Spring til indhold

Alf Duch-Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Alf Duch-Pedersen
Født15. august 1946 (78 år) Rediger på Wikidata
Aarhus, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseForretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Alf Duch-Pedersen (født 15. august 1946 i Aarhus) er en dansk erhvervsleder, der bl.a. var bestyrelsesformand i Group 4 Securicor og Danske Bank.

Duch-Pedersen blev oprindeligt udlært maskinarbejder på Aarhus Oliefabrik. Han blev senere uddannet stærkstrømsingeniør i 1973 og merkonom i 1976. Han var fra 1973 til 1984 underdirektør i Danish Turnkey Dairies og kom derefter til APV Anhydro som administrerende direktør. Her var han til 1987, hvor han tiltrådte en lignende stilling i APV Pasilac. Fra 1989 til 1991 var han direktør i APV plc i London. I 1991 blev han koncerndirektør i Tryg-Baltica, og fra 1997 til sin pensionering i 2006 var han administrerende direktør for Danisco. Han var medlem af Danske Banks bestyrelse fra 1999 og bestyrelsesformand fra 2006–2011. Karrieren sluttede i 2011 efter G4S' mislykkede opkøbsforsøg af servicegiganten ISS.

Privat er han bosiddende i Rungsted.

  • Bent Højgaard Sørensen (2. august 2004). "Danisco-chefens private fristed". Berlingske Tidende.
  • Alf Duch-Pedersens CV på danskebank.dk Arkiveret 29. marts 2009 hos Wayback Machine