker, s. 103.
- ^ Optagelsen kan findes i del seks af serien, "Liszt at the Opera I", katalognummer CDA66371/2.
Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]- Baker, James M., ed. Kenneth Hamilton, A survey of the late piano works, The Cambridge Companion to Liszt (Cambridge og New York: Cambridge University Press, 2005). ISBN 0-521-64462-3 (paperback).
- Dean, Winton; Knapp, J. Merrill (1987), Handel's Operas, 1704-1726, Clarendon Press, ISBN 0-19-315219-3
- Lang, Paul Henry, George Frideric Handel
- Scheibler, Albert, Sämtliche 53 Bühnenwerke des Georg Friedrich Händel