Spring til indhold

Almindelig lungeurt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Almindelig Lungeurt)
Almindelig lungeurt
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenBoraginales (Rublad-ordenen)
FamilieBoraginaceae (Rublad-familien)
SlægtPulmonaria (Lungeurt)
ArtPulmonaria obscura
Videnskabeligt artsnavn
Pulmonaria obscura
Dumort.
Synonymer
P. officinalis ssp. obscura (Dumort.) Murb.
Hjælp til læsning af taksobokse

Almindelig lungeurt (Pulmonaria obscura) er en 10-30 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt på muldbund i skove.

Almindelig lungeurt danner en roset af grundstillede, æg- til hjerteformede blade. Både disse og de spredtstillede, elliptiske stængelblade er ensfarvet grønne (eller undertiden svagt plettede) og blødhårede blade og med hel rand.

Blomstringen sker i april-maj. Blomsterne er samlet i endestillede stande med nogle få, tragtformede, først rødlige og senere blåviolette kroner. Delfrugterne har olierigt vedhæng (se myrelegeme).

Rodnettet består af krybende jordstængler, som bærer tykke trævlerødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 1 m (30 x 20 cm/år).

Indikatorværdier
alm. lungeurt
L = 4 T = 5 K = 6 F = 6 R = 8 N = 7

Planten findes i skove på muldbund og er almindelig på Øerne og i Østjylland, men sjælden i det øvrige Jylland. Den er en forårsplante i løvskove.

Ved Giber Åen findes den sammen med bl.a. alm. bingelurt, alm. mangeløv, dagpragtstjerne, gul anemone, skavgræs, skovgaltetand, skovmærke, stor fladstjerne og stor konval[1].

Ifølge Retzius har planten været anvendt som grøntsag og han skriver at "I grønkål lader den sig spise, og nogle steder indbager man den i pandekager".[2]

Artsnavnet obscura betyder mørk. Slægtsnavnet hentyder til at man tidligere anså planten for virksom mod lungesygdomme.


Søsterprojekter med yderligere information:



  1. ^ Egne iagttagelser. Sten Porse
  2. ^ Försök til en Flora Oeconomica Sveciæ af A. J. Retzius (1806)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]