Allinge Tekniske Skole
Allinge Tekniske Skole Allinge Bibliotek | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Teknisk skole |
Sted | Allinge-Sandvig, Bornholm |
Grundlagt | 1895 |
Indviet | 28. december 1895 (128 år) |
Arkitekt | Mathias Bidstrup |
Oversigtskort | |
Allinge Tekniske Skole var en teknisk skole beliggende i Allinge på Bornholm. Bygningen var fra 1970'erne til 1. december 2017 benyttet til folkebibliotek under navnet Allinge Bibliotek.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I 1893 blev Allinge-Sandvig Haandværker- og Industriforening stiftet. Den besluttede at opføre en teknisk skole i byen, og valgte den bornholmske arkitekt Mathias Bidstrup til at tegne bygningen, med August Kofoed som bygmester. Skolen blev indviet den 28. december 1895.
Bibliotek
[redigér | rediger kildetekst]I begyndelse af 1970'erne blev bygningen overtaget af Allinge-Gudhjem Kommune, der indrettede folkebibliotek på stedet. Indtil 1. december 2017 drev Bornholms Regionskommune Allinge-filialet af Bornholms Folkebiblioteker i bygningen. I 2016 havde kommunen den 3. tirsdag i hver måned borgerservice åben i tre timer på biblioteket.[1] Efter at bibliotekets 15.000 bøger i december 2017 var blevet flyttet til det nye kombinerede folke- og skolebibliotek på Kongeskærskolen, var det planen at kommunen vil sælge bygningen.[2][3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Bornholms Regionskommune. "Åbningstider - Borgerservice". Hentet 18. juni 2016.
- ^ Ebdrup, Niels (13. oktober 2016). "Winni: Biblioteket bliver solgt til højest bydende". Bornholms Tidende. Arkiveret fra originalen 24. december 2017. Hentet 24. december 2017.
- ^ Mølbak, Mie (30. november 2016). "Nu flytter Allinge Bibliotek". TV 2/Bornholm. Hentet 24. december 2017.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Allinge Tekniske Skole på kulturarvbornholm.dk